Forebyggelsen af skolefravær er kompleks – men tværfaglighed & konkrete redskaber giver handlekraft - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Forebyggelsen af skolefravær er kompleks – men tværfaglighed & konkrete redskaber giver handlekraft

Hvordan sikrer vi, at der i fremtiden bliver langt færre af de tomme stolepladser i danske skoler? Dette spørgsmål dykker vi i dette interview ned i sammen med Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, og Ann Rubæk-Nielsen, chef for Center for Børn og Familie i Bornholms Regionskommune. I 2022 sad de under samme tag på Bornholm, da Tine Basse Fisker og Seminarer.dk stod i spidsen for et kompetenceforløb om skolefravær, som Ann Rubæk-Nielsen var én af initiativtagerne bag.

Af Nana Rafn

Digital Content Manager hos Seminarer.dk

tomme_stole_skolefravaer
Artiklen er oprindeligt publiceret i Liv i skolen, nr. 4, december 2022


Når danske skoleelever ser rundt i klasselokalerne, vil de med stor sandsynlighed opdage, at en eller flere af deres klassekammerater mangler. For de tomme pladser bliver desværre flere og flere i danske skoler, og det har været en stigende tendens i en årrække (Socialstyrelsen 2022). I 2020 vakte det da også en hel del opmærksomhed, da Børns Vilkår og Egmont Fonden udgav deres rapport om skolefravær, der bl.a. viste, at mere end 75.000 folkeskoleelever i skoleåret 2018/2019 havde et fravær på over 10 % (Børns Vilkår & Egmont Fonden, 2020).

Netop opmærksomheden på skolefravær er ifølge Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi og kognitiv psykoterapeut med speciale i børn og unge, helt afgørende:

De tal, vi har fra diverse undersøgelser, skal ofte mere ses som minimumstal, for der er et kæmpe mørketal. Mange af de børn, der ikke kommer i skole i meget lange perioder – f.eks. i flere måneder eller i årevis – er ikke registreret nogen steder. Det er derfor enormt vigtigt, at der er fokus på skolefravær, og at vi arbejder med at forebygge det, for fraværet er tæt forbundet med alle de former for mistrivsel, som vi i disse år ser en voldsom stigning i. Vi ser f.eks., at der i de seneste 10 år er sket en stigning på over 50 % i antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien. De fleste af de børn, som når så langt i systemet, har haft skolefravær i meget lang tid. Så der er en stor sammenhæng mellem det at have svært ved at gå i skole og så at have generel mistrivsel i sit liv.”

Afhjælp skolefravær og skolevægring: Kursus om skolefravær

Kunsten at gå fra tidlig indsats til forebyggelse

Det er vigtigt for Tine Basse Fisker at understrege, at hun generelt oplever, at der i Danmark er virkelig gode skoler med en masse dygtige professionelle, der gør deres ypperste hver eneste dag. Uanset, hvor dygtige professionelle der er i og omkring skolerne, vil der dog kunne opstå udfordringer.

Igennem sit mangeårige arbejde med skolefravær har Tine Basse Fisker erfaret, at en af udfordringerne er, at fokus ofte ender med at være på at løse selve skolefraværet frem for at løse dét, der ligger bag fraværet.

Når jeg arbejder med at hjælpe skoler med at forebygge fravær, laver vi bl.a. nogle processer, hvor vi afdækker, hvad skolens medarbejdere forstår ved skolefravær, og hvilke årsager de oplever til skolefravær på deres skole. I det arbejde får jeg indimellem svar, der lyder, at det f.eks. er angst, der er årsagen til skolefraværet. Det kan sagtens være tilfældet. Angsten kan dog også være et symptom. Angsten kan f.eks. opstå på baggrund af noget, der er sket i skolen, og skolefraværet gror derefter ud af angsten. Både angsten og fraværet er dermed symptomer på noget andet. Det kan f.eks. være mobning eller en utryg klassekultur, hvor der bliver grinet ad én, hvis man får sagt noget forkert eller snubler over ordene”, påpeger hun og siger videre:

I internationale og nationale studier kan vi se, at skolefravær meget ofte er forbundet med noget, der foregår i skolen. Skolefravær handler derfor ofte om noget så abstrakt som skolekultur. Jeg oplever, at vi tit tror, vi forebygger, men i virkeligheden er vi på det niveau, vi kan kalde tidlig indsats. Vi skal selvfølgelig hjælpe de børn, som ér begyndt at have det svært i skolen og udviser tegn på det, men hvis vi virkelig skal have løst skolefraværsproblematikken, skal vi sætte ind på det forebyggende niveau. Vi skal have fat i årsagerne frem for symptomerne, og det betyder netop, at det er kulturudvikling og mindset, som skal være i fokus. Det er det lange seje træk, og jeg forstår godt, at det kan virke uoverskueligt at arbejde med, for skolefravær og skolekultur ér komplekse størrelser. Det er dog langtfra en umulig opgave.”

Tværfaglighed i højsædet

Bornholms Regionskommune er et af de steder, der har taget fat på det lange seje træk i ønsket om at afværge skolefravær og mistrivsel blandt børn og unge. Her har skolefravær således været et fokuspunkt i flere år, bl.a. i form af et pilotprojekt, hvor udvalgte medarbejdere arbejdede specifikt med fraværet.

I deres søgen efter mere viden og flere redskaber på området kontaktede Center for Børn og Familie i Bornholms Regionskommune i 2022 konsulentafdelingen hos Seminarer.dk med ønsket om et tværfagligt forløb.

Fælles uddannelse og tværfaglighed har altid været en kæphest for mig, for jeg tror på, at vejen til et godt samarbejde er at uddanne sig sammen. Det ophæver nogle af de barrierer, man ellers støder på. Med fælles uddannelse hører vi det samme og får et fælles sprog. Vi havde derfor på forhånd spurgt Center for Skole, om de havde lyst til at lære sammen med os, og det havde de heldigvis. På den måde kunne vi få hele børne- og ungeområdet repræsenteret”, fortæller Ann Rubæk-Nielsen, som er chef for Center for Børn og Familie.

Afhjælp skolefravær og skolevægring: Kursus om skolefravær

Vigtigt, at ledelsen går foran

Konsulentafdelingen skræddersyede et forløb, som fik navnet ”Fra fravær til skoleglæde”, og i spidsen for det stod Tine Basse Fisker og Christina Berner, daværende specialkonsulent hos Seminarer.dk. Forløbet blev afholdt i august og september 2022, og blandt de deltagende på de fire kursusdage var en række medarbejdere fra børne- og ungeområdet, bl.a. pædagoger, lærere og PPR-ansatte, men der var især mange ledere til stede.

Det var rigtig vigtigt for os, for vi vil gerne have, at ledelsen går foran på det her område, starter bevægelsen og sætter kursen. Derfor var det også væsentligt for os, at der var en implementerings- eller realiseringsdag på forløbet, så der kom fokus på, hvordan ledelsen kan støtte op om forebyggelsen af fravær, og på at få den nye viden og redskaber ud at leve i praksis”, forklarer Ann Rubæk-Nielsen.

Husker vi at få børnenes stemmer med?

I tilrettelæggelsen og udførelsen af forløbet var det afgørende for Seminarer.dk og Tine Basse Fisker, at der blev zoomet ind på, hvordan det forebyggende arbejde bliver sat i spil, uden at det kræver en stor omfordeling eller tilførsel af ressourcer.

Som led i dette inddrog Tine Basse Fisker og Christina Berner bl.a. cases fra andre kommuner, som lykkes med at forebygge skolefravær, ligesom deltagerne blev bedt om at arbejde med forskellige simple, men effektive, prøvehandlinger mellem kursusgangene.

Det er min fornemmelse, at de værktøjer og metoder, som Tine Basse Fisker præsenterede, gjorde stort indtryk. De handlede i høj grad om at involvere børnene endnu mere. Som professionelle kommer vi nogle gange til at gå i den fælde, at vi sammen med forældrene træffer en beslutning om, hvad der er bedst for barnet, men måske ikke får hørt barnet nok. Så både i det forebyggende arbejde med skolefravær og i forbindelse med tidlige indsatser skal det enkelte barn måske involveres mere, end det er sket tidligere”, reflekterer Ann Rubæk-Nielsen.

Gennemgang af skoleskemaet giver afklaring

En af metoderne, som deltagerne blev bedt om at afprøve i praksis, var at have en samtale med børnene ved hjælp af skoleskemaet. Med denne tilgang handler det om at stille helt konkrete spørgsmål til børnenes tanker om de forskellige fag og tidspunkter på skoledagen ved at bevæge sig igennem hele skemaet og f.eks. spørge: “Hvordan var det at komme over i skolen tirsdag morgen? Og hvordan var det tirsdag eftermiddag?” eller “Hvor er det, det bliver svært for dig?”. På den måde er det muligt at få børnenes egne perspektiver på skoledagen og dermed blive opmærksom på det, der på sigt kan udvikle sig til udfordringer og skolefravær, og på det, som allerede er svært for nogle af børnene.

Efter at deltagerne havde været hjemme og bruge metoden i praksis, var det nogle meget vigtige, rørende og stærke fortællinger, de kom tilbage med. Ved at tage udgangspunkt i skoleskemaet blev det meget konkret for os som professionelle, men også for børnene, og det kom der meget interessant information ud af”, fortæller Ann Rubæk-Nielsen.

Afhjælp skolefravær og skolevægring: Kursus om skolefravær

Redskaber, der giver et bredt perspektiv

Ifølge Ann Rubæk-Nielsen gjorde de såkaldte relationsafdækninger også stort indtryk på hende og de øvrige deltagere på forløbet. Afdækningen går ud på, at alle skolens eller dagtilbuddets medarbejdere laver netværksdiagrammer, hvor de ser på, hvilken relation de har til børnene. Hvem har de en rigtig god relation til, og er der nogen, de kun har en ok eller måske svær relation til? Den samme afdækning laver børnene, såfremt de er gamle nok til at kunne det. Dermed bliver det utrolig tydeligt, om alle børn har en tryg voksen, de bliver set af og kan gå til i skolen eller dagtilbuddet.

Det var virkelig godt med denne form for helt konkrete værktøjer eller metoder”, siger Ann Rubæk-Nielsen,“for det er vigtigt for både børnene og os som voksne, at vi rent faktisk kan gøre noget og dernæst gør det. Det er altid en hjælp at få nogle sparringspartnere, som ikke er en del af det daglige arbejde, for vi kender jo alle til, at vi bliver blinde på dele af vores egen praksis. Med forløbet fik vi nye sparringspartnere, og vi fik redskaber, som kan hjælpe med at få det fælles brede perspektiv, hvor vi ser på alle børn og ikke kun nogen af dem. Det brede perspektiv er nødvendigt for at lave reel forebyggelse.”

I fællesskab kan vi lykkes

Såvel Tine Basse Fisker som Christina Berner og Ann Rubæk-Nielsen oplevede, at der var stort engagement, vilje og lydhørhed fra de deltagende på forløbet “Fra fravær til skoleglæde”. Selvom der i skrivende stund kun er gået nogle måneder siden forløbets afslutning, kan Ann Rubæk-Nielsen fortælle, at der allerede er godt gang i det videre arbejde:

Vi har fællesmøder på tværs af Center for Børn og Familie og Center for Skole, og der har vi sat skolefravær på dagsordenen. Det har vi gjort, så vi husker det fælles sprog og bliver ved med at holde fokus på, hvordan vi forebygger, og på det tværfaglige arbejde i den forbindelse. Vi kigger desuden ind i, hvordan vi kan blive endnu bedre til at samarbejde om overgangene mellem dagtilbud og skole, for allerede dér at kunne gøre noget. Overgangene kan være svære for nogle børn – også senere i livet.”

Ann Rubæk-Nielsen og hendes kollegaer i Center for Børn og Familie og Center for Skole er meget bevidste om, at der ikke findes en hurtig og nem løsning på skolefravær.

