Mindfulness som pædagogisk redskab - Seminarer
Mindfulness som pædagogisk redskab

Mindfulness som pædagogisk redskab

At være i kontakt med sig selv gør børn og unge gladere. Mere koncentrerede og kreative. Og det kan mærkes på indlæringsevnen. Men også på både selvværd og selvtillid. For skal børn og unge ikke blive ude af sig selv, må de lære at finde ind i sig selv. Og på dette kursus får du dybtgående viden om og forståelse for det teoretiske fundament for Mindfulness som et pædagogisk værktøj.

Lær børn at finde roen i sig selv!

Dette kursusforløb henvender sig til lærere, pædagoger og andet personale på børne- og ungeområdet, der ønsker at lære mere om Mindfulness som pædagogisk redskab. På forløbet vil du arbejde med din fagpersonlige udvikling, herunder dine relationskompetencer samt din evne til at være ressourcefuld og bevidst. Med brugen af Mindfulness vil du få værktøjer til at møde børn og unge med større empati og nærvær, og du får redskaber, som du med fordel kan overføre i arbejdet med børn og unge.

Formålet med kursusforløbet

Børn og unges trivsel er i høj grad afhængig af deres evne til at være i kontakt med sig selv. De kan profitere af at lære at fordybe sig, og træne nærvær og balance. Ligesom de voksne omkring dem. I en verden med mange ydre krav og forventninger er det vigtigt at være opmærksom på at styrke netop de indre kvaliteter, som giver børn og unge en større ro og bedre selvfølelse.

Med Mindfulness har børn og unge mulighed for at komme i kontakt med deres medfødte kompetencer såsom at bruge deres åndedræt, blive kropsbevidste, træne deres empati og udtrykke følelser. Det udvikler blandt andet deres spontane kreativitet og bevidsthed. Men det styrker også deres evne til at koncentrere sig og dermed evnen til ny læring.
Kurset er ikke en decideret Mindfulnessuddannelse. Men du vil opnå en grundlæggende viden og øvelse inden for Mindfulnessens verden, som skal gøre dig i stand til at bruge væsentlige dele af teknikkerne i forhold til dit arbejde med børn og unge. Netop dette er hovedsigtet med kurset.

Kursets opbygning

(dag et og to)
På modulet arbejdes med det teoretiske fundament som grundlag for Mindfulness som pædagogisk værktøj, herunder egen forståelse og praksis. Endvidere skabelsen af en fælles teoretisk og praktisk forståelsesramme deltagerne imellem som grundlag for den senere implementering i praksis.
På dag ét arbejder vi med de grundlæggende teorier omkring Mindfulness og Hjertets Intelligens, herunder en gennemgang af de væsentligste psykologiske og pædagogiske aspekter hentet fra Howard Gardners teori om De Mange Intelligenser, Jon Kabat-Zinns teori om Mindfulness og dr. phil. Jes Bertelsens læringsmodel Pentagrammet.
Vi arbejder endvidere med et begreb, vi har kaldt ‘den nærværende fagperson’. For at kunne formidle Mindfulness tilbørn og unge er det nemlig afgørende, at man som fagperson selv behersker praktikkerne og ikke mindst evnen til nær-vær. Din fagpersonlige udvikling er central, herunder bevidsthedstræning samt arbejdet med relationskompetencer.
På dag to påbegyndes introduktionen til og indøvelsen af de praktiske Mindfulness metoder – heriblandt åndedrætsøvelser, kropsteknikker og fantasirejse m.v.
Senere vender vi os mod selve det at formidle Mindfulness i forhold til børn og unge. Du får inspiration og vejledning til, hvordan du integrerer og praktiserer Mindfulness i dit pædagogiske arbejde: Hvordan formidles Mindfulness til børn og unge, og hvilke etiske og moralske overvejelser er vigtige?

Modul 1

(dag tre og fire)
På dette modul arbejder vi videre med de praktiske Mindfulness øvelser; blandt andet med udgangspunkt i deltagernes erfaringer fra praktiseringen siden modul 1, men også med tilføjelse af nye elementer fra Mindfulnessens verden. Fokus er på de særlige behov og udfordringer, som børn og unge kan have.
Dag tre starter med opfølgning, refleksion og fælleslæring ud fra deltagernes erfaringer med Mindfulness mellem modu-lerne. Herefter følger et indlæg med titlen ‘Tidens børn og unge’, hvor vi netop ser på hvilke udfordringer, problemstillinger og temaer moderne børn og unge møder i deres hverdag.

Dagen fortsætter med Mindfulness træning med fokus på bevidsthed og krop. Vi lærer og træner forskellige teknikker og øvelser.
På dag fire er der afsat god tid til især tre vigtige Mindfulness elementer nemlig: ‘Åndedræt’, ‘hjerte’ og ‘kreativitet’.

Vi træner disse elementer og kommer blandt andet omkring emner som værdiarbejde, empatiøvelser og forskellige kreative processer og udtryksmuligheder belyses.

Om underviserne

I spidsen for forløbet står de to anerkendte kursusholdere – Pia Beck Rydahl og Marie Kronquist. Sammen afholder de Mindfulness forløb for børn og unge på folkeskoler, gymnasier og andre pædagogiske institutioner. De driver begge selvstændige virksomheder indenfor konsulentbranchen.
Pia Beck Rydahl er familieterapeut, ungdomscoach og forfatter til flere bøger, heriblandt ’Teenpower’ og ’Tweens’. Pia er endvidere uddannet Pæd. Voksenformidler.
Marie Kronquist er pædagogisk konsulent.

Marie er uddannet Mindfulness instruktør, coach, pædagog samt Enneagram og NLP træner. Hun har læst pædagogik, psykologi og kommunikation ved Københavns Universitet.