Vi ved fra forskningen, at ledelse gør en forskel. God ledelse kan medvirke til et bedre resultat i organisationen og bedre trivsel for medarbejderne. Det er dog ikke noget, vi kan lave en opskrift på, for ledelse skal forstås i sin kontekst. Det betyder, at ledere hele tiden skal reflektere over, hvad god ledelse er – netop fordi vi er i en verden under forandring, og ledelse derfor skal følge med, så at sige. Men hvordan sørger du som leder for det, især under en Corona-krise?

Selvindsigt

Både dansk og international forskning viser, at ledere desværre ikke har tilstrækkelig god selvindsigt. Der er for stor forskel på – eller afstand mellem – den måde, lederne forstår den ledelse, de udøver, og så den måde medarbejderne oplever den på. Desværre ser vi eksempler på, at ledere ikke formår at skabe en god kommunikation, eller det som Harvard-professor, Amy Edmondson, kalder for psykologisk sikkerhed. Det vil sige, at der er medarbejdere, der holder sig tilbage, især hvis de har følt, de er blevet afvist, eller at det, de har foreslået, er blevet ignoreret. Jeg ved fra dygtige ledere, at selv de, som har et godt ry og rygte, gør sig stor umage for at øge deres selvindsigt. De gør meget for at få feedback på deres ledelsesudøvelse. De spørger, og de inviterer til feedback. Men det kræver styrke og mod.

Deltag på uddannelsen til certificeret practitioner i psykologisk tryghed

Mod i ledelse

Det kræver mod at turde spørge om, hvor god en leder man er. Det kræver også mod i det daglige at få feedback på det, man gør. Især når man ved, at medarbejderne ikke er enige. Især i en krisetid kan der være mange ønsker, forslag og måder at se tingene på, men det skal en leder kunne rumme. Som leder skal du kunne rumme medarbejdernes opfattelser, også deres ubehag og besvær. Det kræver mod. Husk på, at mod ikke betyder, at du ikke kan være bange. Tværtimod. Mod handler netop om at gå ind i ’situationen’ velvidende, at det kan være ubehageligt. Det er nødvendigt for god ledelse, at du har det mod, hvis du vil skabe en sund kultur, hvor I taler om elefanten i rummet, undgår pseudosamtaler, og hvor intet er tabu.

Ydmyghed

Når du som leder anerkender forskellighed og ved, at de beslutninger, du tager, kunne være anderledes, så medfører det en naturlig ydmyghed over for rollen. Rollen medfører magt. Du har autoritet til at gøre noget – du har ledelsesret. Der er nogle ledelsesforfattere, der argumenterer for, at ydmyghed på den ene side, og evnen til at være viljefast på den anden, er en stærk kombination. Det vil sige, at du som leder er beskeden og giver andre ros og anerkendelse, når det går godt, og når der sker fejl, så er du den første til at tage ansvaret og skylden. Det skaber tillid hos medarbejderne og handler i grunden om lederens integritet. Du gør det, du siger. I en krisetid bør der dog også være plads til tålmodighed, når det ikke går som forventet. 

Tålmodighed med dig selv og de andre

Når omgivelserne er usikre og foranderlige, så må man acceptere, at det påvirker mennesker i forskellig grad. Nogle kommer til at fremstå stærke med overskud, mens andre – måske overraskende – kan virke fjerne og demotiverede. Det er naturligvis en grov forenkling, men ikke desto mindre et billede på betydningen af at arbejde i en krisetid. I stedet for at du som leder reagerer (for) hurtigt, så kan det lønne sig, at du ruster dig med tålmodighed. Se tiden an, giv en chance og sørg for tid til dialog med den eller de medarbejdere, der synes at reagere på måder, du ikke finder ’gode nok’. Samtidig skal de, som udadtil virker stærke, også have opmærksomhed, så de ikke risikerer at brænde lyset i begge ender. 

Det er lige så vigtigt at være tålmodig med dig selv. Der er et ledelsesbegreb, som den norske professor i ledelse, Tom Karp, peger på, nemlig ’god nok ledelse’. Det lyder måske ikke så prangende, men det er meget reelt og praktisk. I stedet for at halse efter urimelige idealer – eller ligefrem utopier – så bør du give dig selv lidt line. Det er vigtigt at være ’god nok’ – du kan ikke være perfekt. Fokus er derfor rettet mod realiteterne i stedet for fantasierne om, hvordan man kunne være leder. Hvis du skulle være tålmodig med dig selv, hvor – eller med hvad – skulle det i givet fald være?