Kroniske smertepatienter - Seminarer
Kroniske smertepatienter

Kroniske smertepatienter

De kroniske smerter, som 16 % af danskerne lider af, resulterer i store omkostninger. Og både menneskeligt og samfundsøkonomisk er der muligheder i mere og bedre viden. I løbet af 2 intensive kursus-dage får du dybtgående viden om en helhedsorienteret indsats.

To-dages kursus

16 procent af den danske befolkning lever i kroniske smerter, mindst 6 procent i så høj en grad, at det er invaliderende for dem.

Søvnbesvær, dårlig hukommelse, arbejdsløshed, depression, angst, isolation, tab af selvbillede, selvmordstanker og skilsmisse er nogle af de problemer, kroniske komplekse smerter trækker med sig.

Omkostningerne er ikke kun menneskelige. Samfundet bruger 17,8 milliarder kr. om året på bl.a. indlæggelse, lægebesøg, sygedagpenge og pension i forbindelse med smertepatienterne.

De kroniske smertepatienter udgør en særlig borggrupper, fordi de med deres usynlige handicap udfordrer vores daglige sagsbehandling. Der mangler tit en forklaring på, hvorfor borgeren stadig har smerter, ofte kan smerterne heller ikke måles. I hvert tilfælde ikke med de redskaber vi har til rådighed i dag. Derfor er det altid en subjektiv vurdering af smerter og arbejdsevne, som vi skal handle ud fra. Samtidig har netop denne borgergruppe en evne til at se ud som om, der intet er galt, selvom de er i store smerter. Begge dele er med til at gøre det svært at skabe en aktiv og hensigtsmæssig plan for dem, som tager højde for deres individuelle livssituation.

Den tredimensionelle smerte

En kronisk kompleks smerte er meget mere end blot fysisk. Derfor bliver der kurset igennem lagt vægt på at se smerterne tredimensionelt – fysisk, psykisk og socialt.

Fysiske smerter er som udgangspunkt en god ting, fordi de fortæller kroppen, at noget er galt. Når en akut smerte udvikler sig til en kronisk uforklarlig smerte, går den fra at være et sundt advarselssignal til en altødelæggende kraft, som har gennemgribende effekt på hele patientens liv.

Smertepatienterne isolerer sig fra familie og venner. De føler ikke, at de har værdi – fordi de ikke kan deltage i sociale sammenhænge på lige fod med andre. Da de heller ikke kan varetage et job på almindelige vilkår, bliver de også isoleret fra samfundet.

Der er en direkte sammenhæng mellem depression og kroniske smerter. Og angsten for smerter kan fører til flere smerter, som igen fører til øget angst og isolation. Arbejder patienten psykologisk med smerterne, kan denne dog få så meget kontrol over dem, at patienten kan leve med dem og sin nye livssituation.

En helhedsorienteret indsats

Vi kan, ved at skabe et succesfuldt sagsbehandlingsforløb, som bygger på forståelse og samarbejde, give borgeren redskaber til at håndtere sin smerte. Får borgeren først kontrol over sin smerte, kan vi skabe tilknytning til arbejdsmarkedet i det omfang, det er muligt. Det påvirker den psykiske og fysiske trivsel, som giver bedre mulighed for socialt at være til stede. Både for familien, men også for samfundet.

Ved at se på smertens tredemisionelt kan vi ikke blot spare den enkelte borger for store fysiske, psykiske og sociale omkostninger. Økonomisk kan vi også spare samfundet for nogle af de mange udgifter, der er i forbindelse med kroniske smertepatienter.

Vores to-dags kursus byder på en tværfaglig gennemgang af de kroniske komplekse smerter og deres konsekvenser for de mennesker, som dagligt lever med dem. Dagene sætter fokus på de problemstillinger, vi står med som professionelle, når vi arbejder med behandling, afklaring og vurdering af kroniske smertepatienter og deres arbejds- og funktionsevne.

Udbytte

Undervisere

Smertecenter Syd, med special ansvarlig overlæge Gitte Handberg i spidsen, besidder den nyeste viden om kroniske smertepatienter og arbejdet med dem. Sammen med smertepsykolog Jesper Thornsdahl og socialrådgiver Jytte Andersen giver Gitte Handberg dig den viden og de redskaber, du skal bruge, for at du i fremtiden kan få et godt samarbejde med og omkring den kroniske smertepatient.

Kursets opbygning

Underviserne benytter sig af en blanding af teori og cases, så du både får mulighed for at arbejde med konkrete eksempler samtidig med, at du får den nyeste teoretiske viden omkring patientgruppen.

Om Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital
Smertecenter Syd er et tværfagligt team bestående af læger, sygeplejersker, psykolog, socialrådgivere, fysioterapeuter og lægesekretærer. Smertecenter Syd bygger deres arbejde på en forståelse af smerterne som biologiske, sociale og psykologiske. Helhedstanken ligger til grunde for Smertecenter Syds behandling af mennesker, som lever med kroniske komplekse smerter.