BBAUM-metoden skaber mindre aggressivitet - Seminarer
Ældre
Artikel

BBAUM-metoden skaber mindre aggressivitet

Her får du to cases fra det virkelige liv, hvor BBAUM-metoden er blevet brugt til at nedbringe aggressivitet hos ældre, der lider af demens.

Af Marlene Jul Houmann

Fysioterapeut og udvikler af metoden BBAUM

BBAUM

BBAUM hjalp to demente borgere til at blive mere rolige og afbalancerede efter kropsterapeutisk behandling.

Case nr. 1: Kvinde med aggressiv adfærd

BBAUM blev oprindeligt udviklet til en 84-årig kvinde med paranoid skizofreni og Alzheimer. Kvinden havde hallucinationer og var særdeles urolig og aggressiv. Hun slog personalet og de andre beboere på afdelingen, og derfor var de ansatte utrygge ved hende, mens de naboer, der kunne, skyndte sig ind i deres egen lejlighed, når hun viste sig i fællesområdet. Kvinden havde tømt sin lejlighed ved at kaste inventaret ud af vinduerne, så der kun stod de store møbler tilbage. Ting i fællesområderne smed hun også ud af vinduerne. I lejligheden havde hun splittet komfur og skabe ad, ødelagt el-installationer og smurt afføring på væggene.

Kvinden talte hele tiden med sine hallucinationer og var i konstant bevægelse en stor del af sine vågne timer. Hun kom jævnligt løbende ned ad gangen i fællesområdet, mens hun råbte og rev ting ned på sin vej. Hendes døgnrytme var meget ustabil, og hun var tit vågen om natten. Hun kunne være vågen i flere døgn, hvor hun var i konstant aktivitet for derefter at sove et halvt døgns tid, inden hun fortsatte med samme høje aktivitetsniveau.

Lær at bruge BBAUM på kurset: Urolig og udfordrende adfærd

Da BBAUM-forløbet begyndte, havde kvinden tilknyttet en fast vagt 24 timer i døgnet. Der havde været afprøvet diverse psykofarmaka og socialpædagogiske tiltag. Plejepersonalet gik tur med hende flere gange dagligt, så hun fik mulighed for at bevæge sig og bruge energi. Desuden havde der været afprøvet diverse former for sansestimulering. Ingen af tiltagene havde haft tilstrækkelig effekt. I behandlingsforløbets første uge fik kvinden én daglig behandling fra mandag-fredag. Behandlingen blev givet lige efter frokost.

Efter den første uge var kvinden fortsat urolig og vågen om natten, så derfor blev behandlingsfrekvensen øget til også at omfatte en aftenbehandling, der blev givet i forbindelse med, at hun skulle i seng. Hver behandling varede ca. 45 minutter inklusiv den tid, der blev brugt på at skabe kontakt, følge hende på toilettet osv. I forbindelse med hver behandling blev der desuden brugt ca. 15 minutter på samtale med personalet for at arbejde med deres relationelle kompetencer samt evne til at være bevidste/reflekterende på den demente kvindes vegne.

I begyndelsen af forløbet var kvinden hypersensitiv samt sky over for berøringer og kunne derfor kun rumme en meget enkel berøring. I forløbets første par dage faldt hun til ro, når der blev lagt en hånd på centrum (blid facilitering), mens andre former for berøring øgede symptombilledet. Efter et par dage kunne berøringen udvides til at omfatte tryk under den ene fod (dybe tryk) samtidig med, at der blev holdt en hånd på centrum (borgeren i sideliggende stilling).

Ved dette dobbeltgreb faldt hun til ro, mens uroen og talestrømmen blev forøget, hvis hånden på centrum blev fjernet, eller hvis der blev forsøgt andre former for berøring. Efter endnu et par dage kunne hånden på centrum fjernes, uden at det medførte øgning i symptombilledet, og der kunne arbejdes med begge hænder under hendes fødder. Behandlingsindholdet blev på denne måde gradvist progredieret igennem forløbet, så det til sidst også omfattede kropsafgrænsning (dybe tryk) og brug af alle berøringerne i kombination.

Markant reduktion af aggressiv adfærd med BBAM

Resultatet af behandlingsforløbet var en markant reduktion i urolig og aggressiv adfærd (se opgørelsen over adfærdsregistreringen nederst). Kvinden kunne nu forholde sig i ro og fremstod glad samt mere velfungerende. Hun havde tidligere haft en karakteristisk humor, som hun begyndte at udvise igen. Samtalerne med hallucinationerne blev reduceret, og det blev nemmere for hende at samarbejde med personalet. Hun fik en stabil døgnrytme, idet hun kunne falde i søvn hver aften og sove igennem om natten. Desuden holdt hun op med at ødelægge ting, smøre afføring rundt i lejligheden og kaste ting ud af vinduerne.

