sæt grænser
Beskæftigelse
Kursus

Sæt grænser respektfuldt – Hvad gør du, når en borger har grænseoverskridende adfærd?

Hvordan sætter du på tydelig – men ikke optrappende – vis grænser, når du i dit arbejde med borgere oplever udfordrende eller ligefrem ubehagelig adfærd?

Dét lærer Stine Lukowski – cand.soc. og specialist i vredeshåndtering – dig om på dette praksisnære kursus. Hun sørger bl.a. for, at du opnår:

  • Indsigt i, hvordan du kan se bag om vreden – både når den opstår hos borgeren, eller hvis du mærker den hos dig selv
  • Konkrete metoder til at arbejde med grænsesætning
  • Redskaber til at håndtere uforudsigelige situationer
  • Et afsæt til at arbejde med omsorg mellem medarbejderne

Nysgerrig på at vide mere? Så læs med lige herunder.

Når du påvirkes personligt i dit professionelle arbejde

Vrede, trusler og grænseoverskridende adfærd fra borgere kan være en udfordring, hvis din kerneopgave er afhængig af at kunne kommunikere med borgere eller borgerens pårørende. Uforudsigelige reaktioner, der opleves som utrygge, ubehagelige eller grænseoverskridende, kan over tid sætte sig fast som fysiske eller psykiske belastninger og kan have stor betydning for din arbejdsglæde og trivsel.

Sammen med Stine Lukowski, cand.soc., specialist i vredeshåndtering og med indgående kendskab til familie- og beskæftigelsesområdet, dykker vi ned i konkrete redskaber til, hvordan du kan kommunikere og handle, når du oplever grænseoverskridende adfærd i mødet med borgere eller borgernes pårørende.  

Stine Lukowskis tilgang er meget praksisnær, og du får konkrete redskaber til at håndtere grænseoverskridende adfærd, verbale trusler og andre ytringer, der på sigt kan påvirke arbejdsglæde og trivsel. 

Forebyg utryghed og styrk det faglige samarbejde

Når mennesker bliver pressede eller oplever afmagt, kan de reagere voldsomt, aggressivt eller grænseoverskridende. Det kan ske i mødet med borgeren, borgerens pårørende eller internt i en medarbejdergruppe, hvor kommunikationen bærer præg af et stresset eller presset arbejdsmiljø.

Har du en hverdag, hvor du på den ene eller anden måde skal rumme eller tage stilling til andre menneskers udfordringer, følelser og reaktioner og kommunikativt navigere i uforudsigelige reaktioner, er du udfordret, hvis du ikke har konkrete redskaber til at håndtere vrede eller trusler.

Selvom du har styr på din professionelle værktøjskasse, er det noget nær uundgåeligt ikke at blive påvirket personligt at grænseoverskridende adfærd eller en borgers vrede. Det er derfor et vigtigt arbejdsredskab at kunne sætte grænser respektfuldt og på den måde skabe gode forudsætninger for løsning af kerneopgaven.   

Dagens udbytte

På dette kursus går vi i dybden med, hvordan du i praksis sætter grænser respektfuldt som et aktivt redskab til at understøtte din faglighed og udførelsen af din kerneopgave og til at skabe øget tryghed og trivsel. På dagen er der også fokus på, hvordan man som kollegaer bliver bedre til at være opmærksomme på hinandens trivsel.   

Du får på dagen:  

  • Indsigt i, hvordan du kan se bag om vreden - både når den opstår hos borgeren, eller hvis du mærker den selv  
  • Konkrete metoder til at arbejde med grænsesætning  
  • Redskaber til at håndtere uforudsigelige situationer 
  • Øget bevidsthed om værdien i at trække egne grænser  
  • Et afsæt til at arbejde med omsorg mellem medarbejderne 
  • Konkrete redskaber til, hvordan du kan kommunikere og handle, når du oplever noget grænseoverskridende i mødet med borgeren eller borgerens pårørende  
Om dagen
Kursusdagen er yderst praksisnær og er en blanding mellem korte oplæg og øvelser med fokus på dialog, gruppearbejde, drøftelser i plenum og refleksion over egen praksis.

På dagen bringes dine og de øvrige deltageres erfaringer i spil for at udvide jeres perspektiver, åbne for nye muligheder og inspiration mellem jer. Der laves ikke rollespil.
Målgruppe
Kurset er målrettet alle fagprofessionelle, der er afhængige af at kunne kommunikere med borgere på trods af komplekse problemstillinger eller tilspidsede situationer.

Det kan være, du er sagsbehandler på børne- og familieområdet, pædagog, lærer, vejleder, sundheds- eller plejepersonale, medarbejder på akutmodtagelse eller ansat i jobcenter.

Dagens underviser

Underviser_Stine Lukowski
Klik for at se
Underviser_Stine Lukowski
Stine Lukowski
Socialrådgiver, forfatter og oplægsholder, cand.soc. i socialt arbejde.
Stine Lukowski har 16 års erfaring fra det kommunale område, både fra familieområdet og fra beskæftigelsesområdet, hvor hun har indgående kendskab til både det udførende, strategiske og ledelsesmæssige niveau. Særligt har Stine Lukowski beskæftiget sig med ungdomskriminalitet og rocker- og bandemiljøet. Hendes arbejde med exit fra rocker- og bandemiljøet udløste i 2017 den sociologiske hæderspris ”The Frederic Milton Thrasher Award” i kategorien ”Gang Intervention”. Hun er medforfatter til bogen “Rockere og bandemedlemmer i Danmark” (2019), som hun har skrevet sammen med Anja Leavens. Derudover faciliterer Stine Lukowski individuelle kurser i vredeshåndtering.
TID & STED:
Det sker:
Den 16. januar 2025 på Scandic Hvidovre

Undervisning fra kl. 09.00-15.00.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2995,- ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (5 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.