I sit arbejde som psykolog møder Simon Wilbrandt også børn og unge, for hvem mistrivsel er blevet en alt for tro følgesvend. Gennem årene har han oplevet, at den nødvendige viden om børn og unges trivsel og udvikling ofte først for alvor bliver sat i spil, når børnene og de unge allerede har fået det dårligt og f.eks. ender hos ham.
Se relevant uddannelse: Bliv certificeret børne-stressvejleder
Netop den oplevelse gav ham ideen til podcasten Forunderlige Børn, hvor han inviterer eksperter ind for at tale om børn og unges udvikling og trivsel. Håbet er, at såvel fagpersoner som forældre lytter med og får gode idéer til, hvad de kan gøre anderledes i deres hverdag for at forebygge mistrivsel hos børn og unge.
I studiet har han allerede haft besøg af ergoterapeut Connie Nissen, og der er også afsnit på vej med psykolog Bo Hejlskov Elvén, fysioterapeut Pernille Thomsen og mange andre kloge hoveder.
Herunder kan du lytte til afsnittet med Connie Nissen, og du finder alle afsnit lige her.
Vil du lære fra Connie Nissen, kan du i december 2023 også opleve hende på kurset “Hvad skal vi lege? Lær at analysere og tilpasse sansemotoriske legeaktiviteter for børn“.
Forstå og styrk børns kognitive færdigheder – deltag på kursus i december 2023
Når et barn har kognitive vanskeligheder, kan det påvirke dets trivsel og resultere i uhensigtsmæssig adfærd.
Den Kognitive Færdighedsmodel giver dig et solidt grundlag for at tænke bag om børns adfærd og have blik for de kognitive færdigheders betydninger for denne. Dén model lærer du derfor at arbejde ud fra på vores 3-dages kursus i december. På kurset bliver du også klædt på til at arbejde med Den Kognitive Læringskuffert, som er spækket med spil og aktiviteter til at styrke børns kognitive færdigheder. I spidsen for kurset står psykologerne Simon Wilbrandt og Jens Wilbrandt.
Vil du vide mere om kurset? Så læg vejen forbi denne side.