Plejepersonalet var efterfølgende på loppemarked for at købe nips og andre ting til lejligheden, så hendes hjem blev genskabt. Det blev også muligt for plejepersonalet at køre tur med hende i plejecentrets bus, hvilket hun holdt meget af.

BBAUM

Case nr. 2: Kvinde med depressiv og aggressiv adfærd

72-årig kvinde med depression og Alzheimer, der fremstod meget lidende og ked af det. Kvinden græd ofte og udtrykte ønske om at dø. Utallige gange hver dag spurgte hun efter sin ægtefælle eller søn og gav tydeligt udtryk for, at hun ville hjem. Ønsket om at komme hjem bevirkede, at hun forlod plejecentret for at lede efter sin mands bil på parkeringspladsen eller selv forsøgte at finde hjem til ægtefællen. Når hun forlod plejecentret, kunne det være særdeles svært for personalet at få hende med tilbage.

Kvinden slog ofte personalet og havde også slået andre beboere. Hun var hyperseksuel i både tale og handling, og hun befamlede det mandlige personale og forsøgte at kysse dem. Generelt havde hun en meget urolig adfærd. Hun var ofte i bevægelse, flyttede rundt på ting, tog tøj af og på og havde flere lag tøj på. Hun talte uafbrudt i en stor del af sine vågne timer, og det var ofte vanskeligt at forstå hende, da ordsammensætningen ikke gav mening. Hendes døgnrytme var ustabil, og hun havde vågne perioder hver nat.

Lær at bruge BBAUM på kurset: Urolig og udfordrende adfærd

Kvinden havde svært ved at forstå verbal kommunikation, guidning og spejling, og det var vanskeligt for hende at samarbejde omkring toiletbesøg og andre hverdagsrutiner. Personalet kunne f.eks. ikke få hende i bad eller få lov til at vaske hende. Når de forsøgte, resulterede det i aggressivitet.

Da BBAUM-forløbet startede, havde kvinden tilknyttet fast vagt 24 timer i døgnet. Hendes psykofarmaka havde flere gange været reguleret af distriktspsykiatrien. Der havde været arbejdet med diverse socialpædagogiske tiltag, og hun sov med kugledyne. Plejepersonalet gik desuden lange ture med hende flere gange dagligt, så hun fik mulighed for at bevæge sig og bruge energi. Ingen af tiltagene havde haft tilstrækkelig effekt.

Kvinden fik tre behandlinger dagligt fordelt på formiddag, eftermiddag og i forbindelse med sengetid om aftenen. De to dagsbehandlinger varede ca. 20 minutter, mens aftenbehandlingen varede ca. 45 minutter. Behandlingerne blev udført i et samarbejde mellem plejepersonale og fysioterapeut, idet plejepersonalet udførte dagsbehandlingerne, mens fysioterapeuten udførte aftenbehandlingen.

I weekenden udførte plejepersonalet alle behandlingerne. Kvinden var glad for berøring, og det var nemt at komme til hende, så der var ingen begrænsninger i brugen af de forskellige behandlingsgreb.

Der blev arbejdet med hånd på centrum (blid facilitering), hånd på respirationen (blid facilitering), midtlinjen (blid facilitering), kropsgrænser (dybe tryk), tryk under fødderne (dybe tryk) og kombinationer af de forskellige greb. Desuden blev der arbejdet med plejepersonalets relationelle kompetencer og evne til at være bevidste/reflekterende på den demente kvindes vegne.

Resultatet af behandlingsforløbet var en markant reduktion i urolig og aggressiv adfærd. Kvinden fremstod nu glad, rolig samt mere afbalanceret, og hun udtrykte ikke længere ønske om at dø. Den motoriske uro og talestrømmen stoppede, og det samme gjorde hyperseksualiteten. Hun holdt op med at være dørsøgende og talte ikke længere om at skulle hjem. Hun efterspurgte heller ikke familien. Kvinden fik en stabil døgnrytme, da hun var i stand til at falde i søvn hver aften og sove igennem om natten.

Desuden blev det nemmere for hende at samarbejde med personalet. Hun kunne gennemføre bad uden at blive aggressiv og kunne bruge toilettet til toiletbesøg. Der blev observeret kognitive forbedringer, idet hendes tale blev relevant, og hun kunne nu genkende personer på billeder, hvilket hun ikke kunne før behandlingsforløbet. Desuden blev hun i stand til at koncentrere sig om simple aktiviteter som f.eks. at farvelægge en malebog.

BBAUM

Lær BBAUM af Marlene Jul Houmann

Vil du lære at bruge BBAUM til dit faglige arbejde, så kom med på vores kursus i BBAUM. Læs mere her. 

Relevante arrangementer

Whistleblower-ordninger
Kursus

Whistleblower-ordninger

Fyn, Jylland & Sjælland

Er din arbejdsplads klar til, at der fra december 2021 er krav om en whistleblower-ordning?

Fra den 17. december 2021 bliver det lovpligtigt for alle offentlige myndigheder mv. med 50 ansatte eller mere, samt alle private virksomheder med 250 ansatte eller derover, at have en whistleblower-ordning.

På dette kursus bliver du sat ind i reglerne for ordningen, så du er helt skarp på, hvad den går ud på, og hvad det betyder for din organisation.

Din underviser er cand.jur. Brian Nygaard Oswald, som er kendt for at kunne gøre kompliceret jura letforståeligt og har stor erfaring med undervisning på området.

Pris for online-deltagelse er 2429,- ekskl. moms. Her sparer du udgifterne til hotel og forplejning.

Læs mere
Magtanvendelse set indefra
Kursus

Magtanvendelse set indefra

Jylland & Sjælland

Hvorfor opstår udadreagerende adfærd? Hvordan påvirker magtanvendelse borgerne? Og kan magtanvendelse være med til at reproducere udadreagerende adfærd?

Netop dette stiller vi skarpt på med denne kursusdag i selskab med antropolog Stine Grønbæk Jensen, som har undersøgt borgernes perspektiv, og Rasmus Linnemann Johansson, som er tilbudsleder på botilbuddet Domfældte og kriminalitetstruede – Sødisbakke.

På dagen sætter de særligt fokus på borgere med udviklingshæmning, og de giver dig bl.a. viden om og et indblik i:

Situationer, der medfører konflikter Hvordan fastholdelser påvirker følelser, selvfølelser og adfærd Borgernes erfaringer med at bryde mønstre, hvor de ofte fastholdes Arbejdet med nedbringelse af udadreagerende adfærd eller selvskade som mestringsstrategi hos borgerne Gentle Teaching Hvor langt personalet skal strække sig for at undgå magtanvendelse

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Sansestimulering for voksne med senhjerneskade og andre neurologiske lidelser
Kursus

Sansestimulering for voksne med senhjerneskade og andre neurologiske lidelser

Jylland & Sjælland

Lær at skabe tilpassede sansestimuleringer for voksne borgere med senhjerneskader og andre neurologiske lidelser! Med dette kursus klæder specialergoterapeut, Birgitte Gammeltoft, dig på med viden og redskaber til at skabe den rette sansestimulering for den enkelte borger, så hans/hendes livskvalitet øges. 

Med fra kurset får du bl.a.: 

Viden om hjernestammens funktion  Viden om sensorisk deprivation (fratagelse af stimuli) og nødvendigheden af sansestimulering  Viden om forskellen på sansebombardement, sansestimulering og sanseintegrationsbehandling  Redskaber til at analysere, hvilke sanser, der skal stimuleres, og hvilke der skal hæmmes  Redskaber til at vurdere det rette niveau for sansestimulering og herigennem bl.a. at reducere agiteret adfærd  Redskaber til at styrke din kontakt til og kommunikation med borgeren 

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere
Psoas – sjælens muskel
Kursus

Psoas – sjælens muskel

Jylland & Sjælland

Psoasmusklen, også kaldet følelsernes muskel, kan blive påvirket, når vi er i en stresset eller presset situation og give gener som f.eks. smerter i lænd, lyske, mave og underliv. På dette kursus sætter vi fokus på psoasmusklens funktion og betydning samt på, hvordan kropslige øvelser kan afhjælpe belastninger af psoas.

Du bliver undervist af fysioterapeut og åndedrætsekspert, Lotte Paarup, som giver dig:

Viden om psoasmusklen og dens betydning for mental og fysisk sundhed Indsigt i, hvordan følelser og mentale belastninger påvirker psoas gennem reaktioner i nervesystemet Kendskab til symptomer på en dysfunktionel psoas – hvad skal vi være opmærksomme på? Introduktion til øvelser, der gennem åndedræt, bevægelse, afspænding og bindevævsarbejde er med til at forløse en belastet psoas Viden om diaphragmas (åndedrætsmusklens) store betydning ift. psoas, herunder indføring i forskellige vejrtrækningsteknikker

UDSOLGT i Silkeborg. Meget få pladser tilbage i Hvidovre.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Læs mere