Kurser og efteruddannelse for lærere
Artikel

Skolevægring og ADHD – definition, årsager & strategier

Skolevægring er et stigende problem, især for børn med ADHD. Denne artikel undersøger forholdet mellem skolevægring og ADHD samt effektive interventioner og strategier for at hjælpe disse børn.

Af Seminarer.dk
skolevægring adhd
Skolevægring er et stigende problem i mange vestlige lande, og Danmark er ingen undtagelse. Skolevægring kan være særligt udfordrende for børn med ADHD, som ofte oplever en højere grad af stress og angst i skolemiljøet. I denne artikel vil vi dykke ned i forholdet mellem skolevægring og ADHD, undersøge årsagerne til skolevægring hos børn med ADHD og fremhæve nogle interventioner og strategier, der kan anvendes for at hjælpe disse børn med at overvinde deres skolevægring.

Indholdsfortegnelse

  • Skolevægring: En definition
  • ADHD og dets indvirkning på skolevægring
  • Årsager til skolevægring hos børn med ADHD
  • Interventioner og strategier til at tackle skolevægring
  • Konklusion
  • Referencer

Skolevægring: En definition

Skolevægring er et komplekst fænomen, der refererer til en vedvarende frygt for at gå i skole. Børn, der oplever skolevægring, vil ofte forsøge at undgå at gå i skole ved at klage over fysiske symptomer, såsom hovedpine eller mavesmerter, eller ved at bruge adfærdsmæssige taktikker, såsom at nægte at stå op om morgenen eller nægte at tage tøj på om morgenen (Dansk Psykolog Forening, 2018).

ADHD og dets indvirkning på skolevægring

Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) er en neurologisk udviklingsforstyrrelse, der er karakteriseret ved uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet (National Institute of Mental Health, 2021). Børn med ADHD kan have svært ved at koncentrere sig, planlægge og udføre opgaver, og de kan have problemer med at regulere deres følelser og adfærd.

Forskning viser, at børn med ADHD er mere tilbøjelige til at opleve skolevægring end børn uden ADHD (Kearney & Silverman, 1995). Dette skyldes i høj grad, at børn med ADHD ofte har svært ved at tilpasse sig skolens krav og strukturer, og de kan opleve en højere grad af stress, angst og frustration i forbindelse med skolegangen (Kendall, 1994).

Se relevant arrangement:Skolevægring – Bag om skolefravær

Årsager til skolevægring hos børn med ADHD

Der er flere faktorer, der kan bidrage til skolevægring hos børn med ADHD. Nogle af disse faktorer inkluderer:

Manglende støtte og forståelse fra lærere og skolepersonale: Børn med ADHD kan have brug for ekstra støtte og tilpasning i skolemiljøet for at kunne trives og lære effektivt. Hvis lærere og skolepersonale ikke er opmærksomme på de særlige behov, som børn med ADHD har, kan det føre til frustration og skolevægring (Barkley, 2013).

Mobning og social isolation: Børn med ADHD kan opleve mobning og social isolation på grund af deres adfærd og vanskeligheder med at følge sociale normer. Disse negative sociale oplevelser kan forværre angst og føre til skolevægring (Kendall, 1994).

Angst og depression: Børn med ADHD har en øget risiko for at udvikle angst og depression, hvilket kan bidrage til skolevægring (Nøvik, 2006).

Akademiske vanskeligheder: Børn med ADHD kan opleve betydelige akademiske vanskeligheder, som kan føre til lavt selvværd og skolevægring (Barkley, 2013).

Se relevant arrangement: ADHD uddannelse: Bliv certificeret vejleder i ADHD eller vores Digitale lektioner om ADHD.

Interventioner og strategier til at tackle skolevægring

For at hjælpe børn med ADHD og skolevægring er det vigtigt at identificere og adressere de underliggende årsager til skolevægringen. Nogle interventioner og strategier, der kan være effektive, inkluderer:

Tæt samarbejde mellem forældre, lærere og skolepersonale: Det er afgørende, at alle involverede parter arbejder sammen for at støtte barnet og udvikle en plan for at tackle skolevægringen (Dansk Psykolog Forening, 2018).

Tilpasning af skolemiljøet: Skoler kan tilpasse deres miljø og undervisningsmetoder for at imødekomme børn med ADHD, for eksempel ved at give ekstra støtte og vejledning, reducere støj og distraktioner i klasseværelset og anvende en struktureret og forudsigelig daglig rutine (Barkley, 2013).

Psykologisk støtte og terapi: Børn med ADHD og skolevægring kan drage fordel af psykologisk støtte og terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller familiebaseret terapi, for at hjælpe dem med at lære copingstrategier og håndtere deres angst og stress (Kendall, 1994).

Medicinsk behandling: I nogle tilfælde kan medicinsk behandling af ADHD, såsom stimulanter eller ikke-stimulerende ADHD-medicin, hjælpe med at reducere symptomerne og forbedre skolegangen (National Institute of Mental Health, 2021).

Konklusion

Skolevægring er et alvorligt problem, der kræver en multidimensionel tilgang for effektivt at kunne hjælpe børn med ADHD. Ved at arbejde tæt sammen med forældre, lærere og andre  fagprofessionelle og ved at tilpasse skolemiljøet og undervisningsmetoderne, kan man skabe en mere støttende og inkluderende skoleoplevelse for børn med ADHD. Psykologisk støtte, terapi og eventuel medicinsk behandling kan også spille en vigtig rolle i at hjælpe disse børn med at overvinde skolevægring og opnå deres fulde potentiale.


Referencer

Barkley, R. A. (2013). Taking Charge of ADHD: The Complete, Authoritative Guide for Parents. New York: Guilford Press.

Dansk Psykolog Forening. (2018). Flere og flere børn kommer ikke i skole på grund af angst:
https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/artikler/flere-og-flere-boern-kommer-ikke-i-skole-paa-grund-af-angst/

Kearney, C. A., & Silverman, W. K. (1995). Family environment of youngsters with school refusal behavior: A synopsis with implications for assessment and treatment. The American Journal of Family Therapy, 23(1), 59-72.

Kendall, P. C. (1994). Treating anxiety disorders in children: Results of a randomized clinical trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 62(1), 100-110.

National Institute of Mental Health. (2021). Attention Deficit Hyperactivity Disorder: https://www.nimh.nih.gov/health/topics/attention-deficit-hyperactivity-disorder-adhd/index.shtml

Nøvik, T. S. (2006). Validity of the Child Behaviour Checklist in a Norwegian sample. European Child & Adolescent Psychiatry, 15(4), 236-242.

Relevante arrangementer

Skolevægring – Bag om ufrivilligt skolefravær
3-dages kursus

Skolevægring – Bag om ufrivilligt skolefravær

Fyn

Skolevægring/ufrivilligt skolefravær kan have et utal af årsager. Hvis du skal kunne forebygge skolefraværet og hjælpe de børn, som oplever, at det er svært at komme i skole, er du nødt til at kunne arbejde med komplekse og kontekstuelle årsagsforklaringer, praksisnære redskaber og undersøgelse af skolekontekst.

På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:

Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis

Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra

Praksisnære redskaber til, hvordan du kan arbejde forebyggende ved at rette fokus på klassens og skolens sociale, fællesskabende, didaktiske og organisatoriske kontekst

Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet

Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen

Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fra indsigt til indsats: Skab en DLD-venlig skole
Kursus

Fra indsigt til indsats: Skab en DLD-venlig skole

Fyn

Omkring 7-8 % af alle børn i Danmark har udviklingsmæssige sprogvanskeligheder (DLD). DLD er dermed mere hyppig end autismespektrumforstyrrelser, men da diagnosen kan være rigtig svær at spotte, får den ofte ikke meget opmærksomhed.

Tag derfor med på dette 2-dages kursus, hvor du bliver klædt på med kompetencer til at skabe en mere DLD-venlig skole og understøtte både læring og trivsel for elever med DLD.

Undervejs får du bl.a.:

Viden om DLD, og hvordan DLD kan påvirke elevers deltagelse, læring og trivsel Konkrete pædagogiske og didaktiske greb til arbejdet med elever med DLD Styrket forståelse af tværfagligt samarbejde som en central del af indsatsen omkring elever med DLD Mulighed for at omsætte viden til praksis gennem afprøvning mellem kursusdag 1 og 2

I spidsen for kurset står med cand.mag. i audiologopædi Sahra Mengal og audiologopæd Anne Haven, som er forfattere til “DLD-venlig skole” (2025) udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.

Læs mere
Forebyg mistrivsel og frafald blandt unge
Kursus

Forebyg mistrivsel og frafald blandt unge

Fyn

Mange lærere og undervisere oplever i disse år, at flere unge kæmper med mistrivsel, pres og manglende motivation i deres skole- og uddannelsesforløb.

For nogle viser det sig som lav deltagelse i undervisningen og for andre som øget fravær, der kan føre til, at de mister tilknytningen til skolen eller i sidste ende falder fra deres uddannelse.

På dette kursus opnår du forskningsbaseret viden og kompetencer til at mindske frafald og styrke trivsel, resiliens og relationer hos de unge.

På kurset får du bl.a.:

En forskningsbaseret forståelse af mistrivsel blandt unge og af de faktorer, der kan føre til fravær og frafald Indsigt i, hvordan resiliens kan styrkes i læringsmiljøer og omsættes i din egen praksis Inspiration til konkrete måder at arbejde med relationer, fællesskaber og deltagelse i undervisningen En tydeligere forståelse af din rolle som fagprofessionel i arbejdet med unges trivsel og tilknytning 8 forskningsbaserede veje, du kan bruge som afsæt for at styrke trivsel og resiliens blandt unge
Læs mere