Skab tillidsfuld kontakt og kommunikation i sundhedsarbejdet - Seminarer
400x292px_Skab-kommunikation

Skab tillidsfuld kontakt og kommunikation i sundhedsarbejdet

Få konkrete redskaber der styrker din verbale og nonverbale kommunikation. Et kursus, som handler om, hvordan vi skaber tillid gennem vores personlige fremtræden.
Skab tillidsfuld kontakt og kommunikation i sundhedsarbejdet

Tillid er nøgleordet i vores møde med borgere, patienter og pårørende. Uden tillid kan vi blive “låst fast” i situationer eller konflikter, og vigtige budskaber kan gå tabt eller misforstås.

Nogle gange skal vi vinde tillid på ganske kort tid og har blot få sekunder til at give et godt indtryk. Derfor bliver vores personlige fremtræden altafgørende. Særligt når vi møder en ny borger eller patient, som måske ovenikøbet er nervøs eller angst. Eller hvis vi har en svær samtale, hvor vi skal overbringe et alvorligt budskab.

For at kunne skabe tillid er det vigtigt, at vi er bevidste omkring vores kommunikation og tilstedeværelse – går vi f.eks. ind til mødet med åbenhed og nærhed, eller er vi slet ikke til stede i “rummet”? Vores kropssprog og stemme har også en helt særlig betydning for, hvordan vores budskab bliver opfattet, forstået og husket.

Gennem vores nonverbale kommunikation sender vi mange ubevidste signaler om, hvordan vi har det i situationen, og hvordan vores relation til borgeren eller patienten er. Hvis der ikke er overensstemmelse mellem kropssproget, stemmeføringen og det budskab vi verbalt udtrykker, så opstår der uklarhed, og personen vil primært lytte til de nonverbale signaler. Men det er også gennem kropssproget, at vi netop kan signalere den tryghed, ro og nærvær, som danner grobund for tillid.

Dagens indhold

Kurset handler om, hvordan vi skaber tillid gennem vores personlige fremtræden. Først vil Anne Zimmer stille skarpt på den tillidsskabende relation. Hvad er på spil i samspillet? Og ved det allerførste møde? Anne Zimmer har fokus på den verbale kommunikation og på de situationer, hvor samspillet er svært, og hvor vi f.eks. skal vende mistillid til tillid. Hun belyser desuden, hvordan relationer præget af tillid kan “tåle” mere “dårlig” kommunikation end relationer uden tillid.

Herefter sætter Lisbeth H. Jørgensen fokus på vores nonverbale kommunikation. Hvilken betydning har de signaler, vi sender? Hvad fortæller vores krop? Og hvordan påvirker det vores budskab? Lisbeth H. Jørgensen viser, hvordan vi sikrer en balance mellem vores kropssprog, stemmeføring og det vi siger – så der ikke opstår mistillid. Ved hjælp af enkle midler lærer du at sende hensigtsmæssige signaler og sikre nærvær i kontakten. Du får også inspiration til, hvordan du kan bruge kroppen ved stærke følelser og svære samtaler.

På kurset lærer du:

Kursusdagen er en kombination af teori sammenholdt med praktiske øvelser, fælles refleksioner og helt konkrete redskaber. Formålet med kurset er at styrke din evne til at kommunikere tillidsfuldt med dine borgere eller patienter. For derigennem at hjælpe og yde den rette omsorg, pleje eller behandling.

Dagens undervisere

Anne Zimmer er cand. phil. i interpersonel kommunikation, supervisor og psykoterapeut med mere end 20 års erfaring med undervisning, træning og supervision af medarbejdere og ledere indenfor det pædagogiske og sundhedsfaglige område.

Den røde tråd i Anne Zimmers arbejde er interessen for bæredygtige professionelle relationer og den krævende ansigt-til-ansigt kommunikation, hvor den professionelle udfordres – også på det personlige plan.  

Læs interview med Anne Zimmer: Skab tillidsfuld kontakt – de gode samtaler

 

Lisbeth H. Jørgensen er uddannet skuespiller og cand. mag. i audiologopædi og retorik. Hun er indehaver af Voice Incorporated og specialist i totalkommunikation, som er summen af alle verbale og nonverbale kommunikationsformer dvs. kropsholdning, gestik, intonation og stemme.

Lisbeth H. Jørgensen har stor undervisningserfaring, og hun har hjulpet en bred vifte af fagprofessionelle med deres personlige, nærværende og autentiske fremtræden.  

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.655,- for kunder på vores mailliste, og 2.950,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10 %, hvis I er guldkunder. 5 % hvis I er sølvkunder.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.

priser-seminarer.dk

Se status for din arbejdsplads – klik her

DELTAGERBEVIS
Du får deltagerbevis på dagen