Det er bestemt min oplevelse, at vi, der arbejder med børn og unge, rigtig gerne vil være med til at skabe et godt børne- og ungeliv, men det står også klart, at der ikke er et quickfix, og nogle gange skal mange forskellige ting prøves af og kombineres, før det for alvor virker. Vi kan desuden kun lykkes sammen, og det er derfor, at det tværfaglige samarbejde og inddragelsen af forældrene og børnene er så afgørende. Skolefravær bor altid i skolen, for det er skolen, barnet eller den unge er fraværende fra, men samtidig bor fraværet også mange andre steder. Så vi kan ikke bare skubbe fraværsproblemet videre til nogen andre – vi har et fælles ansvar”, understreger Ann Rubæk-Nielsen.

Tine Basse Fisker deler til fulde denne opfattelse og siger afsluttende:

Vi kommer ikke skolefravær til livs med et forløb på fire dage. Det er klart. Samtalen er dog i gang, og der kan være plantet nogle frø med hensyn til det videre arbejde. Desuden kan et forløb om det forebyggende arbejde indgyde håb og handlekraft. Der ér faktisk noget, vi sammen kan gøre, og vi kan gøre det med de ressourcer, vi har til rådighed på nuværende tidspunkt.

Afhjælp skolefravær og skolevægring: Kursus om skolefravær


Referencer:

Børns vilkår og Egmont Fonden (2020). Skolens tomme stole. Skolefravær set fra barnets perspektiv.

https://bornsvilkar.dk/skolens-tomme-stole/  

Socialstyrelsen (2022). Børn med bekymrende skolefravær. 

https://socialstyrelsen.dk/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/malgrupper/born-med-bekymrende-skolefravaer  

 

 

 

 

   

Relevante arrangementer

Skolevægring – Bag om skolefravær
3-dages kursus

Skolevægring – Bag om skolefravær

Jylland

Skolevægring/skolefravær kan have et utal af årsager, og hvis du skal hjælpe børn, som oplever, at det er svært at komme i skole, er du nødt til at kunne arbejde med komplekse og kontekstuelle årsagsforklaringer, praksisnære redskaber og undersøgelse af skolekontekst.

På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet Praksisnære redskaber til, hvordan du styrker samarbejdet mellem skole og forældre bedst muligt Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet
Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
BeCool – Angsthåndteringsprogram for børn og unge
Vejlederuddannelse

BeCool – Angsthåndteringsprogram for børn og unge

Jylland & Sjælland

Tag med på vejlederuddannelsen i BeCool og opnå kompetencer til at arbejde forebyggende med børn og unges angst og understøtte øvrig angstbehandling.

Du bliver undervist af ekspert og psykolog Søren Benedikt Pedersen, som bidrager med den nyeste viden om angst, stress og traumer, ligesom han bl.a. stiller skarpt på:

Realistisk tænkning vs. metakognitive strategier Gradueret eksponering og trin-for-trin planer Visualisering, åndedræt og afslapning Guidet massage, leg, bevægelse og sanser Assertiv adfærd, kropssprog og social færdighedstræning

Nye datoer til 2024 er nu klar. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
AKT-uddannelse
Uddannelse

AKT-uddannelse

Jylland

Bliv certificeret AKT-/Inklusionsvejleder med denne 10-dages AKT uddannelse i selskab med konsulent Tacha Elung, konfliktmægler Jan Andersen, jurist Bente Adolphsen og specialist i klinisk børnepsykologi Rikke Yde Tordrup.

I fællesskab sørger de for, at du bl.a. tager fra AKT uddannelsen med:

Kompetencer til at supervisere kolleger ift. de problemstillinger, de oplever som udfordrende  Teoretisk viden om specifikke udviklingsforstyrrelser og redskaber til at igangsætte inkluderende handleplaner  Træning i brug af redskaber, der kan hjælpe klasser med et højt konfliktniveau  Praksisnære samtalekort til styrkelse af dialogen med såvel markante som ressourcesvage forældre  Viden om, hvornår og hvordan du skal underrette de sociale myndigheder, og hvilke tavshedspligtregler der findes 

Find datoer for alle modulerne nederst på siden.

Holdet for 2024/2025 er nu åbent for tilmeldinger. Mere end ½ af pladserne er allerede taget. De sidste mange år er holdet blevet udsolgt, så vent ikke for længe. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere