Det er ikke kun voksne, der har glæde af Mindfulness. Forskning viser, at børn får en øget koncentration, mere empati og nærvær, mentalt overskud og en sund og stabil udvikling ved at bruge Mindfulness i hverdagen. Samtidig er Mindfulness også med til at forbedre vores arbejde med børnene samt forbedre deres indlæring og styrke deres udvikling.
Jon Kabat-Zinn er en af hovedmændende, bag Mindfulness-bølgen i den vestlige verden, og på konferencen sætter han og Myla Kabat-Zinn bl.a. fokus på, hvordan vi bruger Mindfulness i arbejdet med børn og unge, og hvordan Mindfulness kan mindske de problemstillinger, som kendetegner forskellige aldersgrupper.
I dagens andre oplæg vil nogle af Danmarks førende Mindfulnesseksperter udbrede deres ekspertviden om, hvordan du bruger Mindfulness til at styrke børn og unges udvikling, og hvordan du kan arbejde med dette som professionel eller forældre.
På konferencen får du svar på, hvordan du kan bruge Mindfulness til at styrke børns mentale og følelsesmæssige udvikling og hvordan du rent praktisk indfører Mindfulness i børn og unges liv, på deres præmisser. Du får også indblik i hvad vi kan lære af andre kulturer i arbejdet med at forbedre indlæringen gennem Mindfulness og hvordan mindfulness hjælper os med at opbygge sunde og holdbare relationer til børn og unge.
Jon Kabat-Zinn (ph.d., forsker, forfatter og underviser i Mindfulness og meditation. Han er stifter og tidligere leder af The Stress Reduction Clinic og Center for Mindfulness in Medicine, Health Care and Society på det medicinske fakultet ved University of Massachusetts og professor emeritus i medicin)
Myla Kabat-Zinn (B.S.N, R.N, sygeplejerske. Medforfatter til bogen “Everyday Blessings: The Inner Work of Mindful Parenting”, som hun har skrevet sammen med Jon Kabat-Zinn)
Sabrina Leoni (psykolog hos Stillested, forfatter og medstifter af Center for Mindfulness til børn)
Martijn van Beek (ph.d., lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, hvor han er tilknyttet Interacting Minds Centre. Hans aktuelle forskning bevæger sig i krydsningsfeltet mellem spiritualitet, bevidstheds- og meditationsforskning og globalisering. Han er Fellow af The Mind and Life Institute)
Katinka Gøtzsche ( cand.mag. i dramaturgi og psykologi og teateruddannet fra Nordisk teaterskole. Katinka Gøtzsche er ansat som underviser på Silkeborg Gymnasium, derudover underviser hun for Børns Livskundskab i udvikling af nærvær og empati i skolen. Hun er desuden underviser på den 2-årige internationale uddannelse How to teach Empathy, Mindfulness, Compassion and Presence)
Konferencen henvender sig til fagfolk, der arbejder med børn og børns udvikling og til interesserede forældre.
09:00-12.00 Mindfulness i arbejdet med børn og unge (Jon Kabat-Zinn og Myla Kabat-Zinn)
Hvordan kan Mindfulness hjælpe os med at blive mere opmærksomme på barnets unikke, følelser og behov? Hvordan gør Mindfulness os mere bevidste om at være tilstede i nuet
sammen med børn og unge? Hvordan hjælper Mindfulness os som professionelle og forældre med at danne relationer, resiliens og tillid hos børn? Og hvordan bliver vi mere bevidste om, hvordan vi opstiller, grænser og ansvar i forhold til barnets alder?
Oplægget byder på teori, guidet mindfulness-meditation og dialog i grupper.
13:00-14:10 Mindfulness – Et redskab til at styrke børn og unges udvikling (Sabrina Leoni)
Sådan styrker du børn og unges modstandsdygtighed gennem mindfulness-baserede øvelser og lege. Introduktion til Mindfulnessøvelser, som både forældre og professionelle kan lave sammen med børn. Introduktion til, hvordan Mindfulness bliver indarbejdet i psykologisk intervention – Mindfulness baseret kognitiv terapi.
14:30-16:00 Forbundethedens realitet – om at forstå sig selv og andre i en større sammenhæng (Martijn van Beek og Katinka Gøtzsche)
Hvordan globale forandringer og udfordringer kræver en gentænkning af måden, vi opdrager og uddanner børn på. Sådan arbejdes der i skoler med at styrke børns evne til nærvær og empati, som er en vigtig del af vejen for at udvikle et meningsfuldt og beriget liv. Hvordan vi kan udvikle vores medfødte evner til opmærksomhed, empati, nærvær og selvberoenhed.
Konferencens titel er enslydende med titlen på Myla og Jon Kabat-Zinn´s netop til dansk oversatte bog rettet mod forældre.
Bogen udkommer og præsenteres på dagen, hvor du også har mulighed for at købe den. Konferencen udbydes i samarbejde mellem Dansk Psykologisk Forlag og Seminarer.dk.
Vær venligst opmærksom på, at konferencen både henvender sig til professionelle og til privatpersoner herunder forældrepar.
Professionelle betaler normalprisen, mens privatpersoner betaler en lavere pris. Hertil kommer, at forældrepar der tilmeldes sammen, opnår yderligere rabat.
Pris hvis du ikke ønsker tolkning:
Professionelle | kr. 2.850,00. |
Privatpersoner | kr. 2.137,00 |
Et forældrepar (i alt) | kr. 3.705,00 |
Pris hvis du ønsker tolkning:
Professionelle |
kr. 2.950.00 |
Privatpersoner | kr. 2.237,00 |
Et forældrepar (i alt) | kr. 3.878,00 |
Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms.
Kun forældrepar (og kun to personer) opnår den høje rabat og kun hvis du i stillingsfeltet på tilmeldingssiden skriver: ‘forældrepar’ på begge tilmeldinger.
Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra. Rabatten omfatter ikke privatpersoner.
Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser uden EAN-nummer: CVR-nummer). Klik her og se, hvor stor rabat I kan opnå.
Sted: Odense Congess Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense