Alt for mange unge med ADHD har udviklet et misbrug for at mestre hverdagens udfordringer. Et misbrug, der fungerer som selvmedicinering, i kraft af rusmidlernes dulmende effekt på virvaret af sanseindtryk og uroligheder. De unge oplever, at misbruget dæmper symptombilledet på den korte bane, men på lang sigt kan rusmidlerne forstærke kernesymptomerne på ADHD og derfor medføre svære problemer og komplikationer – psykisk, kognitivt, fysisk og socialt.

Det er en kendsgerning, at pædagogiske redskaber er ineffektive, hvis ikke unge med ADHD er medicinerede. Samtidig er psykosocial behandling uvurderligt, idet medicinsk behandling typisk ikke kan stå alene. Det øger kompleksiteten af arbejdet med de unge, og derfor kræver misbrug, selvmedicinering og ADHD fuldt fokus

I løbet af kursusdagen tager cand.psych. Steen Guldager fat i 3 afgørende niveauer i arbejdet med unge med ADHD, der benytter sig af rusmidler:

Det menneskelige
Problemerne set fra de unges perspektiv: hvordan oplever de unge os fagprofessionelle som hjælpesystem? Hvad efterlyser de? Og hvordan får vi etableret relationsarbejde på kort tid, den konstruktive, ægte og gensidige samarbejdsrelation med de unge?

Det faglige
Viden om ADHD og behandling – hvad ved vi om dette område, og hvorfor får flere diagnosen? - Viden versus myter og misforståelser. Kan vi få en tættere fortrolighed med de unge om deres brug af rusmidler? - Skal vi udrede og starte med at behandle symptomer som følge af rusmidler før, vi udreder og arbejder med ADHD? Eller omvendt?
Hvornår behandler vi symptom i stedet for årsag?

Hvordan får vi i den helt konkrete hverdag udredt og behandlet? Og hvordan er samspillet mellem medicinsk behandling og den psykosociale behandling?

Samarbejdet med og rundt om borgeren
Organisatoriske nødvendigheder i form af samarbejdet mellem involverede parter, herunder borger, kommune, regionspsykiatri m.fl.

Hvordan støtter og håndterer vi den unges overgang til voksenområdet i kommunen?