Online rådgivning - Seminarer
Online rådgivning

Online rådgivning

Skab gode relationer til børn og unge via e-mail og chat Rådgiv børn og unge der, hvor de er – online. Det er vejen frem til at optimere det opsøgende arbejde. For det er her, de føler sig hjemme. Det er her, de beder om hjælp. Og så giver chat mulighed for så meget mere end bare ’råd’-givning .Find bl.a. ud af hvordan du fanger og fastholder kontakten på nettet. Hvordan du undgår de misforståelser, der alt for nemt kan opstå. Og hvad lovningen egentlig siger på hele dette område.

Skab gode relationer til børn og unge via e-mail og chat!

Vi bliver følelsesmæssigt involveret – og udfordret både menneskeligt og fagligt. Men vigtigst af alt – det er yderst effektfuldt og givtigt at rådgive børn og unge via e-mail eller chat.

Online rådgivning for børn og unge har et kæmpe potentiale. Der er ingen tvivl om, at samtlige kommuner, skoler, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser og børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger har internetbaseret chatrådgivningstilbud til børn og unge indenfor en overskuelig fremtid. E-rådgivning er vejen frem, hvis vi skal optimere det forebyggende og opsøgende arbejde samt efterværnsindsatsen overfor udsatte børn, unge og forældre.

Men spørgsmålene hober sig op: Hvordan etablerer og fastholder vi online-relationen bedst muligt til udsatte børn og unge? Og hvordan bliver vi endnu bedre til at give tekstbaseret tværfaglig supervision?

Svarene får du på dette kursus, hvor to erfarne psykologer på området stiller skarpt på den nyeste viden indenfor online rådgivning, samt e-mail- og chatrådgivningens muligheder, dilemmaer og udfordringer. Hvad gør vi eksempelvis, når den anonyme mail – eller chatbesked indeholder et ønske om at dø eller skade sig selv eller andre? Anonymiteten rejser en del etiske dilemmaer – og hvad siger lovgivningen? Hvorfor er chatrådgivning en genial metode til at få fat i børn og unge, inden det går galt? Og hvad sker der egentlig, når vi chat-rådgiver.

For der sker noget særligt! En af dagens påstande er netop, at chatrådgivning har en terapeutisk effekt – dvs. i chatten er der tale om mere end ´råd´- givning. Men hvad er det, der sker i denne særlige chat-sfære?

Dagens udbytte

Dagens undervisere og indhold

Kit Lisbeth Jensen, cand.psych. og specialist i klinisk børnepsykologi. Ansat i Frederikshavns Pædagogisk Psykologisk Afdeling, og indehaver af Privat Praksis og www.psykologonline.net. Kit sidder i Dansk Psykoterapeutisk Selskabs onlineudvalg i regi af Dansk Psykologforening.

Fra offline til online

Er det muligt at etablere en relation til nogen, vi ikke hører og ikke ser? Forskning og erfaring viser, at det er muligt. Spørgsmålet er blot, hvordan vi kan bruge internetbaseret rådgivning i det forebyggende og opsøgende arbejde med udsatte børn, unge og forældre? Og hvilke særlige begrænsninger og muligheder kan der opstå, når kontakten med børn, unge og forældre er tekstbaseret? Psykolog Kit Lisbeth Jensen stiller skarpt på følgende elementer i e-mailkommunikation som relationsdanner:

Anne Sophie Bauer, cand.psych., erfaring med psykologisk og pædagogisk rådgivning via internettet, bl.a. chatrådgivning for sårbare og udsatte børn og unge, samt chatrådgivningskoordinator.  Freelancerådgiver i forbindelse med psykologiske og etiske aspekter af internetbaseret rådgivning. Anne Sophie sidder i Dansk Psykoterapeutisk Selskabs onlineudvalg i regi af Dansk Psykologforening.

Chatrådgivning – en succesfuld metode til at nå børn og unge

Chatrådgivning er en særlig brugbar metode, som især børn og unge verden over har taget til sig som deres foretrukne hjælpsøgning. Men hvad er det, vi kan gøre i dette medie? Det er ikke terapi, men det er heller ikke kun ”råd”-givning. Måske noget midt i mellem? Psykolog Anne Sophie Bauer stiller skarpt på, hvilken hjælp vi kan tilbyde her, som fx den indledende/kontaktskabende, understøttende eller som efterværn. Ligesom hun vil give en grundlæggende introduktion til, hvad chatrådgivning er og hvorfor den fungerer så godt: