Psykologisk rehabilitering - Seminarer
400x292px_Psykologisk_rehabilitering

Psykologisk rehabilitering

Sådan modvirker vi alvorlige psykiske problemer hos mennesker med sygdom eller handicap. Psykologisk rehabilitering: Grib mennesket - ikke kun diagnosen.
Psykologisk rehabilitering

Sådan modvirker vi alvorlige psykiske problemer hos mennesker med svær sygdom eller handicap

Quick navigation


Grib mennesket – ikke kun diagnosen

Mennesker der bliver ramt af svær sygdom eller handicap får vendt op og ned på deres tilværelse. Det er ikke kun en hjerne og krop, der går i stykker – men også et liv og en identitet. Det kan påvirke den ramte så meget rent følelsesmæssigt, at det udvikler sig til psykiske lidelser som f.eks depression, angst og PTSD. Men også mennesker med et medfødt handicap kan få tilsvarende følelsesmæssige problemer og identitetskriser.

Derfor er det vigtigt, at vi ikke overser det psykiske aspekt i rehabiliteringen – men tager det mindst lige så alvorligt som de fysiske konsekvenser. Vi skal undgå, at der med en diagnose ikke opstår et klinisk og behandlingsmæssigt fokus, hvor det menneskelige forsvinder.

Men hvordan rehabiliterer vi et menneskets indre livsverden? Hvordan hjælper vi den ramte med at håndtere og mestre personlige, identitetsmæssige og følelsesmæssige udfordringer?

Handicap- og rehabiliteringspsykologi har fokus på, hvordan det at få og leve med svær sygdom og handicap påvirker en person psykisk. Ydermere, hvordan vi med målrettet psykologisk støtte kan modvirke de alvorlige psykiske problemer, som mange med et handicap udvikler. Det handler om at se bag om diagnosen og ind til mennesket – for derigennem at fremme sundhed, velvære og social deltagelse på trods af sygdom.

Indhold på dagen – Psykologisk rehabilitering

På denne spændende kursusdag stiller forsker i rehabiliteringspsykologi, Chalotte Glintborg, skarpt på, hvad der sker med menneskets identitet, når det er ramt af svær sygdom og handicap. Hvordan påvirker det mennesket psykisk – og hvordan hjælper vi? Formiddagen giver en indføring i handicap- og rehabiliteringspsykologien og udvalgte interventioner som narrative perspektiver, kognitiv adfærdsterapi (tredje generation som f.eks. ACT og medfølelsesfokuseret terapi) og dyreassisteret terapi. Over middag arbejdes der med konkrete cases, hvor rehabiliteringspsykologien sættes i anvendelse indenfor forskellige målgrupper (f.eks. erhvervet hjerneskade, udviklingshæmning, ældre/demensområdet, psykiatri, m.fl.).

Dagens fokuspunkter

Dagens underviser

Chalotte Glintborg, Ph.d. i psykologi og adjunkt i rehabiliteringspsykologi, Aalborg Universitet. Hun er endvidere leder af Klinik for Handicap- og Rehabiliteringspsykologi (KHARE) på Aalborg Universitet sammen med Tia Hansen. Chalotte Glintborg har siden 2012 forsket i rehabilitering med et særligt fokus på det psykosociale. Aktuelt arbejder hun med forskningsprojekter, hvor rehabiliteringspsykologiske interventioner, målrettet de særlige forhold, der kendetegner voksne med senhjerneskader, afprøves. Visionen er, at interventionsprogrammerne på sigt kan videreudvikles til andre grupper af personer, der rammes af svær længerevarende sygdom (sklerose, KOL, muskelsvind, hjerte, kronisk smerte, stress, m.fl.) og afprøves her.

Glemmer vi det menneskelige perspektiv til fordel for neurologiske forklaringer?

Handicap har traditionelt været tænkt som fysiske og neurologiske funktionsnedsættelser, hvor psykologien ikke har haft en central plads, til dels på grund af den holdning, at personen ikke kunne profitere af psykologiske interventioner, dels fordi det blev betragtet ud fra en biologisk-medicinsk forståelse og ikke eksistentielt. Handicap- og rehabiliteringspsykologi ser på et handicap ud fra et relationsorienteret og dialektisk perspektiv, hvor handicappet ses som et samspil mellem den biologiske skade, individets selv og det omgivende samfund.

Priser og rabatmuligheder


Pris pr. deltager kr. 2.628,- for kunder på vores mailliste, og 2.920,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms. Læs mere og tilmeld dig maillisten – klik her ->

Har din arbejdsplads deltaget flere gange inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 10% ekstra.

Rabatten afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Efter én deltagelse opnås: sølvkundestatus. Efter fem deltagelser: guldkundestatus. Priserne er ekskl. moms.
Priser-alm.

Se status for din arbejdsplads – klik her

Deltagerbevis

Du får deltagerbevis på dagen.