Føler du dig ofte presset, overbelastet eller mentalt på overarbejde? Glemmer du at holde pauser, eller har du måske helt opgivet dem?
Så er denne kursusdag for dig. Du får en inspirerende og lavpraktisk dag med to stærke formidlere inden for arbejdstrivsel og mental sundhed: Pia Hauge og Mads Hyldig. Gennem oplæg, øvelser og refleksion får du konkrete redskaber til at skabe en mere balanceret og bæredygtig arbejdsdag – med ro i hovedet og energi i kroppen.
Samlet udbytte for dig og din arbejdsplads:
V. Pia Hauge, forfatter og ledelsesrådgiver
Pauser er ikke tidsspild – de er en nødvendighed for hjernen. Når pauser bruges rigtigt, bliver de en kilde til både effektivitet, kreativitet, overskud og arbejdsglæde. Pia giver konkrete redskaber til at skabe en stærk pausekultur – både individuelt og i fællesskab på arbejdspladsen. Det kræver hverken særlige mindfulnessteknikker eller en entusiastisk fingergymnastikinstruktør. Det handler om meningsfulde gøremål, som genoplader dit mentale batteri, og om at finde det rette arbejdstempo.
Udbytte: Du får indsigt i pausekultur, energioptimering og konkrete greb til at skabe en arbejdsdag med bedre balance – uden at skulle arbejde mere.
V. Mads Hyldig, psykolog
Oplever du, at dine egne tanker og bekymringer stresser dig? Vi tror ofte, at det er vores ydre omstændigheder, der skaber stress. Vores arbejde, familien eller de krav, vi oplever at skulle møde. Men ofte opstår stress i vores tanker – i spekulationerne over alt det, vi ikke kan kontrollere. Mads guider dig gennem hjernens typiske tankefælder og viser dig, hvordan du tager styringen tilbage. Med både psykologisk indsigt og enkle, praktiske teknikker får du redskaber til at skabe mere ro, nærvær og overskud i hverdagen.
Udbytte: Du lærer at forstå og håndtere stressskabende tanker og bekymringer. Du får lavpraktiske værktøjer, du kan bruge med det samme – både i relation til dig selv og de mennesker du arbejder med.
Samlet udbytte for dig og din arbejdsplads: