Digital borgerservice - Seminarer
Digital borgerservice

Digital borgerservice

Forventningerne er høje! Borgerne skal have mere og bedre service - men for langt færre ressourcer. Derfor er vi nødt til at tænke ud af boksen. Vi skal gå efter de geniale digitale løsninger, der virkelig giver gevinst: bedre borgerservice og en frigørelse af ressourcer hos jer. Så find ud af, hvordan I kan give borgerne en bedre service og oplevelse. Samtidig med, at de digitale løsninger også skaber mere værdi for jer.

Borgerinddragelse, der giver mening!

Det haster! Vi skal tænke nyt, droppe fordomme og revurdere begrebet borgerservice. Vi skal gå efter de smarte digitale løsninger, som opprioriterer brugervenlighed, brugeroplevelse og borgerinddragelse.

Danmark har netop underskrevet OGP (Open Government Partnership), og herunder også kravet om, at vi skal have en gennemdigitaliseret offentlig sektor i 2015. Samtidig mærker vi “velfærdsklemmen” stramme: vi forventer mere og bedre service til flere borgere med færre ressourcer. Men hvordan faciliterer vi en udbytterig og meningsfuld borgerinddragelse digitalt? Hvordan hjælper det til at løsne på velfærdsklemmen? Og hvilke kompetencer, hvilket “mindset” og ressourcer kræver vi af det offentliges nøglefigurer i udviklingen af de digitale platforme?

På kurset underviser to førende eksperter indenfor digitaliseringsprocesser som anvendt værdiskaber i hverdagen. De to herrer sætter fokus på, hvordan vi kan blive endnu skarpere på interaktionen mellem digitale offentlige platforme og borgerne. Skal vi eksempelvis fokusere på at give de ældre evnerne til at håndtere systemet – eller skal systemet ændres, så det kan håndteres af alle? Og hvordan udnytter vi al vores viden (data) om borgere til bedre service og større tilfredshed?

Udbytte

Dagens Indhold

Digitalisering er ikke længere et frivilligt valg – men er det en naturlov, at det offentlige altid skal være sidst med det nye? Kan vi vende den politiske nødvendighed til en regulær værdiskaber for den enkelte forvaltning, institution, for borgeren og for disse aktørers møde i hverdagen? Hvordan designes meningsfulde digitale platforme, som imødekommer menneskers behov i mødet med det offentlige i stedet for altid at have politik, jura og teknologi som primære interessenter? Og hvad er digital borgerservice?

Grundstrukturerne i OGP

Hvordan transformeres OGP til velfærdsinnovation?

“Always in beta!” – nu også i det offentlige

Mobilisering på borgerniveau

De fem skridt for borgerinddragelse og private partnerskaber

Fra krisebevidsthed til OPP

Hvordan designes og udvikles med fokus på interaktion?

Hvad er “oplevet” digital service?

Spændingsfeltet mellem specifikke funktioner og oplevelser online

Hvordan styres et indkøb af digital platform bedst muligt?

Produktet imiterer kravspecifikationen.

Kursets undervisere

Mikkel Holm Sørensen, ph.d. IT-Design, Partner /KL7: Har undervist på højskoler, Syddansk Universitet og IT-Universitet i København, holder foredrag, og fungerer som censor i filosofi og medievidenskab. Mikkel har skrevet og rådgivet om velfærdsinnovation og digitalisering og har endvidere arbejdet med strategisk rådgivning af både private og offentlige kunder, fra Novo Nordisk over Odense kommune til Dansk Energi.

Simon Bentholm, cand.mag., Kommunikationsdesigner/KL7: Har undervist på Syddansk Universitet, holdt foredrag i bl.a. i optimering af Human-Computer Interaction (HCI), og fungeret som kampagneleder ved Folketingsvalg. Simon har endvidere bistået med strategisk procesledelse til en mængde forskellige kunder, lige fra Fynske Medier, over KBH’s børne- og ungdomsforvaltning til Vejdirektoratet.