Maj 2019 er vi aktuelle med dagen “Når familiens traumer sætter spor” – Læs mere her!
De seneste år er antallet af børn og unge på flugt fra krig og ødelæggelse steget voldsomt. Disse børn kommer til Danmark med voldsomme oplevelser, som krig, vold, drab på familiemedlemmer, flugt og livet i flygtningelejre i bagagen. Derfor er en stor del af de flygtninge der kommer ud i skolerne eller institutionerne traumatiserede.
Vores opgave er at hjælpe barnet med at blive integreret i det danske samfund, og det gør vi bl.a.gennem omsorg og ved at tage hånd om barnets traumer. Dette kursus giver dig indblik i de centrale opmærksomhedspunkter i arbejdet med flygtningebørn og unge.
Du får bl.a. redskaber til at identificere og støtte det traumatiserede barn. Samtidig får du også den helt essentielle viden om, hvordan samarbejdet med forældre kan lykkes, samt større forståelse for de barrierer, som kulturforskelle kan give og hvordan du kan komme uden om disse.
Dagen giver den nødvendige viden du skal bruge om traumatiserede flygtningebørn og du bliver præsenteret for metoder til opsporing, forebyggelse og behandling af børn i risiko for traumatisering.
Du får du også konkrete redskaber til at drage omsorg for børnene og for dig som professionel, der arbejder med traumatiserede børn.
Fokuspunkter:
På kursusdagen får du:
Du får indsigt i:
Temadagen veksler mellem forskningsbaseret teoretiske oplæg, illustrative øvelser samt en personlig beretning fra et flygtningebarns perspektiv, som giver dig indblik i, hvad et flygtningebarn tager med sig af oplevelser fra hjemlandet og rejsen til Danmark. Og hvordan det er, for et barn at ankomme til et helt nyt land.
Det er psykolog og forfatter, Maja Nørgård Jacobsen som underviser på dagen. Hun har specialiseret sig i den mentaliseringsbaserede tilgang og forsker i udredning af mentaliseringsevne hos unge.
På kurset bliver du introduceret til en række praksisrelaterede redskaber, du kan bruge i arbejdet med børnene og i kommunikationen og samarbejdet med deres forældre.
Redskaberne, der alle har udgangspunkt i den mentaliseringsbaserede tilgang, bliver samlet i et hæfte, så du efterfølgende har dem ved hånden. Redskaberne kan bl.a. anvendes i leg og relationer i børnenes hverdag til at løsne op for deres oplevelser traumer.
Maja Nørgård Jacobsen er cand.psych.aut med egen praksis og har mange års erfaring med at understøtte udvikling hos børn og unge, der har oplevet traumer.
Hun arbejder med bl.a. uledsagede flygtningebørn, familiebehandling, og vurdering af forældrekompetence. Hun er certificeret til at udrede mentaliseringsevne både ved brug af Adult Attachment Interview (AAI) og Parental Development Interview (PDI) og forsker på dette område.
Hun er (med)forfatter til bøgerne ”Mentaliseringskompetence i professionel praksis med børn, unge og familier” samt ”Mentalisering i dagtilbud og skole”.
Khawla Chahade har en BA i ”interkulturel pædagogik og dansk som andet sprog” og er i gang med et kandidatstudie i ”kulturel sociologi” ved Syddansk Universitet. Gennem sin uddannelse har hun opnået indsigt i kommunikation, læring og pædagogik i et interkulturelt perspektiv.
Hendes teoretiske fundament gør hende i stand til at forestå, skabe og evaluere pædagogiske indsatser, fx i relation til kulturmøder. Hun har bl.a. beskæftiget sig med kulturmøder i praksis og forældresamarbejde i flerkulturelle skoler og daginstitutioner. Khawla er født i Libanon og kom til Danmark som flygtning, da hun var 5 år gammel.
Pris pr. deltager kr. 2529,- for kunder på vores mailliste og 2810,- for andre.
Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms.
Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->
Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.
Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser uden EAN-nummer: CVR-nummer).
Læs mere om loyaliutetsrabatten og tjek hvor meget din arbejdsplads kan få – klik her ->