Alle nyheder
Artikel

Blended learning flytter kursusdag til hver dag

Blended learning kombinerer det bedste fra traditionelle kursusforløb med digital læring. Hos Seminarer.dk, der har mere end 25 års erfaring med kompetenceudvikling, mærker de, at den hybride læringsform vinder hastigt frem, fordi den er udbytterig, engagerende og fleksibel. Blended learning forankrer viden og flytter den for alvor fra kursusdagen til hverdagen.

Af Pia Bundgaard Hansen
Blended_learning_i_filmstudie
Artiklen er fra 2023 og har været bragt i Berlingskes tillæg EdTech i maj 2023. Du finder hele tillægget her


Nogle mennesker har det bedst med at efteruddanne sig ved at sidde i et kursuslokale sammen med kolleger og undervisere, hvor det handler om at lytte, reflektere og diskutere. Andre foretrækker at fordybe sig foran computeren med e-learning, når det passer ind i programmet. Med blended learning kombineres det bedste fra begge verdener.

Blended learning er ikke et nyt fænomen, men vi mærker en klar modenhed hos organisationerne nu, og teknologien understøtter fuldt ud konceptet,” siger Nicky Strandstoft, direktør og ejer i Seminarer.dk, der især tilbyder efteruddannelse på velfærdsområdet. Nicky Strandstoft uddyber:

Kombinationen af det digitale og fysiske læringsrum favner mange læringsformer og gør undervisningen til en oplevelse, der giver et højt læringsudbytte, styrker kompetencerne og binder teorien tættere på hverdagen. Konceptet gør det desuden muligt at få bredt læring ud i organisationerne.”

Se et udvalg af vores blended learning her.

Blended learning sikrer stor praksisnærhed

En traditionel kursusdag bliver ofte brugt på, at en underviser præsenterer teori og ny viden for deltagerne. Viden og teori, der også kunne formidles gennem digitale lektioner. Så kunne tiden sammen i kursuslokalet i stedet blive brugt på at sparre, debattere, reflektere og koble læringen til praksis.

Ved at kombinere det traditionelle kursusforløb med digitale læringsaktiviteter bliver dette netop muligt, og derfor kan man nå et meget højt læringsniveau og -udbytte. Kursisterne kan i ro og mag gennemgå den relevante teori i de digitale lektioner, hvorefter de fx mødes på fysiske kursus- og træningsdage. Når det sker, har de dermed allerede de samme forudsætninger samt et fælles sprog, og sammen med underviseren kan de derfor fokusere på at få forankret den nye viden og redskaberne i relation til deres praksis. Det hæver det taksonomiske niveau markant.

Mange, der har været på et traditionelt kursus, ved også, at det nogle gange ville være rart at kunne gense en teori eller genhøre underviserens refleksioner over en case, så man igen kan huske alle detaljerne. Det er netop muligt gennem blended learning, hvor teoridelen findes i digitale lektioner, som kan ses både før og efter en kursusdag. Ved kontinuerligt at have adgang til lektionerne kan kursisterne fastholde deres viden ude i praksis.

Blended learning åbner også op for en mere strategisk tilgang til læring og kompetenceløft.

Den hybride form gør det mere enkelt for organisationerne at forankre læring og dermed også planlægge kompetenceløft strategisk; hvem der skal involveres, og hvordan viden skal bredes ud på tværs. Det er helt klart den retning, jeg fornemmer, kompetenceudviklingen bevæger sig i. Vi vil gerne understøtte den rejse,” forklarer Nicky Strandstoft.

Når Seminarer.dk modtager tilbagemeldinger fra kursister og samarbejdspartnere, kan de se, at blended learning bliver vurderet som meget engagerende og udbytterigt.

Se et udvalg af vores blended learning her

Kompetenceudvikling, der passer ind i den enkeltes hverdag

Hos Seminarer.dk har de i arbejdet med blended learning bl.a. udviklet forløb, der kombinerer digitale lektioner med live-streaming, og forløb, der indeholder såvel digitale lektioner som fysiske kursusdage.

I forbindelse med et online forløb om neuropædagogik, lavet i samarbejde med Socialpædagogerne, kunne kursisterne vælge mellem tre forskellige tidspunkter til at “mødes” til live-streaming med hinanden og underviserne. Et af tidspunkterne var kl. 20.

Vi kunne se på tilmeldingerne, at kursisterne fordelte sig ret ligeligt på de tre tidspunkter. Så det sene tidspunkt var et populært valg for en del, selvom det ligger uden for traditionel arbejdstid. Den fleksibilitet ville have været svær at genskabe på et traditionelt kursusforløb,” siger Nicky Strandstoft og uddyber:

Vi har produceret vidt forskellige faglige forløb som blended learning. Vi har blandt andet udviklet forløb om mindfulness, kognitiv terapi, udbrændthed og naturterapi. Fælles for forløbene er, at kursisterne kan tilgå det digitale materiale, når de har lyst.”

 

Det skal være velproduceret

For at den digitale læring skal blive en succes, er der en væsentlig pointe: Materialet skal være velproduceret.

Vi ved, at læring skal være nem at gå til og opleves motiverende og engagerende – også når det foregår digitalt,” forklarer Nicky Strandstoft.

Når Seminarer.dk producerer blended learning, foregår det derfor in-house i professionelle produktionsfaciliteter, og alt er udviklet af digitale læringsarkitekter. I samarbejde med de pågældende undervisere tilpasser de samtlige forløb til emnet og målgruppen, ligesom de arbejder med didaktik og forskellige taksonomiske niveauer.

Det betyder fx, at digitale lektioner med teori bl.a. indeholder refleksionsspørgsmål, cases og øvelser, så kursisterne bliver aktiveret, og forskellige læringsstile- og tempi tilgodeses.

En del af fremtidens viden

Hos Seminarer.dk ser de det som deres fornemste opgave at være med til at støtte, at læring kommer i anvendelse:

Vi vil gerne tage et medansvar for, at borgerne rundt omkring i kommunerne føler sig forstået. Det kræver, at medarbejderne er klædt godt på rent fagligt. Det stiller krav til os, og måden vi sammensætter uddannelserne på,” fortæller Nicky Strandstoft og uddyber:

Det handler om at gøre læringen så relevant som mulig for den enkelte medarbejder og organisation. Vi hjælper med at tilrettelægge modulerne, så organisationerne får det maksimale ud af forløbet.

Se et udvalg af vores blended learning her

 

Relevante arrangementer

Uddannelse i praksisnær neuropædagogik – Kombineret fysisk & online uddannelse
Uddannelse

Uddannelse i praksisnær neuropædagogik – Kombineret fysisk & online uddannelse

Fyn

Sæt fokus på livskvalitet! Vores uddannelse i praksisnær neuropædagogik tilbyder dig som fagperson muligheden for at lære, hvordan du gennem neuropædagogisk tankegang, strategier og interventioner kan hjælpe borgere med kognitive udfordringer, f.eks. erhvervet- og medfødt hjerneskade, demens mm. 

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med underviserne Bente Juul og Susanne Bommelund fra Hjerneskadecentret i Odense. På uddannelsen er fokus på det praktiske arbejde, og den er rettet mod de mange faggrupper, der arbejder med borgere i hverdagen. 

I løbet af uddannelsen får du: 

Viden om og forståelse af den neuropædagogiske tankegang og tilgang – herunder viden om hjernens funktioner, neuropsykologi – og dermed en forståelse af, hvorfor mennesker handler, som de gør  Viden om neuropædagogiske redskaber til brug i din hverdag med borgere ramt af kognitive dysfunktioner  Indsigt i – og afprøvning af – grundlæggende neuropædagogiske analysemodeller og redskaber  Sagssupervision, blandt andet ift. afprøvede strategier og tiltag fra egen praksis samt coaching i forhold til udvikling af nye neurofaglige strategier med henblik på løsning af konkrete problemstillinger  Ubegrænset adgang til digitale lektioner med faglige videooplæg og refleksion, som hjælper dig til at fastholde din viden 
Læs mere
Bliv certificeret børne-stressvejleder
Digital uddannelse

Bliv certificeret børne-stressvejleder

Varighed: Ca. 70 timer. Lær fra fysioterapeut Pernille Thomsen & psykolog Charlotte Bjerregaard, og bliv certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder.

Efter stressvejleder uddannelsen vil du bl.a. kunne: 

 Spotte børn og unge, som reagerer med diverse stresssymptomer  Forklare børn og unge om symptomer og løsninger på en letforståelig måde  Afhjælpe noget af den stress, som det enkelte barn/den unge oplever og tale med barnet/den unge på en bedre måde 

Stressvejleder uddannelsen består af 4 digitale moduler, og de byder bl.a. på videooplæg med underviserne, redskaber til print, tests, refleksionsøvelser og praksiseksempler. Efter 4. modul er der desuden fysisk supervision.

Vi godkender din tilmelding hurtigst muligt, og du vil ofte have adgang inden for 1 arbejdsdag.

Læs mere
Psykologisk tryghed: Bliv certificeret Practitioner med The Fearless Organization Scan
Uddannelse

Psykologisk tryghed: Bliv certificeret Practitioner med The Fearless Organization Scan

Jylland & Sjælland

Bliv certificeret i værktøjet The Fearless Organization Scan, så du kan være med til at styrke den psykologiske tryghed i din organisation og derigennem skabe bedre resultater, mere læring og større jobtilfredshed.

Dine undervisere på forløbet er Christian Ørsted, dansk ekspert i psykologisk tryghed, samt Sarah Møller Lundberg, som har bred erfaring med at styrke kommunikationskompetencer, der løfter den psykologiske tryghed.

Seminarer.dk er partner med “The Fearless Organization Scan” og er den eneste danske udbyder af forløbet.

Nye hold i 2025 nu åben for tilmeldinger. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere