Chris MacDonald - Seminarer
Chris MacDonald

Chris MacDonald

En af Danmarks mest energifyldte, motiverende og inspirerende foredragsholdere er klar med en helt ny, top aktuel temadag. En temadag I ikke vil være foruden. Den handler nemlig om jer. Og om hvordan I højner både arbejds- og livsglæden.

Livskvalitet – Arbejdsglæde -Trivsel

Vi forsøger at gøre vores bedste hver dag såvel på arbejdspladsen som privat. Vi vil gerne være den gode, forstående, humørsmittende, professionelle og fleksible kollega- medarbejder – og leder. Vi vil gerne være en High performer – en der gør mere end én forskel fagligt, kollegialt og privat – men hvad kræver det af os? High performance går hånd i hånd med velvære og motivation. Vi ønsker alle at have det godt, at være motiverede og at opnå  – og bevare et højt præstationsniveau, men hvor meget ved vi egentlig om de faktorer, som er involveret i at skabe mulighederne for netop High performance, velvære og motivation? Og hvordan opnår vi disse tilstande?

Der findes ingen lette løsninger eller genveje, og der eksisterer ikke et endegyldigt svar, men ved at kombinere den viden, vi har på områderne: biologi, sociolgi og psykologi er det muligt at skabe en opskrift til, hvordan vi højner vores livskvalitet, arbejdsglæde og trivsel.

På denne aktuelle, udvidede og dybdegående temadag med Chris MacDonald får du en unik mulighed for at lære mere om Chris MacDonalds velvære/performance hypotese, som er baseret på forskning og teorier inden for biologi, sociologi og psykologi. Med udgangspunkt i videnskaben har Chris MacDonald formuleret og udarbejdet en model for velvære, hvor du får præciseret de essentielle faktorer, som er relevante for dit velvære og High performance.

Med sin velkendte og tryllebindende energi, humor og stærkt motiverende faglighed stiller Chris MacDonald skarpt på, hvordan vi får højnet vores egen personlige velvære og dermed startet den gode spiral for os selv, – og med den ´bivirkning´ at vi samtidig glæder andre omkring os. Hvordan kommer vi fra tankegangen at SKULLE til AT FÅ LOV TIL? Der er meget få ting her i livet, du SKAL, men i stedet FÅR du LOV TIL at arbejde, at holde fri og leve. Det handler om, hvordan vi udnytter eget og andres potentiale.

Udbytte

Denne temadag giver ingen lette løsninger, men giver:

Chris MacDonald

Top-motivator, inspirator og en Danmarks bedst evaluerede foredragsholdere. Han er uddannet human fysiolog og har arbejdet med velvære, motivation og det menneskelige potentiale, både personligt og på et professionelt niveau, i mere end et årti. Han har gravet dybt i den eksisterende forskning på disse områder i samarbejde med førende forskere og har den i den relation udviklet en model, som viser en mulig vej til velvære og High performance.

Chris MacDonald er tilknyttet Institut for Idræt (gruppen for Molekylær Fysiologi) ved Københavns Universitet. Chris var nomineret og vandt titlen som ”Young Scientist of Europe Award” i 2001 fra European College of Sports Medicine.

Chris MacDonald har vundet prisen som årets motivator i 2008 og 2009. Danmarks bedste foredragsholder inden for sundhed og humor samt årets underviser i personlig udvikling i 2010. Chris MacDonald er desuden skaber af koncepterne Strong Body Strong Mind og Sundhed i Balance.

Chris MacDonald er kendt i Danmark, Skandinavien og internationalt for sine meget inspirerende foredrag om sund livsstil, motivation og målsætning. Ligeledes er Chris kendt fra TV programmerne: ”Chris på Chokoladefabrikken”, ”Chris på Skolebænken”, ”Chris på Vægten”, “Motion mod depression” samt “By på Skrump”, hvor han hjalp Ebeltofts borger til at tabe flere tons.

Chris MacDonald skriver løbende for Berlingske Media herunder Berlingske og BT.

Det siger vores tidligere deltagere om Chris MacDonald: