Der er i dag et stort antal børn og unge, som viser tegn på mistrivsel. Det gælder både børn, som traditionelt er i udsatte positioner, men også børn som kommer fra helt gennemsnitlige familier. Mange føler sig stressede af hverdagens krav og har svært ved at koncentrere sig om aktiviteter og skolearbejde. De føler sig utilstrækkelige og forkerte. Nogle har en stor vennekreds, men føler sig alligevel ensomme.
Mistrivsel hos børn og unge kan komme til udtryk på mange forskellige måder som f.eks. vrede, tristhed, et ustabilt fremmøde i skolen, tilbagevendende hovedpine eller mavesmerter.
Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, møder disse mangeartede udfordringer i forskellige sammenhænge.
Mere skærm – mindre trivsel?
Mennesker er sociale væsner. Vi er gensidigt afhængige af hinanden, og vi lærer og udvikler os gennem social kontakt. Mennesker er også biologiske væsner, der har ufravigelige behov for eksempelvis søvn og bevægelse, og vi er født med en formbar hjerne, der skal bruges varieret og udfordres livet igennem for at forblive sund.
Samtidig ser vi, at børne- og ungdomslivet har ændret sig radikalt de sidste 15 år, og at skærmaktiviteter fylder en stor del af de vågne timer for mange - både i skolelivet, i fritiden og i relationer. Hvilken betydning har det for børn og unges trivsel, udvikling og livsduelighed, at skærmaktiviteter i dag fylder så meget i deres liv – og hvordan hænger det sammen med de udfordringer, du som fagperson, møder hos børn og unge?
Digitale medier kan understøtte børn og unges sociale liv og relationer positivt, og det kan bidrage til nye måder at lære på - men det kan også bringe nye udfordringer med sig, i form af digital støj som f.eks. problemer med koncentration, hukommelse og impulskontrol, manglende deltagelse eller asocial adfærd. Det kan også vise sig ved en usund sammenligning og FOMO (Fear Of Missing Out) på sociale medier. Undersøgelser viser, at de børn og unge, som bruger mest tid ved skærmen, generelt har en dårligere selvvurderet livskvalitet.
Der er derfor god grund til at være opmærksom på, hvordan et ureguleret skærmforbrug påvirker børn og unges trivsel, læring og sundhed. Og at du som fagperson tager højde for dette i dit arbejde – og medvirker til at skabe en bedre balance mellem det analoge og digitale liv.
