Det kan Vivian Skibby. I dag er hun læringskonsulent ved Tværfagligt Center for Læring og Trivsel i Hedensted Kommune, men dengang var hun lærer og stod midt i det.

”Det var en ”digital optursbølge”. Teknologibegejstringen var stor, og fokus var på, at fremtiden var digital, så skærmene skulle for alvor flytte ind i klasselokalerne. Der var sådan en fornemmelse af, at alt det digitale var fedt, og at det her ville komme til at gøre en stor og positiv forskel for eleverne.”

 Siden er der løbet mange html-koder, algoritmer og apps i den digitale å, og tiderne har ændret sig. I 2024 blev der blandt andet afsat flere millioner kroner til køb af bøger til folkeskolerne, og i 2025 blev der indgået en politisk aftale om mobilfrie skoler.

For Vivian er det også tydeligt, at der er sket et skifte.

”Dengang var det, som om al undervisning ville blive kvalificeret, hvis den blev digitaliseret. Nu er jeg blandt andet med til at se på de nye skærmanbefalinger for skolerne, hvor fokus er på trivsel, fordybelse og digital balance og på, at det digitale og analoge skal supplere hinanden, og at metoden afhænger af målet. Jeg synes, det giver mig rigtig meget at have været med hele vejen og stå midt i udviklingen, og se hvordan forskellige nuancer er kommet til.”

Digital trivsel må ikke stå i skyggen

Netop trivsel og digital balance optager Vivian meget – og det gælder også for mange af de fagpersoner, hun møder i sit arbejde som læringskonsulent på skole- og dagtilbudsområdet.

”Igennem mange år er der blevet lavet trivselsmålinger, men digital trivsel har ofte været noget, som enten slet ikke var inkluderet, eller som lå lidt ude på sidelinjen. Jeg synes dog, vi begår en stor fejl, hvis vi tror, at det er noget sekundært,” pointerer hun og siger videre:

”Det bliver mere og mere tydeligt, at det digitale liv gennemsyrer børn og unges hverdag, og der er ikke en klar skillelinje mellem det analoge og digitale liv. Det er et samlet hele. Derfor oplever jeg også mange voksne, som gerne vil arbejde med digital trivsel, men synes, at det er svært at navigere i. Blandt andet kan de føle, at de er sat lidt af, fordi den digitale udvikling går så hurtigt, og de kan stå med en oplevelse af, at de skal vide alt, før de for alvor kan arbejde med digital trivsel. Jeg er meget optaget af, hvordan jeg kan hjælpe dem med at påbegynde det arbejde.”

I slutningen af 2024 tilmeldte Vivian sig derfor uddannelsen til Certificeret vejleder i digital sundhed, som er skabt sammen med speciallæge Imran Rashid samt psykologerne Marie Brixtofte og David Madsen.

”Jeg havde allerede stor viden om digital dannelse og teknologiforståelse, men det, der især fangede mig ved uddannelsen, var, at den også tager det biologiske, psykologiske og relationelle perspektiv med. Desuden ville jeg meget gerne have en uddannelse, som ikke talte for skærmforskrækkelse. Jeg ville have balancen. Derfor blev jeg også meget glad for at opdage, at uddannelsen ikke handlede om enten-eller, men derimod om både-og. Det digitale liv er vigtigt for børn og unge, og digitale fællesskaber og teknologier har gode potentialer, men der er også en masse udfordringer, som vi er nødt til at tage alvorligt.”

Når børn & unges hjerner bliver “kuppet”

I skrivende stund har Vivian været færdiguddannet som Certificeret vejleder i digital sundhed i et års tid.

Siden har hun været i gang med et væld af forskellige arbejdsopgaver, og både viden og konkrete redskaber fra uddannelsen har fulgt hende hele vejen.

Blandt andet har hun afholdt en række forældreoplæg, hvor hun trækker meget på uddannelsen.

”Jeg har fået virkelig meget viden om børn og unges biologi og psykologi, og den er meget vigtig for mig at give videre,” påpeger hun og uddyber:

”Jeg synes, at vi i lang tid har haft en forståelse af, at det nok skulle gå, hvis vi bare klædte børn og unge på til at træffe gode og sunde valg. Men virkeligheden er, at børn og unge slet ikke er klar til selv at styre deres skærmforbrug. For at illustrere det tager jeg i oplæggene afsæt i den del af uddannelsen, der handler om, hvordan vores hjerner fungerer og bliver påvirket af digitale teknologier. Jeg taler f.eks.om ”The Hook Model”. Modellen viser, hvor hurtigt vores hjerner bliver ”kuppet”, når vi er på sociale medier, gamer eller lignende. Vi voksne har ofte svært ved at styre vores skærmforbrug, og det er endnu sværere for børn og unge, fordi deres hjerner ikke er færdigudviklede og derfor endnu nemmere bliver ”kuppet”. Modellen lader til at vække stor interesse og genklang hos forældrene.”

Vivian oplever i det hele taget, at forældrene tager rigtig godt imod oplæggene, og at det bliver tydeligt for dem, at digitale teknologier både har potentialer og faldgruber og kan bruges hensigtsmæssigt såvel som uhensigtsmæssigt.

Når forældrene går ud ad døren, vil hun dog gerne have, at de tager mere end viden med sig.

”Forældrene efterspørger i høj grad at blive klædt på til at tage de små skridt, som kan gøre en forskel i familien og i skoleklasserne. Som en del af vejlederuddannelsen er der refleksionsspørgsmål, cases, øvelser og forskelligt materiale, og jeg gør altid meget ud af at videregive noget af det til forældrene, så de kan gå direkte hjem og f.eks. skabe mobilfrie måltider, få mobilerne ud af soveværelserne eller noget tredje. Børns Vilkår har desuden nogle samtaleskabeloner, som kan hjælpe med at skabe fælles aftaler om skærme, og dem uddeler jeg også altid til forældrene.”

De nysgerrige spørgsmål & samtalen som det vigtigste

Der er ingen tvivl om, at forældreoplæggene er den sammenhæng, hvor Vivian indtil videre har kunnet bruge vejlederuddannelsen allermest konkret.

Hun kan dog også mærke, at uddannelsen bidrager i en lang række andre sammenhænge.

”Uddannelsen har givet mig et helhedsperspektiv, som jeg bærer med mig, uanset hvilke samarbejder jeg er en del af. Som sagt havde jeg allerede en stor viden om digitale teknologier og digital dannelse, men det har været virkelig brugbart at få det biologiske, psykologiske og sociale aspekt med. Det giver et endnu større og endnu mere nuanceret fundament at tale og arbejde ud fra.”

I sin hverdag samarbejder Vivian med mange forskellige faggrupper, og hun oplever, at de tager rigtig godt imod den nye viden, hun har fået fyldt i rygsækken. Blandt andet arbejder hun sammen med psykologer, som er meget interesserede i koblingen mellem skærme og mistrivsel blandt børn og unge.

”Jeg synes, der kommer nogle virkelig spændende dialoger på banen om digital trivsel. De handler blandt andet om, hvor stor en rolle skærmene mon spiller i børn og unges trivsel, men også om, hvad vi som fagpersoner kan gøre i trivselsarbejdet,” fortæller hun og slutter:

”Der er ikke noget at sige til, at vi som fagprofessionelle kan blive i tvivl om, hvad vi kan og skal gøre, for det hele går så hurtigt. Dét medie, som er vildt populært blandt børn og unge den ene dag, kan nærmest være erstattet af et andet den næste. Derfor tror jeg også på, at det bedste, vi kan gøre, er at forholde os nysgerrigt til børn og unges digitale liv og vaner. Vi skal turde stille spørgsmål og få børnene og de unge i tale, så vi kan guide dem ud fra det. Samtalerne er så vigtige, og jeg brænder virkelig for at hjælpe andre til i endnu højere grad at tage dem og tænke det digitale liv ind, når de beskæftiger sig med trivsel. Med uddannelsen til Certificeret vejleder i digital sundhed er jeg kommet til at stå endnu stærkere i det arbejde.”

Tag et kig på uddannelsen til Certificeret vejleder i digital sundhed