Seksualitet-og-koensidentitet
Handicap & omsorg
Kursus

Seksualitet og kønsidentitet hos mennesker med udviklingsforstyrrelser

Gør plads i kalenderen, og tag med på dette kursus om de udfordringer, som mennesker med udviklingsforstyrrelser kan have, når det handler om at definere egen seksualitet og kønsidentitet.

I løbet af kurset bliver du bl.a. klædt på med:

  • Viden om den seksuelle udvikling hos neurotypiske mennesker og personer med en udviklingsforstyrrelse.
  • Indsigt i, hvordan gruppedynamikker og fællesskaber er med til at definere børnenes/de unges seksualitet og kønsidentitet.
  • Redskaber til at kunne tale om hhv. seksualitet og kønsidentitet; de bekymringer som er forbundet med, at kroppen forandrer sig; at opleve lystfølelse og at ønske kønskorrigerende behandling.
  • En introduktion til, hvordan du som fagperson tæt på barnet/den unge bedst muligt kan inddrage og støtte forældre/netværk i dette arbejde.

Nysgerrig på at vide mere? Så læs med herunder, hvor der er yderligere info.

Hvordan hjælper du mennesker med udviklingsforstyrrelser med at forstå egen seksualitet og kønsidentitet?

Følelsen af forkerthed - ikke at være hjemme i sin krop - er et problem, som opleves i en kortere eller længere periode af mange børn, unge og hos voksne. For unge med en udviklingsforstyrrelse er der dog, udover kropsforandringerne, også stor forvirring over at skulle identificere deres identitet, herunder at være bevidste om deres tanker, følelser og lyster. Det er ofte et enormt detektivarbejde at finde frem til, om denne følelse af forkerthed i kroppen bunder i, at de unge er udfordret på deres køn, eller om det er en følge af deres udviklingsforstyrrelse. 

Ud fra erfaringer og samtaler med børn og unge med udviklingsforstyrrelser, samt særlige behov på forskelligt udviklingsniveau, er det tydeligt, at den seksuelle udvikling, udfoldelse og (køns-)identitet fylder meget i deres tanker og bevidsthed. Tanker om disse emner kan fylde meget for børnene/de unge, hvilket kan påvirke deres trivsel. 

Dertil kommer, at tankerne og forvirringen kan medføre bekymrende adfærd, som i visse tilfælde også kan virke anstødelig over for omgivelserne og ligefrem være ulovlig. 

Børnene/de unge kan desuden opleve stor uvished om, hvordan deres seksualitet kan udleves, fordi deres forestillingsevne kan være udfordret. Ligeledes kan børnene og de unge være usikre på non-verbale signaler fra andre mennesker, og hvordan disse skal tolkes.  

Dagens indhold

På dette kursus får du viden om de udfordringer, der er forbundet med at have en udviklingsforstyrrelse eller en mental udviklingsforstyrrelse, når det handler om at definere sin egen seksualitet og kønsidentitet.  

  • Du får viden om den seksuelle udvikling hos neurotypiske mennesker og personer med en udviklingsforstyrrelse, herunder kønsidentitetsudviklingen. 
  • Du får indsigt i, hvordan gruppedynamikker og fællesskaber er med til at definere børnenes/de unges seksualitet og kønsidentitet.  
  • Du får redskaber til at kunne tale om seksualitet og kønsidentitet; de bekymringer som er forbundet med, at kroppen forandrer sig; at opleve lystfølelse og at ønske kønskorrigerende behandling.  
  • Du får inspiration til, hvordan du skaber et fælles sprog for, hvordan du og andre fagpersoner taler om seksualitet  
  • Du bliver introduceret til, hvordan du som fagperson tæt på barnet/den unge bedst muligt kan inddrage og støtte forældre og netværk i dette arbejde.  

Målgruppe: Lærere, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, konsulenter, hjemmevejledere og andre, som arbejder med børn og unge.  

Dagens underviser

Thue Sommer
Thue Sommer
Master i sexologi med mange års erfaring inden for ADHD og autisme.
Thue Sommer arbejder på Langagerskolen i Aarhus - en specialskole for børn og unge med Autismespektrumforstyrrelser (ASF) og svær ADHD. Skolen er også rådgivende institution for VISO, og Thue Sommer underviser, vejleder og superviserer medarbejderne og samarbejder tæt med forældrene.

Derudover varetager Thue Sommer en del eksterne opgaver som supervisor, vejleder og underviser på pædagogiske videreuddannelser, skoler, døgninstitutioner, værksteder mv. Opgaverne omfatter både pædagogiske og seksuelle problemstillinger ift. mennesker med ASF og/eller ADHD samt tilgrænsende udviklingsforstyrrelser og særlige behov.
TID & STED:
Vælg mellem:
Den 12. april 2023 på Scandic Kolding
Den 28. april 2023 på Scandic Glostrup

Undervisning fra kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.