Har du også stået i den situation, hvor belønning eller trussel var din sidste udvej i forhold til at motivere din borger eller beboer? Det er vi mange, der har prøvet. Selvbestemmelsesteorien bygger imidlertid på motivations- og behovspsykologi, der fokuserer på menneskers trivsel og opblomstring, og taler imod tilgangen med belønning og straf. Selvbestemmelsesteorien bygger på antagelsen om, at psykiske problemer opstår som udslag af frustrerede eller modarbejdede psykologiske behov tidligere i livet.

Tre psykologiske behov for autonomi (valgfrihed, autenticitet), kompetence (mestring) og samhørighed (tilknytning, fællesskab) skal dækkes for, at mennesker trives og får en god tilværelse. Forskningen peger på, at hvis disse psykologiske behov frustreres eller modarbejdes ved f.eks. emotionel kulde, svigt eller deciderede overgreb tidligt i livet, er det forbundet med udvikling af psykiske problemer og lidelser senere i livet.

De tre psykologiske behov kan vi som fagprofessionelle støtte systematisk, uanset hvor lidt eller meget svigt der har været i livet. Når vores borger eller beboer oplever, at de psykologiske behov tilfredsstilles, bliver de motiveret til dagens og livets aktiviteter.

Men hvordan gør vi det så rent praktisk? Vi har som fagprofessionelle ansvaret for andre, og derfor er det yderst vigtigt, at vi arbejder med borgeren eller beboeren fremfor imod. Hvis vi f.eks. forsøger at motivere vores borgere eller beboere med belønninger eller trusler, føler de sig kontrollerede, fordi det hæmmer deres intrinsiske (”indre”) motivation, lyst, interesse og personlige ejerskab. Det er netop her, at selvbestemmelsesteorien får sin berettigelse.

Dagens indhold

Ph.D. og lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Ib Ravn, tager os med på en rejse ind i selvbestemmelsesteoriens land, hvor han bl.a. deler viden om og redskaber i:

• hvordan vi hjælper borgeren eller beboeren med at dække deres psykologiske behov
• hvordan vi systematisk ser tingene fra borgerens perspektiv, giver valgmuligheder, anerkender følelser, støtter initiativer, ser færdigheder, tilbyder struktur, fremmer samarbejde, faciliterer fællesskaber m.m.
• hvordan mennesker håndterer emotioner, herunder integreret regulering, undertrykkende regulering og dysregulering
• hvilke konsekvenser disse strategier for håndtering af emotioner har
• hvordan vi fremmer borgernes autonomi ved at strukturere deres handlingsrum og hjælpe dem til bedre beslutninger, især dér hvor deres ønsker ellers leder dem i retninger, der ikke tjener deres langsigtede interesser og dybe behov