Løsningsfokuseret koordinatoruddannelse - Seminarer
koordinator uddannelse
Beskæftigelse
Uddannelse

Løsningsfokuseret koordinatoruddannelse

Bliv klædt godt på til rollen som socialfaglig/faglig koordinator med denne modulopbyggede uddannelse! Du bliver undervist af Lester Johannesen-Henry, specialist i bl.a. positiv psykologi og løsningsfokuseret metode, samt Astrid Jensen Kring, cand.mag. i strategisk kommunikation og interaktion. Sammen sikrer de, at du bl.a. får:

  • Kompetencer til at implementere og udvikle løsningsfokuseret praksis, herunder kollegial supervision omkring faglige problemstillinger
  • Redskaber til at sikre øget robusthed og handlekraft i rollen som koordinator, forandrings- og implementeringsagent
  • Generel teoretisk og praktisk indføring i det løsningsfokuserede mindset
  • Styrkede kompetencer til at planlægge og facilitere inddragende netværksmøder

OBS: Meget få pladser tilbage.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

En intensiv koordinatoruddannelse

Uddannelsen klæder dig på til rollen som socialfaglig/faglig koordinator, så du metodestærkt kan:

  • styrke implementering og faglig udvikling i din organisation
  • facilitere netværksmøder og sagsdrøftemøder
  • skabe forandring gennem dine kolleger
  • igangsætte SKAL-opgaver, som kolleger og medarbejder forventes at udføre
  • sparre med kolleger om deres tilgang og opgavevaretagelse
  • støtte anvendelse og udbredelse af inddragende metoder
  • navigere fornuftigt i de krydspres, udsatheder og dilemmaer, der kan følge med en koordinatorrolle, der ofte skal forhandles løbende med omgivelserne og dermed kan udfordre dig personligt

Form
Uddannelsen består af 3 moduler over 7 dage. Forløbet er baseret på aktionslæring, hvor der på modulerne arbejdes med afsæt i konkrete cases, ligesom der mellem modulerne forventes arbejdet med metoder og cases i egen organisation. Forløbet sigter dertil mod at etablere netværk mellem deltagerne – dels gennem øvelser og sparring på modulerne og hjemmearbejde mellem undervisningsgangene.

Du skal forvente at arbejde aktivt med metoder og cases i din organisation før og efter forløbets moduler.

 

Udbytte - gennem forløbets tre moduler får du:

  • Kompetence til at implementere og udvikle løsningsfokuseret praksis, herunder kollegial supervision omkring faglige problemstillinger
  • Redskaber til at sikre øget robusthed og handlekraft i rollen som koordinator, forandrings- og implementeringsagent med flere konkrete greb til at håndtere og manøvrere i den dynamiske situation, som mange koordinatorer står i
  • Mulighed for at indgå i et sparrings- og videndelingsnetværk med andre fagpersoner med tilsvarende rolle og vilkår, som du kan trække på under og efter forløbet
  • Generel teoretisk og praktisk indføring i det løsningsfokuserede mindset og metode, herunder systemiske, anerkendende og ressourceorienterede metoder, SOS/de fire søjler, inddragende netværksmøder, skalaer og spørgsmålstyper
  • Markant løft af din løsningsfokuserede faglighed målrettet efter dine ønsker og behov
  • Styrket kompetence til at planlægge og facilitere inddragende netværksmøder, herunder anvende netværkskortlægning, skalaspørgsmål og evne til at sortere bekymringer og beskrive forandringer i et hverdagssprog, alle kan forstå
  • Evne til at beskrive og anvende skalaer og spørgsmålstype

 

Tidligere deltagere udtaler:

“Jeg har fået flere brugbare værktøjer til at arbejde som koordinator. Arbejdet med drejebøger er et godt eksempel.” Cecilie Andersen, læringsvejleder, Helsingør Kommune.

“Det er en rigtig god og brugbar uddannelse, som man kan gå hjem og bruge- og det har en effekt.” Ane Hamilton, Center for Integration, Skanderborg Kommune.

MODUL 1
Introduktion til løsningsfokuseret facilitering og refleksion over koordinatorens forskellige roller
Introduktion til løsningsfokuseret tilgang og metode i koordinatorrollen

Oplæg om den løsningsfokuserede metode og mindset. Med afsæt i deltagernes behov og interesser arbejdes der med egne cases med fokus på, hvad man gerne vil være bedre til, fx spørgsmålstyper, brug af skalaer samt arbejde med de fire søjler inspireret af Signs of Safety.

Navigationsevne i koordinatorrollen: Vi ser på koordinatorrollens funktion, opgaver og vilkår og giver konkrete redskaber til koordinatoren som (uformel) leder for forandringsprocesser, procesfacilitator mm. Vi introducerer også redskaber til refleksion og navigering i forhold til organisatoriske vilkår som kultur, struktur og ledelse, der kan skabe udfordringer, dilemmaer og muligheder for koordinatorrollens mandat og legitimation.

Egen opgave: Vi definerer øvebane og hjemmeopgave (logbog) for perioden frem til næste modul
MODUL 2
Træning af løsningsfokuseret facilitering, mødeledelse og sparring
På modulet genbesøges udvalgte områder indenfor den løsningsfokuserede metode og mindset i relation til koordinatorrollen.

Casearbejde: Med afsæt i cases fra deltagernes hverdag arbejdes med at forberede og facilitere processer. Der arbejdes bl.a. med følgende elementer: Formål, drejebog, skalaer, de fire søjler inspireret fra Signs of Safety.

Kollegial sparring: Vi øver at forberede og udøve sparring af grupper, akut gangsparring, sparring med ledelse samt opfølgning på initiativer med fokus på forandring.

Navigationsevne i koordinatorrollen: Vi genbesøger elementer og redskaber i forhold til at navigere robust i koordinatorrollen.

Egen opgave: Vi definerer øvebane og hjemmeopgave (drejebog for proces) for perioden frem til næste modul.
MODUL 3
Praktisk træning i løsningsfokuseret facilitering af processer med flere deltagere, herunder borgere, kolleger, medarbejdere
Faglig brush-up: På modulet genbesøges elementer fra de første kursusmoduler med henblik på at forstærke læring.

Inddragende netværksmøde: Vi træner at planlægge og facilitere processer med flere deltagere, herunder at sikre klart formål, og at deltagerne er aktive og bidrager til fælles indsats mod forandring.

Positionering af koordinatorrollen i organisationen: Vi arbejder med at anvende procesgreb og spørgsmål på koordinatorrollens forskellige arenaer: I mødet med borgeren, kollegialt samarbejde, ledelse opad og indad i organisationen.

Klogere på koordinatorrollen: Med afsæt i deltagernes læring og erfaringer fra forløbet ser vi på deltageres færdigheder, robusthed og næste skridt i rollen som koordinator.
slider-arrow
slider-arrow

Forberedelse, feedback, sparring og målgruppe

Det forventes, at du gennemgår din funktion som koordinator i organisationen med nærmeste ledelse og medbringer din funktionsbeskrivelse på modul 1, og at du sammen med din leder har afgjort, hvad dit udbytte af uddannelsen skal være.

Din leder skal kunne afse sammenlagt 2 timer månedligt til feedback og sparring. Og du skal imellem modulerne forberede og træne metoder og færdigheder i dine konkrete koordinatoropgaver samt reflektere over erfaringer med egen leder.

For at understøtte forankring af læring og etablering af netværk anbefales det, at du deltager med en kollega fra samme arbejdsplads.

Målgruppe
Koordinatoruddannelsen er skræddersyet til dig, som har en ledelseskoordinerende opgave på eksempelvis børne- og ungeområdet, skoleområdet, beskæftigelsesområdet eller lign.:

  • Du forvalter rollen som konsulent, superbruger, faglig koordinator, fremskudt socialrådgiver eller AKT-lærer, der varetager forskellige opgaver som fx sagsbehandling og faglig sparring af kolleger - alle med det formål at styrke borgeres ejerskab til egen sag og inddrage borgerens netværk som en del af løsningen.
  • Du varetager eventuelt organisationsfaglige funktioner som implementering og udvikling af faglig metode, mødeledelse, udvikling af handleplaner mm.
  • Du skal måske koordinere tiltag i forhold til skolevægring
  • Du brænder for kvaliteten af de faglige opgaver og udvikling af metoder, der øger borgernes ejerskab til egen indsats.
  • Du oplever, at du i din funktion kan bringes i situationer, hvor der skal forhandles mandat, rolle og forventninger med omgivelserne, hvilket kan opleves både udsat og ensomt og derfor kræve personlig og faglig robusthed.
  • Du har en bred samarbejdsflade i organisationen og på tværs af kommunens forvaltningsområder

Undervisere

Underviser_280x400px_Lester A. Johannessen-Henry
Klik for at se
Underviser_280x400px_Astrid Jensen Kring
Klik for at se
Underviser_280x400px_Lester A. Johannessen-Henry
Lester Johannesen-Henry
Cand.scient.adm. og master i anvendt positiv psykologi
Lester Johannesen-Henry er specialiseret i løsningsfokuseret metode, Signs of Safety og positiv psykologi og har bred erfaring inden for det socialpædagogiske område. Han er en erfaren facilitator, supervisor og coach og har i mange år gennemført undervisnings- og udviklingsforløb i løsningsfokuserede metoder og Signs of Safety for frontpersonale, der arbejder i den tidligt forebyggende indsats på området omkring udsatte børn, unge og familier. Lester Johannesen-Henry er kendt som en engageret, interessant og blændende formidler, og tidligere deltagere, fx på kurset Det inddragende netværksmøde, fremhæver Lester Johannesen-Henrys evne til at overføre teori og metoder til konkret praksis, så deltagerne hurtigt kan overføre det lærte og skabe resultater i egen hverdag. Lester Johannesen-Henry ejer konsulentvirksomheden Appreciate.
Underviser_280x400px_Astrid Jensen Kring
Astrid Jensen Kring
Cand.mag. i Strategisk Kommunikation og interaktion
Astrid Jensen Kring, arbejder med metoder til løsningsfokuseret tilgang i praksis – herunder særligt inddragelse af familier og organisering i pædagogiske/socialfaglige arbejdsprocesser. Hun arbejder med observationer og dokumentation af praksis og samtaler samt metoder til organisering inden for pædagogisk, tværfagligt og myndighedsarbejde omkring udsatte børn og unge. Det løsningfokuserede perspektiv bliver anvendt i kombination med aktionslæringsredskaber, CA Micro analyse og procesfacilitering. Hun er indehaver af konsulentvirksomheden blahblahblah.dk.

Praktisk information

Alle moduler afholdes på Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia
Tæt på motorvej
Tæt på Middelfart/Fredericia togstationer
Gratis parkering
Fri Wi-fi
Inkl. ophold i enkeltværelse
Inkl. forplejning (ekskl. drikkevarer)
Deltagere, der gennemfører alle moduler, modtager et uddannelsesbevis på modul 3.
Hotelinfo_Trinity Hotel & Konference Center A_S
Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia
Uddybet tid & sted:
Uddannelsen består af 3 moduler fordelt 7 på dage:

Modul 1: To dages internat
D. 11. maj 2021 kl. 9.30 til 12. maj 2021 til kl. 15.00.

Modul 2: To dages internat
D. 15. juni 2021 fra kl. 9.30 til 16. juni 2021 til kl. 15.00.

Modul 3: Tre dages internat
Den 25. august 2021 fra kl. 09.30 til 27. august 2021 kl. 15.00.

Alle dage på Trinity Hotel, Fredericia.

Der skal afsættes tid til træning mellem modulerne.

Uddannelsesbevis
Deltagere, der gennemfører alle moduler, modtager et uddannelsesbevis på modul 3.
Pris:
Prisen for koordinator-uddannelsen fordelt på 3 moduler er kr. 24.423,- ekskl. moms.

Prisen inkluderer undervisningsmaterialer, ophold i enkeltværelse og forplejning (ekskl. drikkevarer) i forbindelse med internatforløbene. Prisen er ekskl. logbog, derfor bedes du selv medbringe en logbog.

Vær opmærksom på, at vores normalle loyalitetsrabater og maillisterabater ikke gælder på denne uddannelse.

Holdstørrelse: 30 deltagere.