En intensiv uddannelse, der klæder dig på til rollen som inklusionsvejleder, så du kan styrke det pædagogiske inklusionsarbejde på 0-6 års-området i praksis, fremme den forebyggende indsats, coache kolleger på deres tilgang og opgavevaretagelse, vejlede omkring ud-
formningen af inkluderende handleplaner samt styrke inddragelsen af forældrene i arbejdet.
Inklusionsteori – Pædagogisk praksis – Systemisk teori og Kvalitet i indsatsen
Modulet sætter fokus på begrebet inklusion. Hvad betyder det i praksis? Hvordan sætter vi mål for inklusion? Og hvad er børnenes oplevelse af problemer og inklusion? Modulet giver metoder og strategier til undersøgelse af børnenes erfaringer samt en ”nøgle” til analyse, planlægning og evaluering af inklusion i praksis. Derudover giver modulet indblik i systemisk tænkning som fundament for den inkluderende praksis samt en indføring i en række eksterne analytiske opmærksomhedspunkter, som kan anvendes ved analysen af kvaliteten af den pædagogiske indsats og kulturen i det enkelte dagtilbud. Målet er, at inklusionsvejlederen bliver i stand til på kvalificeret vis at varetage samt bidrage til videreudviklingen af inklusionsvejleder-funktionen på 0-6 års-området.
Udbytte
I løbet af modulets får du viden om:
Efter afslutning af første modul forberedes en praktisk opgave inden andet modul. På første modul udleveres endvidere bogen ‘Inkluderende pædagogik’ af Bjørg Kjær (2010), som anvendes som grundbog.
Pernille Hviid, Bent Hougaard, Bjørg Kjær
Modulet sætter fokus på børnegrupper, venskaber mellem børn og forbindende pædagogisk praksis. Der arbejdes med, hvorledes vi oversætter teorien om inklusion fra modul 1 til en praktisk hverdag og således udvikler inkluderende ressourcer i fællesskaber, herunder narrativer og projekter, der binder børn og voksne sammen. Modulet sætter endvidere fokus på børn med særlige behov, hvor der er brug for, at der udarbejdes en individuel handleplan, der sikrer inklusion. Med udgangspunkt i kognitionspsykologi, udviklingspsykologi og relationsforståelse arbejdes med forudsætningsanalysen som et vigtigt redskab i arbejdet med udarbejdelse af og opfølgning på individuelle handleplaner. Sidst men ikke mindst sætter modulet fokus på rollen som inklusionsvejleder. Målet er at gøre inklusionsvejlederen i stand til at iværksætte, støtte op om og vejlede kolleger omkring etablering af gode børnefællesskaber og læringsmiljøer for hele børnegruppen.
Udbytte
På modulets tre dage får du teoretisk og praktisk viden om:
Pernille Hviid, Marie Elbinger Gramstrup, Jette Skeem og Lilli Lewandowski
Forældrearbejde – Tidlig indsats – Tværfagligt samarbejde og Kommunikation
Modulet sætter fokus på, hvordan inklusionsvejlederen kan kvalificere pædagoger og forældre til et bedre samarbejde. Modulet kommer bl.a. ind på Barnets Reform og de lovgivningsmæssige begræns-
ninger og muligheder for forældresamarbejdet og det tværfaglige samarbejde. Derudover får inklusionsvejlederen konkrete kommnikationsredskaber samt brugbar indsigt og viden, der fremmer et konstruktivt udgangspunkt for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem, mellem inklusionsvejleder og det øvrige pædagogiske personale, og i det tværfaglige team. Målet er at styrke inklusionsvejlederens professionelle praksis i forhold til samarbejdet omkring barnet.
Udbytte
Du får i løbet af modulets tre dage:
Studieopgave
Efter tredje modul udarbejdes hjemme en studieopgave, som viser, at du kan relatere de tillærte teorier til dit daglige arbejde. Afleveringsfrist den 22. februar 2013.
Bente Adolphsen og Bent Hougaard
Akt-vejlederrollen · coaching · personlig handleplan · certificering
Modulet sætter fokus på dig i rollen som inklusionsvejleder. Vi arbej-der videre med de værktøjer, der blev introduceret på første modul og træner i at coache ud fra konkrete modeller og cases. Målet er at styrke inklusionsvejlederens evne til at observere, inspirere og guide kollegaer til at udforske og afklare værdier, ønsker og mål samt øge den enkeltes indsigt, bevidsthed og selvansvarlighed.
Udbytte
På modulet får du:
Modulet giver mulighed for etablering af netværk og/eller sparringspartnere efter ønske og behov, så den enkelte føler sig rus-tet til at fortsætte læreprocessen efter endt uddannelse.
Jette Skeem og Lilli Lewandowski