Header_Belastningsreaktioner
Børn & unge
Kursus

Belastningsreaktioner hos unge og voksne med autisme

Få redskaber til at identificere, forebygge og afhjælpe belastningsreaktioner hos unge og voksne med autisme.

Mennesker med autisme har en øget risiko for at opleve belastningsreaktioner. Årsagerne til belastningsreaktionerne kan dog være anderledes end hos neurotypiske mennesker, og det har betydning for, hvilke strategier der virker for dem. Så hvordan hjælper du egentlig bedst?

Det får du svar på som deltager på denne kursusdag, hvor du opnår:

  • Viden om, hvordan du kan identificere tegn på belastningsreaktioner ved autisme
  • Indsigt i mulige årsager til belastningsreaktioner ved autisme, f.eks. stress, angst og isolation
  • Redskaber til, hvordan du kan arbejde med belastningsreaktioner ved autisme
  • Eksempler, forklaringer og redskaber, du kan overføre direkte til dine egne opgaver lige efter kurset

Få mere at vide om kurset lige herunder.

 

Sådan forebygger du belastningsreaktioner og sætter ind med hjælpsomme strategier

Mennesker med autisme har en højere risiko for at opleve belastningsreaktioner som bl.a. stress, angst, depression og isolation.  

Belastningsreaktioner kan få store omkostninger for både den enkeltes trivsel og udvikling samt for muligheden for at finde fodfæste og blive fastholdt i skole, uddannelse og på arbejdsmarkedet. Samtidig har forskning gentagne gange vist, at når mennesker først går ned med f.eks. stress og depression, er der en højere risiko for at gå ned igen, og for hver gang bliver det sværere at komme op igen. 

Selvom tegn på belastning kan se ens ud hos mennesker med og uden autisme (f.eks. påvirket humør, nedsat lyst og overskud, dårlig hukommelse, øget irritation, isolationstendens, øget ængstelighed, osv.), kan årsagerne være meget forskellige. Af denne grund virker de indsatser, vi bruger til mennesker uden autisme, også sjældent som ønsket til mennesker med autisme – og det kan være svært at finde vejen ud af mistrivsel og belastning.

Derfor er det vigtigt at kunne identificere individuelle årsager til og tegn på belastninger, samt både at kunne forebygge belastningsreaktioner og sætte ind med hjælpsomme strategier, når belastningen allerede er blevet for stor.  

Dagens indhold   

På denne kursusdag får du en unik mulighed for at styrke din viden om belastningsreaktioner hos unge og voksne med autisme, når psykolog Catrine Madsin deler ud af sin ekspertviden med fokus på:    

  • Kort rammesætning af autismediagnosen, så vi sikrer fælles forståelse på kursusdagen  
  • Mulige årsager til den øgede sårbarhed for stress-belastning ved autisme  
  • Almindelige tegn på belastning, og hvordan de kan se ud i hverdagen hos unge og voksne med autisme (primært fokus på stress, angst og isolation) 
  • Konkrete eksempler og redskaber til at afdække, forebygge og mindske belastningsreaktionerne i hverdagen 

Kursusdagen vil være en vekslen mellem teori, forskning, eksempler fra praksis, værktøjer og summetid.  

Dit udbytte 

  • Viden om, hvordan du kan identificere tegn på belastningsreaktioner ved autisme 
  • Indsigt i mulige årsager til belastningsreaktioner ved autisme, f.eks. stress, angst og isolation 
  • Redskaber til, hvordan du kan arbejde med belastningsreaktioner ved autisme 
  • Eksempler, forklaringer og redskaber, du kan overføre direkte til dine egne opgaver lige efter kurset 

Målgruppe 

Kurset er målrettet fagpersoner, der til dagligt arbejder med unge og voksne med autisme.  Det kan f.eks. være pædagogisk personale på bosteder/uddannelsesinstitutioner/socialpsykiatri, socialrådgivere, virksomhedskonsulenter, mentorer, mestringsvejledere og psykologer. 

Dagens underviser

Catrine Madsin
Klik for at se
Catrine Madsin
Catrine Madsin
selvstændig aut. psykolog med speciale i autisme
Hun er desuden specialist i børneneuropsykologi og har knap 15 års erfaring med at arbejde med at udrede, behandle og skabe indsatser for børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (autisme, ADHD og IQ-udfordringer) og de belastningsreaktioner, der kan opstå hos mennesker, som har en udviklingsforstyrrelse.

I dagligdagen arbejder Catrine Madsin i en bred vekslen mellem at supervisere fagpersoner, afholde kurser og oplæg, samt afholde terapeutiske og rådgivende samtaler med personer med autisme og ADHD samt deres pårørende.

Catrine Madsins fokus er altid på at omsætte nyeste teori og forskning til viden og redskaber, der er nemmest muligt at omsætte til egen hverdag.
TID & STED:
Det sker:
Den 6. december 2023 på Scandic Silkeborg
Den 15. december 2023 på Scandic Hvidovre

Undervisning fra kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.080, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulige rabatter:
Maillisterabat (10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan din arbejdsplads få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.