Facetteret ledelse - Seminarer
Facetteret ledelse

Facetteret ledelse

Lederuddannelsen, der stiller skarpt på de facetter, der er afgørende for at nå og fastholde succes i dit lederskab. Og i spidsen for forløbet står nogle af landets dygtigste undervisere på de enkelte områder.

Med certifikat fra Seminarer.dk

Denne helt nye lederuddannelse giver dig konkrete redskaber og handlestrategier, som skal gøre en forskel fra dag ét! Vi har omhyggeligt udvalgt tre emner, facetter, og bundet dem sammen i en buket, da de hver især og tilsammen repræsenterer vigtige elementer i den daglige ledelsesudfordring. Vi taler om: konfliktbehandling, den coachende dialogform og handlekraft i ledelse. Fordi de valgte emner repræsenterer forskellige facetter af selve kernen i ledelsesopgaven, har vi kaldt uddannelsen for ’Facetteret ledelse 1-3’. Facetterne er afgørende for at opnå og fastholde succes i dit lederskab.

Uddannelsen forløber over tre moduler, hvor tre erfarne specialister vil bidrage med viden, værktøjer og strategier. Vi har desuden suppleret med tilhørende faglitteratur for at skabe en unik helhed af praktiske og teoretiske vinkler på de spændende emner.

Konfliktbehandling er valgt, da ledelse er fyldt med konfliktfyldte situationer – både mellem ledelse og medarbejdere eller oftere, medarbejderne imellem. Det er helt afgørende, at lederen har redskaber til at gennemskue, behandle og måske løse disse. Men det er også vigtigt, at lederen kan skelne mellem hvilke konflikter, der kan og skal løses internt, og hvilke der kræver udefra kommende hjælp for ikke at eskalere eller gå i hårdknude. Får konflikter lov til at ulme og vokse, kender vi alle de negative følger i forhold til effektivitet, arbejdsmiljø og produktivitet. Og du vil blive overrasket over, hvor enkle virkemidler der skal til for at ændre en truende konflikt fra en fastlåst til en løsbar situation – eller omvendt!

Coachende ledelse er et værktøj, som er et grundelement i moderne ledelse, og som vi ved udvikler et godt samarbejdsklima og frigør de interne ressourcer, som organisationen rummer i form af faglige og personlige kompetencer. På uddannelsen vil du ikke bare lære om, men i høj grad også træne denne disciplin. Der er ingen tvivl om, at handlekraft i ledelse er et ’must’. Oplægsholderen, som også er forfatter til flere bøger om emnet, skriver i sit oplæg: Hvorfor er der organisationer, der rykker, og andre der ikke gør, selv om vilkårene tilsyneladende er de samme? – Man kunne passende tilføje That´s the Question!

Svaret får du her på uddannelsen. Ikke bare svaret, men også redskaberne, som kan styrke din handlekraft som leder! Vi synes således, at der er al mulig grund til at sikre sig en eftertragtet plads på denne uddannelse. Og hellere i dag end i morgen. Vel mødt på ’Facetteret ledelse 1-3’.

Ledelsesfacet 1

Konfliktbehandling

Målet med ledelsesfacetten ‘Konfliktbehandling’ er at styrke lederens viden om og evne til at klare konfliktfyldte situationer, inden de eskalerer til en fastlåst konflikt. Ved at udvikle kommunikationsmønstre, som forebygger konflikter og fremmer trivsel, arbejdsglæde og effektivitet, får du som leder effektive redskaber til konkrete handlestrategier i vanskelige samarbejdssituationer. Du opnår en grundig indsigt i konflikters struktur og opbygning.

For det er forudsætningen for at løse og forebygge dem. Flertallet af konflikter, også tilsyneladende uoverskuelige og fastlåste, drejer sig om et afgrænset antal af temaer med variationer. Når konflikttemaerne er defineret, kan du, ved at følge konkrete kommunikationsregler, ofte løse konflikten. Derfor består programmet af en
række handlestrategier, metoder og værktøjer, der kan anvendes konstruktivt i din hverdag, så fremtidige konflikter bliver lettere at løse – eller helt undgås. Bogen ‘Folkeskik og uskik på jobbet.

Konfliktbehandling på arbejdspladsen’ af psykolog Jan Atle Andersen, er en del af det teoretiske grundlag for undervisningen og udleveres på uddannelsen. De
gennemgåede teorier og metoder bruges allerede på mange offentlige og private arbejdspladser med det resultat, at man er blevet bedre til at føre berigende og relevante samtaler om de opgaver, der skal løses, og de problemer/uenigheder, der opstår i en travl hverdag. Der er kommet mere fokus på løsninger og muligheder frem for på problemer og begrænsninger. Og ikke mindst: Konflikter løses, når de opstår!

Du får en grundig indføring i ‘kommunikationsreglerne’ bl.a. gennem en række praktiske øvelser, så du efterfølgende er i stand til at bruge disse hensigtsmæssigt. Vi sætter fokus på følelsesaspektet, herunder: Hvordan reagerer du, når andre viser stærke følelser? Du bliver opmærksom på egne reaktionsmønstre, når du oplever følelsesladede udbrud, og lærer hensigtsmæssige måder at reagere på i disse situationer.

Vi ser på begreberne ‘Sprog og ansvar’. Vi er ikke ofre for andres ‘sårende’ ord, vi er ofre for vores egne reaktioner! Vi vil arbejde med denne indsigt, så du kan bruge det som et redskab i hverdagen. Endelig vil vi arbejde med konfliktbehandling i praksis og din personlige konfliktadfærd. Hvad kan du ændre for at styrke dig selv som leder og konfliktbehandler?

Direktør og uddannet konfliktbehandler LISBETH LANG HENRIKSEN. Hun er cand.comm. fra Roskilde Universitet og direktør for virksomheden Metanoia. Efter kandidateksamen fulgte ansættelser som personalechef i det offentlige og efterfølgende som HRchef i en større konsulentvirksomhed.

Lisbeth Lang Henriksen har drevet selvstændig konsulentvirksomhed siden 2003, og har en solid teoretisk og praktisk erfaring i at arbejde med udvikling af de menneskelige ressourcer og kompetencer i sammenhæng med organisatorisk udvikling i offentlige og private virksomheder. En af hendes kernekompetencer er konfliktbehandling i teori og praksis.

Ledelsesfacet 2

Den coachende dialogform

Det er målet, at denne ledelsesfacet skal give din personlige kommunikation endnu større effekt, så du opnår bedre resultater og bidrager med nye vinklinger på det at håndtere svære samtaler. Som en sidegevinst vil du opnå større indsigt i egen ledelsesstil; udfordringer og styrker samt bedre trivsel og arbejdsglæde i forhold til dig selv og dine medarbejdere. Alt dette skal føre dig mod at lede mere effektivt, skabe bedre relationer, og endnu bedre samarbejde mellem ledelse og medarbejdere.

I moderne ledelse er coaching som kommunikationsmiddel en vigtig, ja helt uundværlig facet. Det er et redskab, du aldrig kan lære for meget om, og som du altid kan øve og forfine yderligere i din daglige ledelsespraksis.

Med coaching og den coachende dialogform lærer du at bruge dit ‘kommunikationsapparat’ på en sådan måde, at du og dine medarbejdere oplever styrkede relationer, bedre samarbejde og bedre resultater. Ved at anvende den coachende tilgang kan du opnå en langt højere selvmotivation og ikke mindst motivation af dine medarbejdere.

De mest centrale områder i denne facet er coachingens redskaber, spørgeteknikker, lytning og feedback. Alt sammen områder, der giver ledelseslivet langt større værdi.
Du opnår en grundig teoretisk gennemgang af coachingredskabet, og du vil få lejlighed til at indgå i dialog om mål og anvendelse samt få mulighed for hjælp til facilitering af forskellige udfordringer fra ledelseslivet, som coaching erfaringsmæssigt kan afhjælpe.
Den bedste måde at lære coaching på er ved at træne det. Derfor bliver der på uddannelsen netop lagt vægt på dette – så du vil blive grundigt trænet i at leder-coache!

Ledelsesrådgiver JETTE SKEEM. Hun er cand.negot. og besty-relsesuddannet. Forfatter til bogen ’Den afgørende faktor’ (2009). Bogen handler om at få ledelse til at lykkes. Jette har en fortid som leder, og har i dag sin egen virksomhed, hvor omdrejningspunktet er ledelse og godt arbejdsklima.

Jette Skeem er også forfatter til bogen ’Giv agt! Sådan leder du dine tropper’ (2010). En praktisk anvendelig bog om god ledelse, der tager udgangspunkt i ledelse i Forsvaret.

Ledelsesfacet 3

Handlekraft

Målet med ledelsesfacetten ‘Handlekraft’ er at sætte fokus på det for enhver leder måske vigtigste ledelsestema, nemlig: hvordan mobiliserer jeg ‘Handlekraft’ og resultater i mit team? ”Leadership – it is all about execution” udtaler INSEAD professor Paul Evans i Tune Heins første Handlekraftbog.
Personlig handlekraft er at gennemføre sine nytårsfortsætter – gør du det, eller gør du ikke? Handlekraft i ledelse er at gennemføre sine strategier.
Verden er fuld af gode intentioner. Du kender det fra din omgangskreds – nogen taler om det, andre gør noget ved det! Nogen tøver, mens andre rykker! Sådan er det også i organisationer. Nogen er omstændelige, mens andre handler! – Nogen går bare i gang, mens andre planlægger og planlægger! – Nogen lykkes, andre gør ikke!
Hvis en fe gav lederen ét, og kun ét, ønske, ville hun ønske sig mere handlekraft. Vi ved det, for vi har spurgt! – At få adgang til den knap man trykker på for at øge hele organisationens bevægelse. Men, spørgsmålet er, hvordan man får mere af den eftertragtede hand-lekraft, når der ikke er nogen fe.

Du opnår indsigt i, hvad der skaber handlekraft både personligt og i en organisation, og vi retter fokus på de konkrete tiltag, der kan løfte handlekraften, hos dig personligt og i dit team. Du får masser af praktiske eksempler på, hvordan organisationer har løftet deres handlekraft, og du får ikke mindst mulighed for at styrke dit ledelsesnetværk gennem dialog, sparring og erfaringsudveksling med andre ledere.

Bogen ’Handlekraft i Ledelse & Organisation’ er en del af det teoretiske grundlag for denne facet i uddannelsen, og den får du tilsendt inden modulet sammen med et link til en lille test af din handlekraft.

Du får en masse med hjem, du kan afprøve i din organisation og i dit lederskab. Og du har et godt fundament for at vælge at fortsætte udviklingen med on-lineprogrammet ’Handlekraftprogrammet’, et onlineuddannelsesprogram, der vil guide dig gennem udviklingen derhjemme. Seminarer.dk kan eventuelt tilbyde dig dette program med en særlig rabat.

Ledelsesrådgiver, forfatter m.v. TUNE HEIN. En af landets mest erfarne rådgivere i ledelse og organisation. Han er uddannet på DTU, CBS og IMD. Tune har arbejdet internationalt med ledelse og change management, bla. udstationeret i Østen. Nu leder han nichevirksomheden Hein Degn & Partnere (www.HD-P.dk). Hand-lekraft i Ledelse & Organisation er hans 6. bog.