Personlighedsforstyrrelser - relationer og familien - Seminarer
Personlighedsforstyrrelser – relationer og familien

Personlighedsforstyrrelser – relationer og familien

Dette kursus sætter fokus på de socialt tungeste personlighedsforstyrrelser og de udfordringer, dette medfører i familiedynamikker, relationsdannelser og sociale forhold. Kurset giver deltagerne en grundviden om diagnosernes betydning for forståelser, reaktioner, adfærd og indre/ydrestyring.
Som professionel møder man ofte mennesker med svære sociale og relationelle
udfordringer, som kan skyldes en personlighedsforstyrrelse. Det kan være svært at navigere i og lige så svært at byde ind med relevant hjælp og forståelse.

Hvad betyder det for et menneske at have en personlighedsforstyrrelse, og hvilke konsekvenser kan det have for omgivelserne, vennerne, samt børn og voksne i familien?

Vi har lavet et kursus, der retter fokus på de socialt tungeste personlighedsforstyrrelser og de udfordringer, dette medfører i familiedynamikker, relationsdannelser og sociale forhold.

Kurset giver deltagerne en grundviden om diagnosernes betydning for forståelser, reaktioner, adfærd og indre/ydrestyring.

På baggrund af denne viden arbejdes med de relationelle aspekter, herunder betydningen for familiedynamikken, samt hvordan man kan støtte og motivere til forandring og nye forståelser, når man som professionel arbejder relationelt.

Kursets formål

Formålet med kurset er, at give deltagerne en bedre forståelse og viden om, hvordan personlighedsforstyrrelser påvirker den forstyrredes omgivelser herunder relationerne til fx. offenlige myndigheds- og /eller omsorgspersoner.

Med udgangspunkt i den opnåede viden arbejdes med eksempler på, hvordan man kan håndteres sådanne problemstillinger i en professionel dagligdag.

Underviser

Anja Leavens
Anja Leavens er Cand.psych.aut. med speciale i personlighedsforstyrrelser, hvor særligt den dyssociale personlighedsstruktur og deraf følgende problematikker har været i fokus. Har siden 1999 samarbejdet med Kriminalforsorgen og har indgående erfaring med indsatte, kriminalitet, bande/rocker-problematikker og kriminalitet begået som konsekvens af en radikalisering eller ekstrem holdning.

Anja Leavens er tilknyttet Kriminalforsorgens udvikling af bande-exit-program som ekstern konsulent og varetager psykologisk behandling af exit-deltagere, samt supervision af mentorer i programmet. Hun har desuden indgående erfaring med supervision af socialrådgivere, såvel i kriminalforsorgen som i kommunalt regi.

Anja Leavens har bred undervisningserfaring ved bl.a.; Kriminalforsorgens uddannelsescenter, Københavns Universitet Juridisk fakultet, Danske Advokater og Domstolsstyrelsen, DIS sociologi og retspsykologi, Seminarer.dk, en række kommunale institutioner mv.

Hun har desuden indgående terapeutisk erfaring gennem 14 år med egen praksis, hvor hovedvægten af klientgruppen kommer fra ekstreme miljøer.

PRISER OG RABATMULIGHEDER

Pris pr. deltager kr. 2.810,- for kunder på vores mailliste og 2.529,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Tilmeld dig maillisten på www.seminarer.dk/nyhedsmail.

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.

Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser uden EAN-nummer: CVR-nummer). Klik her og se, hvor stor rabat I kan opnå.