Unge med ADHD - Seminarer
Unge med ADHD

Unge med ADHD

Tag også et kig på vores digitale uddannelse “Certificeret specialist i ADHD“.

På denne temadag ser vi på, hvordan det er at være ung og leve med ADHD, hvilke udfordringer det kan give, og hvordan diagnosen påvirker livskvaliteten. Derudover ser vi på, hvordan vi møder den unge og i samarbejde finder den rette løsning.

Unge med ADHD

En ungdom præget af skiftende uddannelser, ufærdiggjorte projekter og lavt selvværd til følge. Sådan ser virkeligheden ud for mange unge med diagnosen ADHD. Men ønsket om uddannelse eller at komme i arbejde er stort. Det er derfor vigtigt, at vi i vores arbejde finder frem til den rette løsning for den enkelte, så vi sikrer dem flere succesoplevelser på den lange bane.

Mange unge med ADHD vil med en hjælpende hånd kunne opnå en plads i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet. Men hvad stiller vi op med de unge, som kræver en særlig indsigt eller indsats for at blive hjulpet videre? Og hvordan kan vi være med til at indrette hverdagen, så den bliver et springbræt til uddannelse eller arbejde?

Om temadagen

På denne temadag underviser cand.psych Pernille Dohn i, hvordan det er at være ung og leve med ADHD, hvilke udfordringer det kan give, og hvordan diagnosen påvirker livskvaliteten. Socialrådgiver Inge Louv underviser i, hvordan vi bedst møder den unge, spotter om den unge er uddannelses- eller aktivitetsparat, og, hvordan vi i samarbejde med den unge finder den rette løsning til den enkelte.

Du kan læse meget mere om indholdet på den spændende temadag her: Kursusbrochure: Unge med ADHD

Du kan også læse meget mere om livet med ADHD i bloggen: ADHD hos voksne og unge – et liv med mange udfordringer

Pris

Pris pr. deltager er kr. 2.810,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med nyhedsmailrabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2529,-. Priserne er ekskl. moms.

Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstidspunktet har tilmeldt sig vores nyhedsmail på www.seminarer.dk.