Relationel koordinering 2.0 - Byg bro mellem siloerne - Seminarer
Priser-alm.

Relationel koordinering 2.0 – Byg bro mellem siloerne

Hvordan skaber du som leder og udviklingskonsulent de arbejds- og forandringsprocesser, der har til formål at øge relationel koordinering? Hvilke veje er der at gå ad? Og er nogle bedre end andre? Få svaret på dagen!
Gør op med “silo tænkning” – øg kvaliteten, hjælp flere og spar penge med relationel koordinering 2.0.

UPDATE: Juni 2019 afholder vi kurset “Relationel koordinering i praksis” – Find det her!


Quick navigation


Relationel koordinering er en af vor tids potentielt mest indflydelsesrige teorier indenfor ledelse og organisering af kerneydelserne i den offentlige sektor, som gør det muligt at øge produktiviteten og kvaliteten af kerneopgaverne på tværs af faglige funktioner, afdelinger og endda organisationer. Alt sammen uden at der skal tilføres yderligere ressourcer.

Men hvordan skaber du som leder og udviklingskonsulent de arbejds- og forandringsprocesser, der har til formål at øge relationel koordinering? Hvilke veje er der at gå ad? Og er nogle bedre end andre?

Det giver ledelses- og organisationskonsulent Bo Vestergaard dig svaret på med relationel koordinering 2.0.

Bo Vestergaard har udviklet Fair Proces, som er en forskningsbaseret men praktisk forandringsledelses-teori til at designe og lede forandringsprocesser, der sigter mod at skabe mere sammenhæng i borger- og patientforløb.

Han arbejder sammen med professor Jody Hoffer Gittel, som står bag relationel koordinering. Hun har anerkendt Fair Proces som en tilgang til ledelse af projekter, der skal styrke relationel koordinering, kvalitet og effektivitet.

Kursusdag om relationel koordinering

På denne kursusdag sætter eksperten Bo Vestergaard fokus på, hvordan vi styrker det tværfaglige samarbejde. Samtidig går han med 2.0 et skridt videre og giver faglige indspark til, hvordan vi leder og implementerer de arbejdsprocesser, der understøtter relationel koordinering.

Bo Vestergaard var konsulent på Danmarks største relationel koordinerings-projekt med følgeforskning fra DTU Management (2012-2013). Her lykkedes 10 ud af 11 projekter med at skabe betydelige og varige forandringer, hvilket er en usædvanlig høj succesrate. Ledelsesprocessen og projektmodellen bag blev fremhævet som afgørende for den høje succesrate.

På denne kursusdag udfolder Bo Vestergaard både proces, teori og værktøjer bag erfaringerne fra “Projekt relationel koordinering” – så I også kan lykkedes med relationel koordination i praksis.

Udbytte

    1. En ledelses- og samarbejdsproces for udvikling af tværgående koordinering og sammenhæng i borger- og patientforløb
    2. Introduktion til Fair Proces som et arbejdsredskab til at designe og lede forandringsprocesser, der sigter mod at udvikle relationel koordinering
    3. Indsigt i analysemodellen for sammenhæng i borgerforløb og koblingen til syv vigtige dimensioner for relationel koordinering, som fremmer det tværfaglige samarbejde
    4. Værktøjer til at forbedre succesraten ved tværgående forandringsprocesser
    5. Præsentation af øvelser som I kan bruge i jeres praktiske arbejde med at udvikle relationel koordinering

 

 

Dagens underviser

Relationel koordineringBo Vestergaard, cand. scient. adm., ledelses- og organisationskonsulent samt professionel partner i den amerikanske professor Jody Hoffer Gittel´s videnscenter for relationel koordinering.

Bo Vestergaard er forfatter til blandt andet Harvard Business Review artiklen “Managing an Unpopular Change Effort” (2012) og den anmelderroste bog “Fair proces – fra upopulære forandringer til medarbejdere, der udvikler løsninger” (2013).

Bogen vandt en pris på den nordamerikanske forsker-praktiker konference Academy of Management i 2012.

Til efteråret udkommer han med bogen “Byg bro mellem siloerne”, som kan købes på kursusdagen.

Priser og rabatmuligheder

Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

Til én-dags arrangementer på Park Inn:
Metrostationen Femøren ligger ved siden af Park Inn Copenhagen Airport (to stop fra lufthavnen og seks stop fra Københavns centrum).