Mindfulness - Hvad - Hvorfor - Hvordan - Seminarer
Mindfulness – Hvad – Hvorfor – Hvordan

Mindfulness – Hvad – Hvorfor – Hvordan

Gentofte Kommune gør det. Carlsberg gør det. Danske Bank gør det. Implementerer Mindfulness. Og det med god grund. For studier viser fx, at Mindfulness mærkbart reducerer stress. Men også, at den effektive teknik øger kreativiteten, tilfredsheden på jobbet og effektiviteten. Så måske Mindfulness også er noget for dig?

Til dig, der endnu ikke har lært Mindfulness:

Måske, har du allerede hørt om vores blændende underviser cand.psych.aut Anne Dorthe Hasholt, men endnu ikke hørt hende!

Måske, har du talt med en af de over 500 glade deltagere vi efterhånden har haft gennem vores Mindfulness-uddannelse eller en af de over 250 instruktører, vi har uddannet!

Måske, har du selv gået og overvejet om du kan bruge Mindfulness redskabet når det gælder om at skabe overskud, overblik og forebygge stress, men ikke rigtigt fået hold på, om det nu er noget for dig!

Måske, er du bare nysgerrig!

Så har du chancen her! – Brug én dag og bliv tændt på mere, eller slå det ud af hovedet!

Men, vær forberedt på, at du bliver fanget!

Hvad er Mindfulness?

Helt overordnet er Mindfulness en psykologisk tilstand, hvor du er bevidst tilstede i øjeblikket (nu’et), med fuld opmærksomhed og uden at vurdere og bedømme. Når du er mindful, er du tilstede i ’øjeblikket’ med neutral opmærksomhed. Det, at opøve evnen til neutral opmærksomhed og bevidst, at kunne vælge neutral opmærksomhed til, som psykologisk værensform i øjeblikket, er centralt i Mindfulnesstræning.

Mindfulness kan med lethed implementeres i din hverdag

Mindfulness er nutidens værktøj til at skabe overskud og overblik

Med Mindfulness finder du indre ro og balance

Formålet med dagen

Du vil blive ført effektivt ind i den grundlæggende tankegang og filosofi bag Mindfulness. Det vil sige en dybdegående forståelse af, hvad Mindfulness er, og hvad du kan bruge den til. Du vil, på såvel praktisk som teoretisk plan, få muligheden for at begribe Mindfulnessens indre væsen, hvilket er umiddelbart forandringsskabende. Forståelse af Mindfulness giver nogle dybe og forandrende erkendelser af, hvordan vi fungerer som mennesker, og hvordan vi på egen hånd kan tage bevidst styring og opnå større frihed, sundhed, accept og livskvalitet. Du vil allerede på dagen få bygget et solidt fundament, hvor du med det samme får afgørende redskaber og indsigt med dig hjem; men du vil også skabe grundlaget for efterfølgende at kunne arbejde videre med en endnu dybere implementering af Mindfulness i dit liv, når redskabet har vakt din interesse.

Målgruppe

Alle, der er interesserede i målrettet at arbejde med opnåelsen af større frihed og accept i livet. Fagpersoner, herunder ledere, der arbejder med følelsesmæssige belastninger, og som ønsker at blive mere effektive og konstruktive i deres virke. Mennesker, der ønsker at blive mere bevidste om den menneskelige psyke og få konkrete redskaber til at fungere mere empatisk, konstruktivt og tilfredsstillende såvel privat som professionelt.

Undervisningsform

Temadagen vil indeholde teoretiske oplæg og afprøvning af konkrete øvelser. Der vil blive lagt vægt på dialog og praktiske eksempler fra vores hverdag.

Om underviseren

Anne Dorthe Hasholt er autoriseret psykolog med egen klinik. Hun har i flere år arbejdet med Mindfulness ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital. Hun er specialuddannet i Mindfulness på instruktørniveau og har en supplerende 2 årig kognitiv uddannelse. Hun har stor praktisk erfaring i anvendelse af Mindfulness og hun har, som det fremgår, undervist i hundredvis af især fagpersoner og ledere såvel i Mindfulness-grundforløb som -instruktørforløb.

Pris

Pris pr. deltager er kr. 2571,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med mailliste- og kollegarabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2056,-. Priserne er ekskl. moms

Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstids-punktet har tilmeldt sig vores mailliste på www.seminarer.dk. Der kan yderligere opnås 10 % rabat på den samlede pris ved samtidig tilmelding af tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted