Svend Brinkmann om dannelse i præstationssamfundet
Personlig udvikling
Kursus

Temadag med Svend Brinkmann om dannelse i præstationssamfundet

Gør plads i kalenderen og vær med, når Svend Brinkmann stiller skarpt på konsekvenserne af tidens tendens til evig optimering og performance og slår et slag for i stedet at fokusere på dannelse – f.eks. inden for det pædagogiske felt.

Med fra den inspirerende temadag får du bl.a. viden om:

  • Aktuelle samfundstendenser – hvad betyder præstationssamfundet for børn og unge?
  • Psykisk trivsel og mistrivsel hos børn og unge – hvordan skærmer vi børn og unge mod udviklings- og præstationstyranniet uden samtidig at bremse deres udvikling?
  • Dannelsesteori belyst ud fra et pædagogisk, psykologisk og filosofisk perspektiv
  • Hvad du som professionel kan gøre for at danne og udvikle mennesker uden at gå på kompromis med dit fag og din faglighed

Dannelse i præstationssamfundet

”Hvis vi kun ser på det unikke i det enkelte barn, glemmer vi hurtigt de værdier, der er fælles for alle børn. Og hvis vi gerne vil gøre alle børn til vindere, glemmer vi, at der i et spil også altid er tabere”, siger Svend Brinkmann.

Dannelse er højnelse af humanitet gennem kultur. I stedet for at fokusere på dannelse, har vi i de senere år fokuseret på det individuelle. I et præstationssamfund præget af konkurrence er dannelsesbegrebet nærmest væk og erstattet med en holdning om, at vores børn skal være fremtidens soldater i præstationstyranniet.
Men hvad med medmenneskelighed, indsigt og viden – har det slet ikke værdi i sig selv? Skal det altid omsættes, kunne bruges, måles og vejes? Disse og mange flere spørgsmål tager Svend Brinkmann op på denne temadag.

Dannelsestanken i det pædagogiske felt

Et samfund, hvor alt kan gøres til genstand for optimering, er bekymrende. Nogle gange har vi måske bare brug for at stoppe op og stå stille. Men samfundet taler for at avancere og blive endnu dygtigere, hvis vi skal følge med, og det stopper tilsyneladende aldrig. Vi har livslang læring fyldt med kompetenceudvikling - det kan være en stressende tilværelse og en del af forklaringen på tidens mange stressrelaterede lidelser som angst og depression blandt både børn og voksne. I stedet for at tale om, at alle skal være vindere, vil Svend Brinkmann hellere argumentere for, at vores børn bør lære andre færdigheder som en del af deres dannelse.

På denne temadag giver Svend Brinkmann dig en indføring i en samfundsanalyse, der fokuserer på tidens tendenser til instrumentalisering og optimering særligt inden for det pædagogiske område. Han introducerer som modvægt en dannelsestænkning og sætter fokus på dannelsens muligheder i et præstationssamfund. Han stiller også skarpt på, hvordan du står fast i dit pædagogiske arbejde, når pædagogfaget ikke passer ind i tidens fremherskende idéer om, at alt skal kunne måles og vejes.

Temadagens indhold

På denne spændende temadag deler professor i psykologi, Svend Brinkmann, ud af sine perspektiver på dannelse, og du får bl.a. viden om:

  • Aktuelle samfundstendenser – hvad betyder præstationssamfundet for børn og unge?
  • Psykisk trivsel og mistrivsel hos børn og unge – hvordan skærmer vi børn og unge mod udviklings- og præstationstyranniet uden samtidig at bremse deres udvikling?
  • Dannelsesteori belyst ud fra et pædagogisk, psykologisk og filosofisk perspektiv
  • De grundlæggende værdier i pædagogisk arbejde
  • Hvad du som professionel kan gøre for at danne og udvikle mennesker uden at gå på kompromis med dit fag og din faglighed

Dagens underviser

Svend-Brinkmann
Svend Brinkmann
professor i psykologi på Aalborg Universitet med forskning i grænsefladen mellem psykologi, filosofi og kulturanalyse
Svend Brinkmann er forfatter til en lang række bøger og artikler om disse områder. Han har modtaget DR’s Rosenkjærpris, Gyldendals formidlingspris og Søren Gyldendal Prisen. I 2017 udnævnte Politiken Svend Brinkmann til årets meningsdanner i Danmark, og i 2021 toppede Brinkmann listen over mest indflydelsesrige forskere på Twitter og LinkedIn. Aktuelt forsker han bl.a. i den stigende udbredelse af psykiatriske diagnoser og i sorg som psykologisk og kulturelt fænomen og er aktuel med nyudgivelsen “Sidste chance” (nov. 2021).
TID & STED:
Det sker:
Den 4. april 2022 kl. 9.00 - 16.00 på Comwell H. C. Andersen Odense

Undervisning fra kl. 09.00 - 16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.050, - ekskl. moms.  Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum. 

Mulig rabat:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat. Læs mere her

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for mulig rabat.