Kollegial supervision - Seminarer
Kollegial supervision

Kollegial supervision

Som udviklingsredskab, med forankring i kognitiv teori og metode Fordelene er til at få øje på. I sparer selvfølgelig pengene til den eksterne supervision. Men vigtigst af alt – med kollegial supervision lærer I hinanden langt bedre at kende. I skaber et fælles sprog, fælles læreprocesser, ny viden, nye, innovative løsninger og ikke mindst ny energi. Så er du klar til at lære at lære sammen med dine kolleger?
Supervision skaber faglig og personlig udvikling for individet og for gruppen. Det er et udbredt og uundværligt redskab i alle organisationer og personale-grupper, som arbejder med mennesker og medmenneskelige udfordringer.

Supervision udøves af en supervisor, som ofte kommer udefra. Det kan være en psykolog, en anden terapeut eller fagperson. En alternativ, eller supplerende mulighed, er ‘kollegial supervision’, som for mange organisationer kan være en faglig og økonomisk fordelagtig måde at arbejde med supervisionsredskabet.

Kollegial supervision er et værktøj til udvikling af den enkelte medarbejder og medarbejd-ergruppens professionelle virke. Ved at dele sin hverdag og sine professionelle udfordringer, så andre(s) øjne kan kigge med, kommer man til at se på disse ting på en ny måde og bliver derved mere bevidst om, hvordan man virker som person og professionelt. Dette er et ganske kraftigt middel til at skabe faglig udvikling og fornyelse – til at hæve den enkelte medarbejders og medarbejdergruppes professionalitet.

Kollegial supervision er et stærkt bud på en metode, der kan skabe udvikling, som tager sit udgangspunkt i den enkelte medarbejder, med den konkrete arbejdspraksis og organisation som fællesskab. Denne udvikling er ikke en på forhånd planlagt strategisk udvikling i en bestemt retning, men en deltagerdefineret og behovsorienteret forandring. Væsentligt for metoden er selve samarbejdet og den kollegiale vidensopbygning.

Kollegial supervision skaber kompetenceudvikling. Kollegial supervision ud fra kognitiv me-tode styrker refleksion af praksis og udvikler sprog mellem kollegaer i forhold til professi-onelle valg og dilemmaer. Samtidig åbnes muligheder for at eksperimentere og se et antal mulige alternative tilgange til praksis.

Indhold

Ud fra kognitiv teori og metode samt den anerkendende samtales værdier præsenterer uddannelsen konkrete metoder til gennemførelse og sikring af kollegial supervision som et konstruktivt og værdifuldt værktøj, der skaber faglig og personlig udvikling og trivsel i organisationen.

Uddannelsen tager fat i dilemmaet mellem kontrol og frihed, mellem det åbne udgangs-punkt og den kontrollerede proces i kompetenceudvikling.

Uddannelsen argumenterer for den kompetente forhandling om kvalitet, som det der får den mest vedvarende virkning og den største effekt for den enkeltes praksis og for muligheden for at skabe et lærende miljø, et egentligt læringsklima.

Kognitiv terapi og kollegial supervision
Kognitiv terapi er en psykoterapeutisk hovedretning, der omfatter teoretiske modeller og praktiske metoder. Det er en af de mest veldokumenterede terapeutiske metoder, der findes. Både de grundlæggende teoretiske modeller og de praktiske metoder er blevet undersøgt og testet gennem de seneste 50 år og har vist sig at have overbevisende evidensstøtte. Den kognitive tilgang hviler på det, der kaldes den kognitive grundmodel, en umiddelbart til-gængelig teoretisk model over, hvordan tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd hænger sammen i et evigt foranderligt dynamisk forhold.

Det er kombinationen af det kollegiale og anvendelse af kognitiv tilgang, der er essentielt og centralt for den kollegiale supervisionsmodels gennemslagskraft. Det er fundamentalt, at det er kollegaer, der kender til hinandens virkelighed og konkrete dilemmaer, der ud fra kognitiv teori og metode stiller spørgsmål og opbygger fælles viden.

Det særlige ved metoden er netop kombinationen af det faglige fællesskab og intentionen om, ud fra kognitiv tilgang, at ville skabe refleksion via spørgsmål og bidrage til hinandens udvikling. Resultatet bliver både bevidstgørelse og udviklingsmuligheder for den enkelte og fælles vidensopbygning og faglig dialog.

Modulerne på kollegial supervision

Modul 1
Model for kollegial supervision med fokus på anerkendende samtale

På dette modul opnår du forståelse for, hvad kollegial supervision er og hvad formålet er med kollegial supervision. Du får en grundig indføring i modellen for kollegial supervision, som den struktur, der sikrer en konstruktiv og anerkendende proces for alle parter i grup-pen. Du får kognitive værktøjer, der sikrer, at du kommer i gang med at træne dig selv i at kunne lægge egne perspektiver og dagsordner til side og fokusere på at folde supervisand-ens perspektiv og tankegang ud.

Modul 2
Rollefordeling og praksisfærdigheder i kollegial supervision

På dette modul får du grundig optræning i de tre forskellige positioner og tilhørende roller, der karakteriserer den vigtige struktur i kollegial supervision. Det anerkendende perspektiv og samtalefærdigheder trænes som gennemgående element i alle rollerne. Du opnår prak-siserfaring og træning i forhold til alle rollerne i den kollegiale supervisionsproces. Kollegial supervision er en tillidserklæring, der skal mødes med dyb respekt. Modstand forud for og under processen indarbejdes som vigtige signaler, hvor du opnår træning i at imødekomme modstand samt tilbyde muligheder for opblødning af modstand.

Modul 3
Zonen for nærmeste udvikling

På dette modul opnår du indsigt og træning i at facilitere forandrings- og udviklingsproces-ser hos supervisanden. Strukturen og metoden i kollegial supervision sikrer, at det er super-visandens zone for nærmeste udvikling, der danner grundlag for processen. Du opnår træ-ning i at stille spørgsmål og anvende kognitive omstruktureringsteknikker, der inspirerer og stimulerer supervisanden til opdagelse af nye indsigter og handlemuligheder.

Underviser

Cand.psyk. Anne Dorthe Hasholt med speciale i kognitiv terapi og mindfulnessbaseret kog-nitiv terapi. Mange års erfaring i klinisk og praktisk formidling og anvendelse af mind-fulness, bl.a. med 8 års ansættelse ved Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital, psykolog ved Hospice Sydfyn og som instruktør på Seminarer.dks mindfulnessuddannelse.

Pris

Uddannelsen koster kr. 16.295 kr. inkl. ophold i enkeltværelse og fuld forplejning, men ekskl. drikkevarer. Priser er ekskl. moms