Ikke kun lærere og pædagoger i skolerne står i dag over for en stor udfordring med inklusion. Opgaven er også overvældende i vuggestuer og børnehaver, mener Tacha Elung, som kan skrive både forfatter, lærer, konsulent på inklusionsområdet og indehaver af Systemisk-consult på sit visitkort. Og så er hun underviser på Seminarer.dk’s inklusionsvejlederuddannelse.
Se også relevant uddannelse i AKT og Inklusion her.
“Selv børn uden særlige behov eller diagnoser har brug for ekstra og særlig opmærksomhed. De mangler store dele af det, der er definitionen på livsduelighed såsom selvkontrol, behovsudskydelse og indgåelse af kompromisser. Mange børn vokser op og bliver behandlet, så de får en oplevelse af sig selv som en lille konge eller dronning, og når der er 20 af slagsen, er det vanskeligt at indgå i et fællesskab“, siger hun.
Tacha Elung har tre bud på, hvorfor vi står dér i dag:
Det første er, at børnene er vokset op i den digitale tidsalder, hvor både de og deres forældre ofte har deres opmærksomhed rettet mod telefon, tablet og computer på bekostning af nærværet. Det andet bud er, at forældrene i misforstået omsorg forsømmer at vende barnets ansigt ud mod verden, fordi hvert enkelt barn er et projekt. Dermed får børnene ikke øje på, at livet består af fællesskaber. Og endeligt skyldes det vores almindelige travlhed.
“Derfor er inklusion blevet en større opgave end nogensinde, men i stedet for at tilføre de nødvendige ressourcer, har kommunerne sparet og dermed skudt sig selv i foden. For hvis pædagogerne ikke har den uddannelse og de ressourcer, der skal til, så breder der sig en træthedsstemning og en magtesløshed og en følelse af, at man ikke slår til som professionel”, mener Tacha Elung.
For meget fokus på adfærden
Der findes heldigvis redskaber og metoder, som kan hjælpe pædagogerne med den svære opgave, og det er netop, hvad Tacha Elung underviser dem i.
Hun argumenterer for, at man skal skifte fokus væk fra børnenes adfærd til at se på, hvad der ligger bag adfærden. Man skal ind i børnenes hoveder og forstå, hvordan det giver mening for børnene at agere, som de gør. Når den forståelse er på plads, kan man sætte de rette tiltag i gang.
Også det at møde barnet med positive forventninger kan skabe forandring:
“Vi skal være meget bevidste om, at vi ikke skaber negativt dominerende historier i vores frustration over, at det er svært at være dér. Det er bydende nødvendigt, at vi skaber alternative historier, fordi vi med en positiv forståelse af barnet også møder det på en ny måde, som får barnet til at ændre sig”, siger Tacha Elung.
Meget kan altså opnås ved, at den voksne ændrer sin indstilling, men der er også mere konkrete redskaber, såsom at ignorere negativ adfærd, rose den positive adfærd og at fortælle barnet, hvad det må i stedet for at fortælle det, hvad det ikke må. Ved at undgå de mange negationer, ændres dynamikken.
Se også relevant uddannelse i AKT og Inklusion her.
Utilstrækkeligt at sende én på kursus i inklusion
Men er det noget, som kan læres på et kursus?
“Man skal helt ind og arbejde med sit mindset, så det er ikke så let, men at dømme ud fra kursisternes reaktioner bagefter, er der meget at hente. De føler, at de udvikler sig som pædagoger, samtidig med at de får nye redskaber med hjem. Men man falder let tilbage til gamle mønstre, så man skal helst være flere af sted fra den samme institution for at støtte hinanden i processen. Og man skal blive ved med at følge op, for det er en kulturændring, der skal til, og den opnår man ikke ved at sende én på kursus og så håbe på, at det breder sig til hele institutionen”, siger Tacha Elung.
Skal vi komme til jer?
Har du spørgsmål omkring en eventuel hjemtagelse af uddannelsen til din kommune eller arbejdsplads, så kontakt da venligst Seminarer.dk på 66159043 og spørg efter projektkoordinator, Tina Lynge.
