Empowerment - Seminarer
400x292px_Empowerment

Empowerment

Lær hvordan du motiverer og støtter du borgeren i at opleve ejerskab og fremgang med empowerment. Læs mere om kurset med Astrid Jensen Kring & Lester Johannes-Henry.
Sådan motiverer og støtter du borgeren i at opleve ejerskab og fremgang med empowerment.


Redskaber til at arbejde med tiltro til forandring

Har du til dagligt berøringsflade med borgere i ressourceunderskud, som har mistet motivationen og troen på at kunne ændre egen livssituation? Det kan f.eks være borgere med fysiske skader, psykiske udfordringer, der står uden bolig, er i udredningsforløb, afventer svar på forlængelsesmuligheder af sygedagpenge, har dårlig erfaring med tilknytning til arbejdsmarkedet, er bange for at mislykkes eller på anden vis er så presset, at motivationen til at handle og bevæge sig mod forandringer i eget liv, er gået tabt.

Ved brug af empowerment tilgangen kan du som fagprofessionel facilitere processer, der hjælper borgeren til at genvinde styrken til at tage ejerskab over egne ressourcer, muligheder og livssituation.

Empower din borger – fra ressourceundeskud til handlekraft

Empowerment er en tilgang og en proces, som gør borgeren i stand til at arbejde med at tage magt og kontrol over egne livsbetingelser. Empowerment tilgangen har stor andel i at øge borgerens chance for at få opfyldt ønsker om fremtiden, f.eks. i forhold til relationer, bolig, en uddannelse, et job og etc.

Men hvordan faciliteres empowerment i praksis?

Inddragelse af borgerens perspektiv og stemme er helt afgørende for, at borgerens processer mod forandring kan lade sig gøre. For at opnå empowerment er inddragende og løsningsfokuserede metoder et vigtigt afsæt. Den løsningsfokuserede tilgang tilkender mennesker muligheder for at handle myndigt og kompetent. Den løsningsfokuserede tilgang antager, at alle mennesker har ressourcer og kan træffe væsentlige beslutninger i deres liv, der sætter deres problemer i et andet perspektiv – og om muligt overvinder dem.

Dagens udbytte:

Dagens undervisere

Lester Johannes-Henry, cand.scient.adm. og master i anvendt positiv psykologi. Han er specialiseret i løsningsfokuseret metode, Signs of Safety og positiv psykologi og har bred erfaring inden for det socialpædagogiske område. Lester Johannesen-Henry er en erfaren facilitator, supervisor og coach og har i mange år gennemført undervisnings- og udviklingsforløb i løsningsfokuserede metoder og Signs of Safety for frontpersonale, der arbejder i den tidligt forebyggende indsats på området omkring udsatte børn, unge og familier. Lester Johannesen-Henry er kendt som en engageret, interessant og blændende formidler med en evne til at overføre teori og metoder til konkret praksis, så deltagerne hurtigt kan overføre det lærte og skabe resultater i egen hverdag. Lester Johannesen-Henry ejer konsulentvirksomheden Appreciate

Astrid Jensen Kring, arbejder med metoder til løsningsfokuseret tilgang i praksis – herunder særligt inddragelse af familier og organisering i pædagogiske/socialfaglige arbejdsprocesser. Hun arbejder med observationer og dokumentation af praksis og samtaler samt metoder til organisering inden for pædagogisk, tværfagligt og myndighedsarbejde omkring udsatte børn og unge. Det løsningfokuserede perspektiv bliver anvendt i kombination med aktionslæringsredskaber, CA Micro analyse og procesfacilitering. Hun er indehaver af konsulentvirksomheden blahblahblah. dk og er uddannet cand.mag. i Strategisk Kommunikation og interaktion, dansk.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen