Børn & unge
Artikel

Skolevægring & autisme: Hvad er det, og hvordan kan vi hjælpe?

Skolevægring er udbredt blandt børn med autisme. Denne artikel udforsker årsagerne, samt strategier til at støtte disse børn og hjælpe fagprofessionelle i deres arbejde.

Af Seminarer.dk
Skolevægring autisme
Skolevægring er et fænomen, hvor et barn eller en ung nægter at deltage i skoleaktiviteter eller går i skole. Dette fænomen er ikke ualmindeligt blandt børn og unge med autisme (1). Denne artikel vil fokusere på at forstå skolevægring i forbindelse med autisme og tilbyde potentielle løsninger for fagprofessionelle, der arbejder med denne målgruppe.

Årsager til skolevægring hos børn med autisme

  • Sensoriske udfordringer

Børn med autisme kan opleve sensoriske udfordringer i skolemiljøet, såsom overfølsomhed over for støj, lys eller berøring (2). Dette kan gøre det ubehageligt for dem at være i klasselokalet og skabe angst, som kan føre til skolevægring.

  • Social angst og vanskeligheder

Mange børn med autisme har svært ved at forstå og navigere i sociale interaktioner. Skolen er et socialt krævende miljø, hvor børn skal navigere i venskaber, samarbejde og kommunikation med lærere. For børn med autisme kan dette føre til social angst og skolevægring (3).

  • Akademiske udfordringer

Nogle børn med autisme kan have indlæringsvanskeligheder eller kognitive udfordringer, der gør det svært for dem at følge med i skolen. Dette kan føre til frustration og skolevægring, især hvis de ikke får den nødvendige støtte fra lærere og pædagoger.

Strategier til at støtte børn med autisme, der oplever skolevægring

  • Individuelle støtteplaner

En effektiv måde at hjælpe børn med autisme, der oplever skolevægring, er at udarbejde en individuel støtteplan (ISP). En ISP er en skræddersyet plan, der tager højde for barnets unikke behov og udfordringer og indeholder konkrete mål og strategier for at støtte barnets deltagelse og succes i skolen (4).

  • Samarbejde mellem hjem og skole

Et stærkt samarbejde mellem hjem og skole er afgørende for at støtte børn med autisme, der oplever skolevægring. Dette inkluderer regelmæssig kommunikation mellem lærere, pædagoger og forældre om barnets fremskridt og udfordringer samt arbejde sammen om at udvikle og implementere strategier for at støtte barnet i skolen (5).

  • Fleksibilitet og tilpasning af undervisningen

For at støtte børn med autisme, der oplever skolevægring, er det vigtigt at lærere og pædagoger er fleksible og tilpasser undervisningen til barnets behov. Dette kan omfatte at tilbyde forskellige undervisningsmetoder, bruge visuelle hjælpemidler, give ekstra tid til opgaver og tilpasse miljøet for at minimere sensoriske udfordringer (6).

  • Gradvis eksponering og tilbagevenden til skolen

For børn med autisme, der oplever skolevægring, kan en gradvis tilbagevenden til skolen være en effektiv strategi. Dette kan omfatte gradvist at øge barnets eksponering for skolemiljøet og aktiviteter, såsom at starte med korte besøg uden for skoletid, deltage i enkelte lektioner og gradvist øge deres deltagelse, indtil de er i stand til at deltage fuldt ud (7).

  • Sociale færdighedstræning og støttegrupper

At styrke børns sociale færdigheder og tilbyde støttegrupper kan hjælpe dem med at føle sig mere trygge og selvsikre i sociale situationer, hvilket kan reducere skolevægring. Dette kan omfatte sociale færdighedstræning, hvor børn lærer og øver på sociale færdigheder i en struktureret og støttende setting, samt at deltage i støttegrupper med jævnaldrende, der også har autisme (8).

Konklusion

Skolevægring er et komplekst fænomen, der kræver en individuel og fleksibel tilgang for at støtte børn med autisme. Ved at arbejde sammen og anvende forskellige strategier kan fagprofessionelle, forældre og skoler gøre en positiv forskel for børn med autisme og hjælpe dem med at overvinde skolevægring og opnå succes i skolen.

3 dages kursus om skolevægring

Seminarer.dk tilbyder et 3-dages kursusforløb om skolevægring: “Skolevægring – Bag om skolefravær“. På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

  • Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis
  • Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra
  • Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet
  • Praksisnære redskaber til, hvordan du styrker samarbejdet mellem skole og forældre bedst muligt
  • Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen
  • Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet

Disclaimer: Det er vigtigt at understrege, at kurset “Skolevægring – Bag om skolefravær” IKKE dækker området skolevægring og autisme. Artiklens indhold afspejler ikke kursets indhold.


Referencer

(1) Kearney, C. A. (2008). School absenteeism and school refusal behavior in youth: A contemporary review. Clinical Psychology Review, 28(3), 451-471.

(2) Schaaf, R. C., & Lane, A. E. (2015). Toward a best-practice protocol for assessment of sensory features in ASD. Journal of Autism and Developmental Disorders, 45(5), 1380-1395.

(3) Bellini, S. (2006). The development of social anxiety in adolescents with autism spectrum disorders. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, 21(3), 138-145.

(4) Koegel, L. K., Koegel, R. L., & Brookman, L. I. (2003). Empirically supported pivotal response interventions for children with autism. In A. E. Kazdin & J. R. Weisz (Eds.), Evidence-based psychotherapies for children and adolescents (pp. 341-357). New York: Guilford Press.

(5) Stoner, J. B., Angell, M. E., House, J. J., & Bock, S. J. (2007). Transitions: Perspectives from parents of young children with autism spectrum disorder (ASD). Journal of Developmental and Physical Disabilities, 19(1), 23-39.

(6) Ashburner, J., Ziviani, J., & Rodger, S. (2010). Surviving in the mainstream: Capacity of children with autism spectrum disorders to perform academically and regulate their emotions and behavior at school. Research in Autism Spectrum Disorders, 4(1), 18-27.

(7) King, N. J., Tonge, B. J., Heyne, D., Pritchard, M., Rollings, S., Young, D., … & Ollendick, T. H. (1998). Cognitive-behavioral treatment of school-refusing children: A controlled evaluation. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 37(4), 395-403.

(8) Reichow, B., & Volkmar, F. R. (2010). Social skills interventions for individuals with autism: Evaluation for evidence-based practices within a best evidence synthesis framework. Journal of Autism and Developmental Disorders, 40(2), 149-166.

Relevante arrangementer

Skolevægring – Bag om skolefravær
3-dages kursus

Skolevægring – Bag om skolefravær

Fyn

Skolevægring/skolefravær kan have et utal af årsager, og hvis du skal hjælpe børn, som oplever, at det er svært at komme i skole, er du nødt til at kunne arbejde med komplekse og kontekstuelle årsagsforklaringer, praksisnære redskaber og undersøgelse af skolekontekst.

På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet Praksisnære redskaber til, hvordan du styrker samarbejdet mellem skole og forældre bedst muligt Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet
Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Skam, skyld og ny udsathed: unges mistrivsel i en præstationskultur
Kursus

Skam, skyld og ny udsathed: unges mistrivsel i en præstationskultur

Fyn, Jylland & Sjælland

Unges mistrivsel er et komplekst felt, og der er ikke ét enkelt svar på, hvorfor et stigende antal unge har det svært – ligesom der heller ikke er én løsning på mistrivslen.

Psykolog Maja Vain Gilbert peger dog på, at du som fagperson skal have øje for præstationskultur og de unges oplevelse af ikke at kunne leve op til den.

På dette kursus zoomer hun ind på utilstrækkelighedsfølelser og præstationskultur, og efter kurset har du nye tilgange til at skabe positiv forandring for de unge, bl.a. ved at kunne hjælpe dem med at opnå en større grad af livsmestring.

Undervejs lærer du bl.a. om:

Begrebet ”ny udsathed” og de unges forestillinger om normalitet og følelser som skyld og skam Sammenhængen mellem præstationskulturen og diagnosekulturen Hvordan du arbejder med præstationskulturen hos den enkelte unge Paradokset i at finde en balance – hvordan kan de unge følge med uden at overpræstere? Understøttelse af livsmestring
Læs mere
Diagnose eller opdragelse?
Kursus

Diagnose eller opdragelse?

Fyn & Jylland

Hvornår er et barns adfærd udtryk for en diagnose, og hvornår er den et resultat af opdragelsen – eller af begge dele? Det kan være svært at vurdere for dig som fagperson, og derfor har vi allieret os med cand.mag. og specialist i hjerneforskning Ann-Elisabeth Knudsen og psykolog Rikke Yde Tordrup.

På denne temadag sørger de for, at du får:

Viden om, hvordan du skelner mellem opvækstrelaterede problemer og neurologiske dysfunktioner Indblik i pædagogiske tiltag, der bringer barnet og børnegruppen/klassen i trivsel Kendskab til markante forældre og konkrete forslag til, hvordan du bedst møder børn, som ikke har oplevet grænser eller opdragelse Input til, hvordan du kan involvere forældrene og skabe et godt samarbejde

Lyder det som noget for dig?

Læs mere
Medfødte rusmiddelskader
Faglig Formiddag

Medfødte rusmiddelskader

Fyn

Få 3 timer med viden og inspiration, når vi byder dig inden for til Faglig Formiddag om forebyggelse, opsporing og indsatser ift. medfødte rusmiddelskader.

Ved at sidde med får du:

Viden om medfødte rusmiddelskader, senfølger og epigenetiske påvirkninger Viden om henvisningsmulighederne, når du har en konkret bekymring for senfølger af rusmidler under graviditeten. Viden om vigtigheden af korrekt rusmiddelscreening og information om barnets eller den voksnes eksponeringshistorik Inspiration til et styrket tværfagligt samarbejde, vidensdeling, opsporing og inddragelse af børn og unge med senfølger fra graviditeten

Ved det faglige ror står socialrådgiver og stifter af Fremtidens børn, Michela Wedel.

Læs mere