Mener du, at digitale medier har konsekvenser for børn og unges mentale og fysiske helbred? Ja, det kan de have. Biologiske behov som søvn, koncentration og evnen til at modstå kortsigtede fristelser er i risiko for at blive undermineret. Med digitale medier trænes hjernen til at være impuls- og lyst-styret frem for formålsstyret.

Derudover bliver de sociale interaktioner med andre mennesker koblet op på digitale medier frem for egentlig social fysisk interaktion. Hjernen trænes i at blive styret udefra, og dermed bliver mennesket afhængig af ydre impulser, hvormed glæden ved indre impulser bortfalder. Som det er i dag, er det først rigtigt glædesvækkende, når ydre impulser anerkender og dokumenterer menneskets liv. Det har betydning for vores fysiske og psykiske velvære. Børn og unge vænner sig til kortere og flygtige relationer, som ikke gavner barnet eller den unges livskvalitet. Dette påvirker hjernen i modsat retning i forhold til, hvis vi indgår dybe relationer med andre mennesker.

Er brugen af smartphones og tablets et bevidst ønske eller en ubevidst adfærd? Er der tale om en vane eller en form for afhængighed?

Digitale medier, apps, sociale platforme mv. er designet til at gribe og vedholde vores opmærksomhed. De er med til at skabe en dårlig vane. Der er ikke tale om en egentlig afhængighed, men en dårlig vane, der styrer mennesket i så høj grad, at vanen er svær at komme af med igen. Det er blevet til en så stor vane, at det former barnets hverdag. Samtidig bliver barnet meget optaget af, hvad andre synes om sig – det bliver hurtigt udgangspunktet for, hvordan barnet tænker om sig selv. Barnet når ikke at føle efter, hvordan det selv har det eller selv tænker. Det vil sige, at barnets selvværd og værdier kommer til at afhænge af, at andre anerkender barnet digitalt – altså præger omgivelserne barnets virkelighedsopfattelse frem for, at barnet præges af indre tanker og kerne – det hele foregår udenfor – og det styrker ikke barnet indeni. Det er problematisk for børn og unge, idet de er i gang med at danne et billede af, hvordan verden er. Børn og unge skal vide noget om, hvordan mennesker agerer og ikke, hvordan teknologien ønsker, at vi skal tænke om livet. Referencerammen bliver ikke naturlig – det er som at leve i et eventyrland. Og det er ikke givtigt – vi har brug for, at mennesker er langt stærkere indeni.

Har du tre gode råd til, hvordan de fagprofessionelle kan gribe hverdagen an i forhold til udfordringen med at fange børnenes opmærksomhed og gennemføre deres undervisning eller anden virke i forhold til børn og unge med respekt for vigtigheden af digital læring?

1. De fagprofessionelle skal skabe et rum og rammer for, hvilken adfærd de ønsker for det, der skal finde sted i konteksten. De skal være tydelige med formålet. Det vil være med til at øge sandsynligheden for, at den voksne vinder konkurrencen med de digitale medier. De skal tage stilling til, om rummet skal være analogt eller digitalt. Et blandet rum skaber usikkerhed om, hvorvidt børnene er mentalt til stede. Den fagprofessionelle kan også være usikker på, om barnet eller den unge har opfattet en given besked.

2. Tag udgangspunkt i, hvad hjernen kan kapere, og hvad børnene er vant til at kapere. Børnenes hjerner er vant til at blive stimuleret hele tiden. De skal derfor aktiveres med pædagogisk og didaktisk spændende undervisning og ikke bare sidde og lytte. Samtidig er det vigtigt at lære at være fokuseret og engageret og få sociale kompetencer. Tænk inddragende. Børn skal lære at opdage og kastes ud i nogle uforudsigelige situationer og på den måde opnå selverkendelse og erfaring. Hjernen skal udfordres på koncentration, fordybelse og sociale interaktioner for at undgå, at de hjernecentre, der styrer dette, ikke visner. Empati skal også trænes for, at denne evne ikke visner, for ellers bliver barnet eller den unge sygeligt optaget af, hvad andre synes og tænker om sig.

3. Opsæt tydelige regler for, hvad der skal ske og lav forventningsafstemning sammen med børnene og de unge. Lad dem komme med input til selv at formulere en politik for anvendelsen af digitale medier. Handlingerne skal stemme overens med husreglerne. De kulturelle rammer bidrager til en mere ubevidst adfærd. Få afklaret disse to lag – dels de konkrete husregler – dels de kulturelle rammer, for så er det nemmere at arbejde med de individuelle rammer.

Hvad er sunde digitale vaner for dig?

Det er et spørgsmål om at tillære sig egenskaber om brugen af digitale medier, der så vidt muligt har et formålsstyret brug, så den impulsstyrede og lyststyrede brug begrænses så meget som muligt. Mennesker skal bruge teknologi til at ville mere i stedet for, at teknologien bruger os – smartphones bruges ikke smart i dag. Vi er biologiske væsener, og når vi bruger vores tid på ting, der ikke er vigtige, øger vi risikoen for at få stress.

Hvorfor skal man som fagprofessionel deltage på temadagen “Børn og unges digitale liv”? 

Fagprofessionelle skal deltage på denne dag for at få mere indblik i, hvad digitaliseringen helt konkret betyder for børn og unge. Vi befinder os i et kæmpe videns-tomrum med hensyn til hensigtsmæssig brug af digitale medier, som hverken fagprofessionelle, politikere, digitale brugere eller forældre har indsigt i. Alt for mange går rundt med forhøjet stressniveau, samtidig med at vi lever i et af verdens lykkeligste lande. Vi er det land, hvor flest småbørnsmødre er på arbejdsmarkedet, hvor skilsmisseprocenten er størst og hvor flest børn og unge er på de sociale medier. Vi får som mennesker simpelthen ikke nok omsorg. Hvis man som faperson gerne vil kunne forstå og rådgive børn og unge med hensyn til, hvad der er bedst for dem, så er det en super god idé at starte med at deltage på denne dag. Mange fagprofessionelle tager på kurser om kriseramte børn. Vi er ved at være i en digital krise, som børn ikke selv forstår, og det skal de have hjælp til, og derfor er denne temadag meget relevant for fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge.