Header 2026_Ledelse under pres
Ledelse & Organisation
Kursus

Ledelse under pres. Konference om lederens psykologi, ansvar og vilkår.

Tag med på denne konference om de vilkår, som moderne ledelse udspiller sig under, når ansvar, forventninger og rammer ikke altid hænger sammen.

Med fra konferencen tager du nye perspektiver på lederrollen, som kan være med til at kvalificere dine fremtidige valg og prioriteringer. Undervejs kan du bl.a. opleve Christian Ørsted, Louise Dinesen, Christian Harpelund og Jakob Ellemann-Jensen. Dagen bliver bundet sammen af Joel Haviv.

Dagen afholdes i samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag.

Ledere forventes i dag at skabe trivsel, en stærk kultur og resultater – ofte på samme tid og under stadigt mere komplekse vilkår. I mange organisationer opstår derfor en grundlæggende ubalance:

Ledere har et stort ansvar, men ikke nødvendigvis det handlerum og den indflydelse, der skal til for at kunne løfte det.

Og hvem har egentlig ansvaret for lederen, hvis lederen har ansvaret for alt?

Dét er omdrejningspunktet for denne konference. Vi sætter fokus på de vilkår, som moderne ledelse udspiller sig under, og undersøger, hvad der sker, når forventninger, ansvar og rammer ikke hænger sammen.

På dagen får du perspektiver, som kommer til at kvalificere dine valg og prioriteringer fremadrettet. Det er perspektiver på lederens psykologi, organisatorisk ansvar, psykologisk tryghed og det krydspres, som mange ledere navigerer i til daglig.

Med fra konferencen tager du:

  • Indblik i de vilkår og dilemmaer, der præger moderne ledelse
  • Nye perspektiver på lederens ansvar og grænserne for det
  • Viden om, hvordan organisationer kan skabe bedre rammer for ledelse
  • Refleksioner over ledelse under pres og beslutninger med store konsekvenser
  • Mulighed for sparring, dialog og fælles refleksion med andre ledere og fagpersoner

Program

Dagen veksler mellem oplæg, refleksion og samtale og inddrager løbende dine og de øvrige deltageres erfaringer.

Velkomst og rammesætning v. Joel Haviv, direktør og ledelsesrådgiver

Oplæg: Ledelse under pres - når ansvar og indflydelse ikke hænger sammen v. Christian Ørsted, forfatter og ledelsesrådgiver

Oplæg: Hvem passer på chefen? v. Louise Dinesen, psykolog, ph.d. og forsker i ledelse og belastning

Frokost og faglig fordybelse
I samarbejde med Dansk Psykologisk Forlag indretter vi et loungeområde, hvor du kan fordybe dig i aktuelle bøger og perspektiver på ledelse. Her vil der være mulighed for at opholde sig, gå i dialog med andre deltagere og møde nogle af oplægsholderne til uformelle spørgsmål og samtaler.

Oplæg: Hvorfor nye ledere bliver sat op til at fejle v. Christian Harpelund, ledelsesrådgiver og ekspert i onboarding

Samtale: Ledelse under pres – når beslutninger har store konsekvenser v. Jakob Ellemann-Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv og tidligere partiformand og minister. I samtale med Joel Haviv.

Opsamling og perspektiv
Dagen rundes af med en fælles refleksion over centrale indsigter, og hvad de kalder på i praksis.

Målgruppe:

Ledere med personaleansvar i offentlige og private organisationer, HR og organisationsudviklere.

Oplægsholdere

Underviser_Christian Ørsted
Christian Ørsted
Forfatter og rådgiver om organisationskultur og psykologisk tryghed
Christian Ørsted har siden 2014 hjulpet mere end 200 virksomheder og offentlige myndigheder i arbejdet med at øge den psykologiske tryghed, og han er Danmarks førende ekspert på området. Han er ledelsesrådgiver og bestsellerforfatter til ’Fatale forandringer’ og ’Livsfarlig ledelse’ samt snart aktuel med bogen ’Psykologisk tryghed i praksis’.

Endvidere er han fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons bog ’Den frygtløse organisation’, fast klummeskribent på Berlingske Business samt ekstern lektor på Reykjavik University.  Christian er den første dansker, der er certificeret som ’Practitioner i The Fearless Organization Scan’ og har på nuværende tidspunkt undervist hele 10 hold af nye ’Practitioners ’.
Underviser_Louise Dinesen
Louise Dinesen
Erhvervs- og krisepsykolog og forsker i lederes vilkår og belastning
Louise Dinesen har tidligere forsket i resiliens, og hvad der skal til for at stå stærkt som gruppe under pres. Hun er desuden autoriseret arbejdsmiljørådgiver og har specialiseret sig i sikkerhed i højrisikojobs, hvor der er meget på spil.
Igennem de sidste mere end 10 år har hun med en række bøger og foredrag sat både leder- og medarbejdertrivsel på dagsordenen i Danmark.
Louise har i mange året været ekstern lektor på Københavns Universitet og censor på Forsvaret Masteruddannelse i Militær Ledelse
Underviser_Christian Harpelund
Christian Harpelund
Organisationspsykolog
Christian Harpelund er specialist i onboarding, organisations- og ledelsesudvikling. Han har siden 1997 rådgivet både offentlige og private organisationer om ledelse, samarbejde og organisatoriske dynamikker – og er kendt for at omsætte komplekse udfordringer til konkrete greb, der virker i praksis.
Christian er forfatter til "Onboarding – flyvende fra start" og udkommer nu med "Kunsten at onboarde en leder" om, hvordan ledere lander i rollen under høje forventninger, komplekse organisationer og et konstant pres for at levere hurtigt.
Underviser_Jakob Ellemann-Jensen
Jakob Ellemann-Jensen
Vicedirektør i Dansk Erhvervs, tidligere minister og partiformand
Underviser_Joel Haviv
Joel Haviv
Konferencen modereres af Joel Haviv, der arbejder med arbejdslivets dilemmaer og ledelsesvilkår.
TID & STED
Konferencen løber af stablen 4. november 2026 i Odense Koncerthus fra kl. 9.00-16.00.

PRIS
Til og med den 18. juni 2026 får du Early Bird-rabat og sparer 1.000 kr. på din tilmelding. Din pris er 2.995 kr. (ekskl. moms). Normalprisen er 3.995 kr. (ekskl. moms).

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.