Header_dobbeltdiagnoser_optimized
Psykiatri
Kursus

Dobbeltdiagnoser – få redskaber til at arbejde helhedsorienteret

Arbejdet med mennesker, der har dobbeltdiagnoser, er ofte komplekst og kræver et skarpt fagligt blik. Hvordan hænger misbrug, psykisk lidelse og livssituation sammen – og hvor sætter du ind for at skabe reel forandring?

Sid med på denne kursusdag med psykolog Louise Brückner Wiwe og få redskaber til at opnå et helhedsorienteret billede af borgerens situation. Du lærer også at tilrettelægge indsatser, som i højere grad er individuelt tilpasset og dermed har større sandsynlighed for at virke.

Når misbrug og psykiske udfordringer forstærker hinanden

Borgere med dobbeltdiagnoser befinder sig ofte i komplekse forløb, hvor misbrug, psykisk lidelse og sociale problematikker påvirker hinanden gensidigt. Det kan gøre det svært for dig at vurdere, hvor indsatsen skal begynde, og hvordan du bedst skaber fremdrift i et forløb, der let bliver fastlåst.

Det får du ud af dagen

På kursusdagen arbejder vi med, hvordan du kan forstå og håndtere dobbeltdiagnoser på en måde, der skaber fremdrift – også i forløb, der ofte opleves som fastlåste.

Du får en praksisnær tilgang til at analysere borgerens samlede situation og blive skarpere på:

  • hvorfor misbruget opstår og fastholdes
  • hvordan psykiatri og rusmidler påvirker hinanden
  • hvad der skal til for at skabe reel forandring

Med afsæt i konkrete cases og analyseredskabet Brückner Boksen lærer du at skabe overblik, træffe kvalificerede faglige valg og arbejde mere systematisk med komplekse forløb.

Du lærer at

  • anvende analyseredskabet Brückner Boksen i praksis
  • analysere komplekse dobbeltdiagnoseforløb mere systematisk
  • styrke dine observationer og faglige vurderinger
  • træffe mere kvalificerede beslutninger om indsats
  • arbejde mere helhedsorienteret med borgerens samlede situation
  • tilrettelægge mere realistiske og sammenhængende indsatser

Målgruppe

Temadagen er for dig, der arbejder med borgere med komplekse problemstillinger og dobbeltdiagnoser.

Dagen er særligt relevant for:

  • socialrådgivere
  • pædagoger
  • behandlere
  • medarbejdere i psykiatrien
  • medarbejdere på botilbud, opholdssteder og institutioner

Dagen er især relevant for dig, der:

  • oplever, at sagerne er komplekse og svære at gennemskue
  • savner en mere struktureret tilgang til dobbeltdiagnoser
  • ønsker konkrete redskaber, du kan bruge direkte i praksis

Underviser

Louise_Bruckner_wiwe
Louise Brückner Wiwe
Psykolog og specialist i arbejdet med dobbeltdiagnoser
Louise Brückner Wiwe er psykolog og specialist i arbejdet med dobbeltdiagnoser. Hun er kendt for sin praksisnære tilgang og sin evne til at omsætte kompleks teori til konkrete redskaber, der virker i hverdagen.
TID & STED
Det sker:
Den 25. august 2026 kl. 9-16 på Scandic Ringsted
Den 31. august 2026 kl. 9-16 på Scandic Silkeborg

Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 3.495 kr. (ekskl. moms). Med i prisen er morgenmad, frokost og eftermiddagskage. Hele dagen igennem har du desuden adgang til kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.