Smølfespark til nervesystemet

”Elevers trivsel i folkeskolen falder”

”Kun hver anden pige i 8. klasse er glad for, hvem hun er”

”Ny rapport: Børn og unges trivsel er blevet meget værre”

Ovenstående er blot et lille udsnit af de overskrifter, som har prydet artikler i de seneste år. Den ene undersøgelse efter den anden kommer nemlig til samme konklusion: Mange danske børn og unge har desværre ondt i livet. De kæmper bl.a. med stresssymptomer, ensomhed, stor selvkritik og skolevægring.

Én af dem, der møder disse børn og unge, er Pernille Thomsen. Hun er fysioterapeut og master i sundhedspædagogik, og i sin klinik hjælper hun især børn og unge, som har brug for at få ro på nervesystemet, fordi det er gået i alarmberedskab.

Der findes ikke kun ét svar på, hvorfor børn og unges trivsel er under pres, men flere eksperter peger bl.a. på, at vi lever i en tid med mange krav, mange indtryk og fuld fart over feltet. Pernille Thomsen er enig i den betragtning.

”Det hele går meget hurtigt, og børn og unge skal præstere på alle mulige fronter. Det, kan jeg godt forstå, er lige til at blive rundtosset af. Som fysioterapeut er jeg meget optaget af, hvad det er, der tænder nervesystemet og beder det om at være opmærksomt, og der må man bare sige, at der ikke er ret stille nogen steder. Der er hele tiden noget, som vil have vores opmærksomhed – og det gælder også for børnene og de unge. Og hvis der er stille et øjeblik, bliver telefonen åbnet, for vi er så vant til alt det, der hiver i vores opmærksomhed, at vi bliver rastløse og ikke helt ved, hvad vi skal stille op med os selv, når der er et øjebliks ro.”

Det konstante bombardement af vores sanser er naturligvis en udfordring for både børn og voksne, men forskellen er, at voksne rent neurofysiologisk bedre kan kapere det.

”Børn og unges hjerner og nervesystemer er enormt udfordrede på de krav, verden stiller, da de slet ikke er færdigudviklede. Derfor er de endnu dårligere rustet til at navigere i en verden, der på alle måder larmer så meget, og deres nervesystemer vil hurtigere overbelastes. Der er altid nogen eller noget, der smølfesparker børn og unges nervesystemer for at få deres opmærksomhed. Smølfespark gør ikke nødvendigvis ondt til at begynde med, men de er virkelig irriterende, og når der kommer mange af dem, hober de sig op, og så begynder det at gøre rigtig ondt,” understreger Pernille Thomsen.

Se relevant uddannelse: Bliv bio-psyko-social børne-stressvejleder

Det svære er blevet mere diffust

Børn og unges trivsel har været et særligt fokusområde for Pernille Thomsen siden 2013, hvor hun gik sammen med psykolog Charlotte Bjerregaard om at skabe behandlingstilgangen ”Søhestemad”. Den vender vi tilbage til om lidt.

Når hun dengang fik besøg i sin klinik af børn og unge, kunne de ofte pege på noget konkret som årsag til, at de f.eks. hyppigt blev kede af det eller havde ondt i maven. Det kunne bl.a. handle om mobning, meget larm i klassen eller forældre, der tit skændtes.

I de senere år har Pernille Thomsen dog i høj grad oplevet, at børnene og de unge har meget svært ved at identificere en specifik årsag til, at de har det dårligt.

”Ofte er det på en eller anden måde alting og ingenting. De har det bare svært, men der er ikke én ting, som særligt springer i øjnene. De føler bare ikke, at de kan mere. Jeg synes, det er en interessant udvikling, men jo også en meget bekymrende udvikling,” reflekterer hun og siger videre:

”Der er bl.a. mange af børnene, som har svært ved at være i skole, men uden at de kan sætte ord på, hvad det præcis handler om. De vil rigtig gerne i skole, for de har ikke lyst til at komme bagud, og de savner at være sammen med deres klassekammerater, men de kan bare ikke. Maven gør ondt, og pulsen raser af sted, når de prøver. Der er et eller andet ved det at være i skole, som får dem til at have det rigtig skidt. De har simpelthen fået skoleallergi.”

Årsagen til mistrivslen hos det enkelte barn eller den unge er heldigvis ikke afgørende for, om Pernille Thomsen kan hjælpe. Behandlingen er grundlæggende den samme uanset årsag, da det væsentlige er at få skabt ro i nervesystemet. Den ro går nemlig forud for alt andet. Og det bringer os tilbage til ”Søhestemad”-tilgangen.

Hjernens søhest skal fodres

Man kan måske undre sig over det noget atypiske navn på Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaards behandlingstilgang, for hvad har søheste med børn og unges trivsel at gøre?

For at forstå det skal vi i en tur ind i hjernen, nærmere bestemt i det limbiske system, hvor man bl.a. finder området hippocampus. Hippocampus betyder søhest på latin og har fået navnet på grund af sin lighed med den lille fisk.

Hippocampus er bl.a. vigtig for vores hukommelse, erindringer og indlæring og er desuden med til at berolige hjerneområdet amygdala, som bliver aktiveret, når kroppen registrerer, at der er fare på færde. Den fare kan være konkret og reel – f.eks. en bil der svinger ud foran os i trafikken – men den kan også være mere abstrakt. Alene det, at vi tænker på noget, vi finder ubehageligt, kan ligefrem sætte gang i amygdala.

Når kroppen og nervesystemet gennem længere tid er under pres, bliver stresshormonet kortisol sendt rundt i kroppen, og det er den rene gift for hippocampus. Det får ganske enkelt hippocampus til at skrumpe.

For at få amygdala ned i gear og skabe ro i nervesystemet er det derfor nødvendigt at sikre, at hippocampus har det godt og kan fungere efter hensigten. Hippocampus – eller søhesten – skal med andre ord fodres med gode signalstoffer/hormoner, og de kommer automatisk på menuen gennem fysisk aktivitet og berøring. En omgang stikbold udløser f.eks. de såkaldte lykkehormoner endorfin, serotonin og dopamin.

”Når børn og unge har det svært, kan det være et godt redskab, at de får lov at tale om det. Vi skal dog også huske at få kroppen med. For hvis nervesystemet er helt rundt på gulvet, kan børnene og de unge ikke rigtig noget. Frontallapperne fungerer ikke optimalt, hippocampus er under pres, og amygdala er blevet aktiveret. Så de har det dårligt i kroppen, og deres evne til at tænke, overskue og sætte ord på, hvad der foregår, bliver helt vildt forringet. Når vi laver Søhestemad, begynder børnene og de unge dog at få det rart i kroppen igen, og der bliver lige pludselig sat ordentlig gang i hjernen,” påpeger Pernille Thomsen.

Se relevant uddannelse: Bliv bio-psyko-social børne-stressvejleder

Behandling i børnehøjde

Pernille Thomsen oplever, at det ofte er en stor lettelse for børnene og de unge, at de hos hende ikke behøver at tale en hel masse om, hvordan de har det, men at der i stedet bliver gjort noget, som de kan mærke en hurtig effekt af. Pludselig gør det mindre ondt i maven, og de sover bedre om natten.

Det kan dog være overraskende for forældrene, at et forløb hos en fysioterapeut viser sig at være en del af svaret på, hvordan deres barn kan få det godt igen.

”Rigtig mange af de interventioner, vi har til børn og unge, er baseret på at tale om det svære. Men nogle gange har børnene og de unge slet ikke ord for det, der foregår – måske fordi kognitionen er så presset af stress – og så er det svært at rykke noget. Så det kan være en stor hjælp, at vi skruer ned for snakken og op for arbejdet med kroppen. Jeg kan jo ikke love forældrene, at jeg kan hjælpe deres barn, men jeg kan i hvert fald gøre noget andet end det, der typisk er fokus på i behandlingen,” fortæller Pernille Thomsen og fortsætter:

Hvis et barn eller en ung f.eks. fortæller mig, at det har svært ved at være i skole, foreslår jeg typisk at tage skolen ud af ligningen i en periode, så vi kan arbejde ordentligt med, hvad der sker i barnet eller den unge. Det tager tid at få nervesystemet i ro igen, når det har været så overbelastet. Hvis det på sigt lykkes barnet eller den unge at komme tilbage i skole og være glad, er det super dejligt, men jeg plejer at sige, at det ikke er et succeskriterium for min behandling, at han eller hun kan være fuld tid i skole. Et succeskriterium kan derimod være, at barnet kan sove om natten, ikke har ondt i maven og ikke har hjertebanken, og så må vi derfra finde ud af, hvad der kan lade sig gøre i relation til skolen.”

”Søhestemad”-tilgangen er ikke blot meget håndgribelig for børnene og de unge, fordi de kan mærke en direkte forskel på, hvordan de har det i kroppen. Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaard gør også meget ud af at have børnevenlige forklaringer på nervesystemet og alle de komplicerede processer, der sættes i gang ved overbelastning.

Det er derfor ikke kun hippocampus, som børnene og de unge lærer at kende under et andet navn. Amygdala er f.eks. blevet til Myggen, frontallapperne er bedre kendt som Direktøren, og hypothalamus – bindeleddet mellem nervesystemet og hormonsystemet – bliver kaldt Startknappen.

”Der er et helt sprog, jeg kan bruge sammen med børnene og de unge for at forklare dem, at det, der sker i deres kroppe, er helt naturlige reaktioner på et nervesystem, som er lige lovligt presset. I min klinik hænger der billeder af Søhesten, Myggen og så videre, som vi sammen kan se på og tale ud fra, og så kan de jo selv mærke, at der rent faktisk sker noget godt i kroppen, når de f.eks. hopper og danser og griner.”

Det kræver tværfaglighed at understøtte trivslen

Sammen med Charlotte Bjerregaard underviser Pernille Thomsen på uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder.

Omdrejningspunktet for den er netop ”Søhestemad”-tilgangen, som har et såkaldt bio-psyko-socialt perspektiv. Det vil sige, at den samtænker det biologiske (f.eks. de kropslige reaktioner) med det psykologiske (f.eks. tanker, følelser, selvværd, erfaringer) og det sociale (f.eks. relationer).

På den måde bliver det muligt at se hele vejen rundt om det enkelte barn – ikke mindst hvis de fagpersoner, som møder børn og unge i mistrivsel, arbejder sammen på tværs.

”Det er så vigtigt med helhedsorienterede indsatser, og det er et tværfagligt arbejde at skabe trivsel for børn og unge. Med uddannelsen lærer man at tænke alle delene sammen, og man får en forståelse af andres fagligheder. Jeg ved f.eks., hvad Charlotte kan, så jeg kan sende børn og unge hen til hende, når de har brug for at få nogle rigtig gode snakke om, hvordan de har det. Og Charlotte ved omvendt, at jeg kan hjælpe dem med at få ro på gennem en kropslig tilgang. Med uddannelsen til børne-stressvejleder får alle deltagerne den samme grundlæggende viden, men også en bedre fornemmelse af, hvornår de skal sætte andre i spil,” forklarer Pernille Thomsen.

Med dén viden i rygsækken kan fagpersoner også være med til at fjerne en tung vægt fra forældrenes skuldre. Pernille Thomsen oplever nemlig ofte, at forældrene er helt rundtossede og har brug for nogen, der kan hjælpe dem med at få styr på, hvad der sker i deres barn, og hvor de skal gå hen for at få den rette hjælp til barnet.

”Som børne-stressvejleder kan man agere kaptajn i en periode. Man kan udstikke en god retning, der hjælper barnet eller den unge og tager højde for både det mentale og fysiske aspekt af trivslen. Forældrene er jo også i krise, når de har et barn i krise. Så de kan virkelig have brug for bare at kunne være barnets mor eller far i stedet for hele tiden at skulle løbe rundt og forsøge at finde noget, der kan hjælpe. De har brug for at trække vejret lidt og være forældre frem for behandlere.”

Sammen kan vi lykkes

I sommeren 2024 vil mere end 100 været blevet uddannet som certificerede børne-stressvejledere. Blandt dem er f.eks. lærere, pædagoger, socialpædagoger, psykologer, ergoterapeuter, familiekonsulenter og fysioterapeuter.

Pernille Thomsen glæder sig over hver eneste nyuddannede børne-stressvejleder, den store faglige bredde blandt dem og ikke mindst over, at de rent faktisk oplever at kunne gå ud og bruge deres nye viden og redskaber i praksis. Men hun tillader sig også at drømme endnu større.

”Charlotte og jeg har været i gang med arbejdet på det her område i mere end 10 år, men på mange måder er vi jo stadig den nye pige i klassen. Det er et felt, som allerede er befolket med alt muligt andet, så det tager tid for alvor at komme igennem og få opmærksomhed over på ”Søhestemad”-tilgangen. Der er nogle ringe i vandet, som lige så stille skal have lov at sprede sig, så der kommer flere med, og der er uddannelsen jo en del af den proces. Jeg drømmer f.eks. om skoler, der i fremtiden ansætter børne-stressvejledere – eller fysioterapeuter og ergoterapeuter – så der er nogen, der har det bio-psyko-sociale perspektiv med og kan oversætte nervesystemet. Mit håb er, at der er et stort ”Søhesteunivers”, som kører uafhængigt af Charlotte og mig, når jeg går på pension om 10 år,” siger hun og understreger afsluttende:

”Det tager tid at få gjort plads til noget nyt, men jeg tror på, at det nok skal komme. Og mirakelkuren i forhold til at få børn og unge tilbage i trivsel findes i, at vi erkender, at det kræver et bio-psyko-socialt perspektiv og derfor arbejder sammen på tværs. Kroppen skal med i ligningen. Det handler om bevægelse hver dag, om at opleve nærhed hver dag og så ro og retning.”

Se relevant uddannelse: Bliv bio-psyko-social børne-stressvejleder