Interpersonelle relationer og metoder i forhold til udsatte børn - Seminarer
Interpersonelle relationer og metoder i forhold til udsatte børn

Interpersonelle relationer og metoder i forhold til udsatte børn

Så kan du godt begynde at glæde dig. Vi har nemlig inviteret Niels Peter Rygård, der med sin solide faglige ekspertise og brede erfaring er internationalt anerkendt ekspert i tilknytningsforstyrrede børn. Og rammerne er sat for en spændende faglig rejse. For i løbet af 2 intensive dage stiller han skarpt på, hvordan du ved hjælp af tilknytningsbaserede modeller og metoder kan interve-nere og støtte det enkelte barns udvikling. Men også arbejde med grupper af børn. Kurset er UDSOLGT. Kontakt os på 66 15 90 43 for at reservere plads til næste hold.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra to succesfulde kurser i forhold til udsatte børn, har vi sammen med cand.psych. Niels Peter Rygård tilrettet kursusindholdet og indarbejdet erfar-ingerne i dette nye udbud.

Kurset belyser en af de vigtigste faktorer omkring de interpersonelle relationer og miljøet omkring det udsatte barn. Endvidere en række vinkler på sammenhængen mellem mangler i den tidlige relation og opbygningen af de emotionelle strukturer, der danner basis for kog-nitiv funktion.

Deltagerne vælger på kurset et miniprojekt og sparrer undervejs om, hvordan hver deltager kan anvende sin nye viden i praksis, alene eller med kolleger.

Kursusindholdet retter sig både mod nyuddannede pædagoger og lærere m.v., som supple-ment til fx. seminarieuddannelserne, og til erfarne medarbejdere, som kan sætte tilknyt-ningsteorierne i relation til faglige erfaringer fra arbejdet med børn med vanskelige vilkår. Særligt fremhæves, at kursisterne opnår værdifuld basisviden til brug for det inkluderende arbejde i skoler og dagtilbud.

Udbytte

Dag 1

Det teoretiske grundlag: Relationskvalitet
Der er en klar sammenhæng mellem relationskvalitet, social kompetence og indlærings-evne/skolepræstationer.

Førskolelivet og dermed opdragelsen er i dag fordelt på flere forskellige grupper, og bar-nets udvikling afhænger af dets evne til at danne en tryg helhed. Det betyder, at behand-lere i dag løser opgaver, som tidligere lå i familien.

Meget enkelt sagt er der tre trin i hjernens udvikling: Aktiveringsfasen, den emotionelle og den kognitive udviklingsfase. De gennemleves af barnet i en kulturel kontekst, hvori behand-ler og barn indgår.

At arbejde relevant forudsætter en realistisk forståelse af egne muligheder og begræns-ninger i sammenstødene mellem behandlerkultur og barnets opvækstkultur. Ligeledes, hvor-dan hjernens struktur og funktion i høj grad skabes i de tidlige samspil.

Hovedpunkter for dag 1:

• Deltagerpræsentationer: hvad arbejder du med, hvad har du/I brug for at udvikle? Valg af sparringspartnere med samme arbejdsfokus

• Ændringen i børns hovedproblemer: fra det neurotiske barn i 50’erne, til det utrygge og rodløse barn med mange skiftende kontakter

• Forsømte børns indre arbejdsmodel iflg. Bowlby.

• Negativ omsorgsevne: fosterets/ småbarnets udviklingsmiljø. Hvad er risikoprofilen for børn med senere kognitive vanskeligheder?

• Den uprogrammerede hjerne – samspillet mellem nervesystemets tidlige udvikling og omsorgsadfærd. Aktivering af nervesystemet og emotionel struktur.

• Tilknytningsteori og børns strategier til håndtering af tab. Hvordan skaber man en tryg base i relationen?

• Tilknytningsteori og forældreevne. Hvordan opstår emotionel og kognitiv dynamik i det gensidige tidlige samspil? Hvordan påvirker forældres og behandleres tilknytningsadfærd barnets tilknytningsadfærd? Hvad er professionel omsorgsadfærd? Mentalisering på forskellige niveauer

• Hvad er karakteristisk for de kognitive vanskeligheder hos omsorgssvigtede børn – hvad er den praktiske tilgang til arbejdet med barnet? Kognitiv testprofil i WISC

• Plenumdialog: deltagernes ideer til konkret anvendelse i hverdagen

Dag 2

Arbejde ud fra gruppeperspektivet: Tryg Base
Hvordan arbejder man med grupper af børn? Hvordan skaber man et miljø, hvor børnene har den tilstrækkelige grad af tryghed, så teorien om udforskningsadfærd fra dag 1 også kan anvendes i et gruppeperspektiv?

Hovedpunkter for dag 2: 

• Tanker fra gårsdagen

• Relationskvalitet som egenskab ved sociale systemer og deres samspil.

• Hvordan kan man bruge elementer fra onlineuddannelsen i småbørnsomsorg i sit arbejde?

• Gruppeudvikling: hvordan skaber behandleren den trygge base i en børnegruppe? Schutz’ model for gruppeledelse

• Organisation af en børnegruppe i hverdagen – at være aktiv meddesigner af læring frem for passiv modtager af pædagogik og undervisning

• Øvelse: Kognitivt arbejde med identitet – når man har mange tilhørsforhold

• Brug af Tryg Base skema i plejefamilie eller institution

• Endeligt design af individuelle deltagerprojekter. Hvad kan du forvente?

Efter kurset har du opnået en viden om barnets psykosociale og kognitive udvikling. Du vil med hjælp fra blandt tilknytningsbaserede modeller kunne intervenere og støtte det enkelte barn i dets udvikling eller afhjælpe konflikter. Du vil ligeledes have fået indblik i, hvordan det enkelte barn kan understøttes i sin personlige og sociale udvikling.

Underviseren

Niels Peter Rygård, har siden 1981 arbejdet med omsorgssvigtede børn og herunder uddannet pædagoger, lærere, ansatte i ungdomsfængsler, socialrådgivere og psykologer.

Han har skrevet bogen Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse, har modtaget Adoptionsprisen 2012, og har udviklet en forskningsbaseret onlineuddannelse for børne-institutioner og plejefamilier, der er oversat til 29 sprog.

Han har desuden undervist for Seminarer.dk på Socialstyrelsens kurser for alle danske kommuner i Barnets Reform. Hans hovedinteresse er, hvordan forskning om børn kan omsættes til organisationsudvikling og professionel daglig praksis.

Pris

Deltagelse koster kr. 5.545,- inkl. ophold i enkeltværelse og fuld forplejning men ekskl. drikkevarer. Priser er ekskl. moms.