Se vores nyeste uddannelse til inklusionsvejleder: AKT-uddannelsen
Inklusionsuddannelse til 0-6 års-området
Intensivt og innovativt forløb, der klæder dig på til rollen som inklusionsvejleder, så du kan styrke det pædagogiske inklusionsarbejde, fremme den forebyggende indsats og coache kolleger på deres tilgang.
En intensiv uddannelse, der klæder dig på til rollen som inklusionsvejleder, så du kan styrke det pædagogiske inklusionsarbejde på 0-6 årsområdet i praksis, fremme den forebyggende indsats, coache kolleger på deres tilgang og opgavevaretagelse, vejlede omkring inkluderende handleplaner samt styrke inddragelsen af forældrene i arbejdet.
Inklusionsteori – Kvalitet i indsatsen – Vejlederrollen
Modulet sætter fokus på begrebet inklusion. Hvad betyder det i praksis? Hvordan sætter vi mål for inklusion? Og hvad er børnenes oplevelse af problemer og inklusion? Modulet giver metoder og strategier til undersøgelse af børnenes erfaringer samt en ”nøgle” til analyse, planlægning og evaluering af inklusion i praksis.
Derudover giver modulet en indføring i en række eksterne analytiske opmærksomheds-punkter, som kan anvendes ved analysen af kvaliteten af den pædagogiske indsats og kulturen i det enkelte dagtilbud. Sidst men ikke mindst sætter modulet fokus på rollen som inklusionsvejleder. Målet er, at inklusions-vejlederen bliver i stand til på kvalificeret vis at varetage samt bidrage til videreudviklingen af inklusionsvej-leder-funktionen på 0-6 års området.
Efter afslutning af første modul forberedes en praktisk opgave inden andet modul. På første modul udleveres endvidere bogen ‘Inkluderende pædagogik’ af Bjørg Kjær (2010), som anvendes som grundbog.
Udbytte
I løbet af modulet får du viden om:
Efter afslutning af første modul forberedes en praktisk opgave inden andet modul. På første modul udleveres endvidere bogen ‘Inkluderende pædagogik’ af Bjørg Kjær (2010), som anvendes som grundbog.
Undervisere
Pernille Hviid, Bjørg Kjær, Jette Skeem, Lilli Lewandowski
Inklusion i praksis – Individuelle handleplaner
Modulet sætter fokus på børnegrupper, venskaber mellem børn og forbindende pædagogisk praksis. Der arbejdes med, hvorledes vi oversætter teorien om inklusion fra modul 1 til en praktisk hverdag og således udvikler inkluderende ressourcer i fællesskaber, herunder narrativer og projekter, der binder børn og voksne sammen.
Dette demonstreres gennem konkrete cases, deltagerne medbringer og samarbejder omkring. Målet er at gøre inklusionsvejlederen i stand til at iværksætte, støtte op om og vejlede kolleger omkring etable-ring af gode børnefællesskaber og læringsmiljøer for hele børnegruppen.
Udbytte
På modulets tre dage får du teoretisk og praktisk viden om:
Underviser
Pernille Hviid
Forældrearbejde – Tidlig indsats – Tværfagligt samarbejde og Kommunikation
Modulet sætter fokus på, hvordan inklusionsvejlederen kan kvalificere pædagoger og forældre til et bedre samarbejde. Modulet kommer bl.a. ind på Barnets Reform og de lovgivningsmæssige begrænsninger og muligheder for forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde.
Derudover får inklusionsvejlederen konkrete kommunikations-redskaber samt brugbar indsigt og viden, der fremmer et konstruktivt udgangspunkt for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, mellem inklusionsvejleder og det øvrige pædagogiske personale, og i det tværfaglige team. Målet er at styrke inklusionsvejlederens professionelle praksis i forhold til samarbejdet omkring barnet.
Udbytte
Du får i løbet af modulets tre dage:
Studieopgave
Efter tredje modul udarbejdes hjemme en studieopgave, som viser, at du kan relatere de tillærte teorier til dit daglige arbejde.
Afleveringsfrist den 3. januar 2014
Undervisere
Bente Adolphsen, Bent Hougaard
Vejlederrollen – Coaching – Personlig handleplan – Certificering
Modulet sætter fokus på dig i rollen som inklusionsvejleder. Vi arbejder videre med de værktøjer, der blev introduceret på første modul og træner i at coache ud fra konkrete modeller og cases. Målet er at styrke inklusionsvejlederens evne til at observere, inspirere og guide kollegaer til at udforske og afklare værdier, ønsker og mål samt øge den enkeltes indsigt, bevidsthed og selvansvarlighed.
Udbytte
På modulet får du:
Modulet giver mulighed for etablering af netværk og/eller sparringspartnere efter ønske og behov, så den enkelte føler sig rustet til at fortsætte læreprocessen efter endt uddannelse.
Undervisere
Jette Skeem og Lilli Lewandowski
Efter hvert af modulerne et – tre udleveres en konkret problemformulering, som danner grundlag for udarbejdelse af en individuel studieopgave, der afleveres senest den 3. januar 2014 til efterfølgende bedømmelse. Opgaven skal belyse, at deltageren kan relatere de tillærte teorier til det daglige arbejde som inklusionsvejleder og vurderes som godkendt eller ikke-godkendt.
Deltagere, der har gennemført de fire moduler og fået godkendt den afleverede studieopgave,modtager på sidste modul certifikat som inklusionsvejleder fra Seminarer.dk
Ved gennemført forløb påtegnes 10 ECTS-point. Læs mere om ECTS på http://www.iu.dk/dokumentation/ects/ects-point
Pris pr. deltager er kr. 27.300,- . Prisen er ekskl. moms, men inkluderer undervisning, kursusmaterialer, fuld forplejning (eskl. drikkevarer til middagen) samt seks overnatninger på enkeltværelse.
50 % i forbindelse med tilmelding (2013), 50 % i forbindelse med afslutning (2014). Optagelse på uddannelsen sker i den rækkefølge, vi modtager tilmeldingerne.