Den emotionelt intelligente leder

Den emotionelt intelligente leder

Emotionelt intelligent ledelse er uden tvivl en af de faktorer, der har størst indflydelse på, hvor engagerede og effektive dine medarbejdere er. Hvor innovativ og kreativ jeres kultur er. Og ikke mindst, hvordan holdningen er til små som store forandringer i hverdagen. På denne uddannelse styrker du netop dit lederskab med viden om og værktøjer til at bringe den emotionelle intelligens i spil.
Hver eneste dag træffer du vigtige beslutninger, som er væsentlige for dine medarbejderes hverdag og din organisations fremtid. Hjerneforskningen giver dig indblik i, hvad der foregår i dit hoved, når du træffer beslutninger. Og det handler overraskende nok ikke om, at du skal lægge følelserne til side og holde hovedet koldt ved personalemødet!

Hovedpointen i hjerneforskningens bidrag til ledelsesteori er, at vi er langt mere styret af vores følelser, end vi tror. At vi er noget mere bagkloge end kloge. At vores handlinger og adfærd er langt mere styret af ubevidste processer, end vi gør os klart. Og vores sunde fornuft er en meget begrænset ressource. Tag eksempelvis jobsamtalen, er det intuitionen eller fornuften, der er afgørende i dit valg af medarbejder? Og  personalemødet, hvor du som leder skal agere i en strøm af mikrobeskeder, som du og dine medarbejdere sender til hinanden. Vi er i vores følelsers vold – også som ledere! Spørgsmålet er, hvordan du som leder bruger din emotionelle intelligens i dit personlige lederskab!

Udbytte

Med neuroledelse får du en bedre forståelse af din hjerne og viden om, hvordan vi mennesker fungerer både kognitivt og følelsesmæssigt. Denne viden forbedrer dig som leder og din organisation i forhold til at:

Uddannelsesforløbet giver dig som leder et inspirerende og lærerigt indblik i, hvad forskningen på nuværende tidspunkt kan fortælle om vores hjerner.

Fokus i uddannelsen er, hvad denne viden har af betydning for, hvordan du som leder:

Modul 1 – Lederhjernen

Første modul har fokus på at introducere begrebet neuroledelse

Modulet har et individuelt fokus, hvor formålet er, at du som deltager anvender viden fra hjerneforskningen til at reflektere over din egen ledelsesstil og udviklingen af din egen emotionelle intelligens.

Du bestemmer dine egne seks emotionelle stilarter ved præsentationen af teorien og i et samspil med de øvrige deltagere.

Modulets fokus er, hvilke filtre i hjernen, som er bestemmende for, hvordan vi opfatter virkeligheden, og hvordan vi træffer beslutninger. Med andre ord et blik på hvilke holdninger, værdier og overbevisninger, der er grundlaget for, hvordan den enkelte leder agerer i sin organisation.

Modul 2 – Den sociale hjerne

Andet modul fokuserer på, hvad der sker mellem hjerner. Hjernen er grundlæggende social

Modulets fokus er, hvordan vores hjerner indgår i et samspil med andre, og hvordan du som leder påvirker, motiverer og engagerer andre mennesker. Og hvorledes du skaber det optimale arbejdsmiljø for organisationens hjerner, hvor medarbejdernes basale emotionelle behov dækkes, og der skabes grundlag for et godt samarbejde og udvikling/innovation.

Begrebet kulturel intelligens og emotionelt intelligente teams introduceres.

Underviser

Henrik Skovdal, organisationskonsulent, har specialiseret sig i Emotionel intelligens og Neuroleadership, har erfaring med lederudvikling, forandringsledelse, konflikthåndtering og teamudvikling i både Danmark og Norge. Uddannet cand.mag. i samfundsfag og medievidenskab.

Henrik Skovdal er en yderst kompetent og passioneret underviser, der med humor og pædagogisk snilde formår at formidle kompliceret stof på en underholdende og inspirerende facon.

Pris

Udannelsen koster kr. 14.684, – for 5 dage på Scandic Bygholm Park Horsens. Prisen er ekskl. moms, overnatning, middag om aftenen + drikkelse. Ønsker du overnatning, bestilles denne ved henvendelse til hotellet