Header Traumebevidst tilgang
Sundhed
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

  • Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse
  • Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren
  • Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner
  • En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer
  • Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Bliv klædt på til at anvende den traumebevidste tilgang  

Mennesker, der lever i social udsathed eller har psykiske udfordringer, har ofte traumer med i bagagen. Af den årsag kan de blandt andet opleve følelsen af frygt eller magtesløshed i sådan en grad, at det påvirker deres funktionsevne og trivsel markant.  Undersøgelser viser, at ca. 50 % af den danske befolkning har oplevet noget, som er potentielt traumatiserende, og at tallet er endnu højere for mennesker, som er i socialt udsatte positioner. 

Den traumebevidste tilgang er ikke en behandlingsform, men en ramme for samarbejdet med borgeren, som samtidig kan understøtte bla. recovery, rehabilitering og sociale indsatser. Grundlæggende handler det om, hvordan man som fagperson møder borgeren med et afsæt om at skabe tillid og tryghed i mødet, dialogen og samarbejdet.  

På denne kursusdag klæder psykolog Camilla Bechsgaard dig på til at arbejde traumebevidst. Sammen dykker vi ned i, hvordan du helt konkret skaber rammerne for, hvordan du møder mennesker med traumer på den mest hensigtsmæssige måde.  

Camilla Bechsgaard har dyb viden om og adskillige års erfaring med den traumebevidste tilgang inden for forskellige faggrupper. Særligt med det afsæt at give fagpersonen de nødvendige kompetencer til at kunne tale om borgerens traume uden at retraumatisere.  

På dette kursus om traumebevidst tilgang får du: Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner  Kendskab til traumers effekt på individet  Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse  Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren  En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer  Målgruppe:

Kurset er primært rettet mod fagprofessionelle, der arbejder med socialt udsatte og/eller traumeramte voksne.

Traumebevidst tilgang styrker relationsarbejdet og giver øget ro

Et menneske, der har oplevet et traume, vil ofte være stærkt overvældet af følelser som frygt eller rædsel, hvilket vil påvirke personens ressourcer til at mestre udfordringer i hverdagen. Ubehandlede traumer kan sætte dybe spor og udfordre borgeren på følelsen af sikkerhed og evnen til selvregulering. Det vil også ofte have en betydning for personens relationer til andre. Den traumebevidste tilgang vil derfor være et afsæt for den professionelle til at skabe rammerne for, at borgen kan genvinde oplevelsen af empowerment, tryghed, tillid og ro i nervesystemet. 

Vores nervesystem reagerer på det, vi har oplevet. Har man som fagprofessionel ikke en baggrundsviden om, hvordan traumatiserede borgeres reaktioner, kan se ud, kan adfærden virke uforståelig. Men har du en viden om, hvad der er på spil for den traumeramte, vil adfærden virke mere meningsfuld i konteksten.

Understøt eksisterende indsatser med den traumebevidste tilgang
Den traumebevidste tilgang går hånd i hånd med andre metoder som eksempelvis recovery eller mentalisering. Tilgangen har ikke til formål at erstatte en standardiseret metode, men i stedet understøtte de allerede igangværende indsatser og sikre, at indsatserne samlet set blive mere virkningsfulde. En borger med traumer vil ofte opleve utryghed, mistillid og et forhøjet alarmberedskab i mødet med det sociale system. Det kan have stor betydning for samarbejdet om indsatsen og for borgerens udbytte af den.
Når du arbejder traumebevidst, vil du opleve, at du har redskaber til:
- At møde mennesker med tillid, forståelse og anerkendelse, da du vil have kendskab til, hvad der ligger bag reaktionsmønstrene
- At samarbejde med borgere, der reagerer med ængstelse, skepsis eller aggression
- At skabe øget tryghed
- At understøtte andre indsatser og gøre dem mere virkningsfulde

Underviser

Camilla Carlsen Bechsgaard
Klik for at se
Camilla Carlsen Bechsgaard
Camilla Carlsen Bechsgaard
Psykolog
Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard har gennem en årrække arbejdet med voksne, som har traumer og senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, herunder som VISO-specialist for Social-og Boligstyrelsen og som terapeut. Dette arbejde er suppleret med rådgivning af og terapi med mennesker, der har traumer efter kriminalitet, vold eller flugt. Blandt andet har hun arbejdet med behandling af voldsramte kvinder og kvinder i prostitution. Uanset, hvad der er sket for det enkelte menneske, og hvor socialt sårbare de er, er reaktionsmønstrene ofte de samme. I forløbene mødes de med en ligeværdig vidensformidling og redskaber til at lindre flashbacks, angst og mareridt. Uanset, om man er hjemløs eller bor i en dyr villa, er det Camilla C. Bechsgaards erfaring, at det for mange er lindrende blot at blive mødt af en fagperson, der møder dem med respekt og konkret viden om de traumer, de kæmper med.
TID & STED:
Det sker:
Den 13. maj 2024 på Scandic Silkeborg
Den 16. maj 2024 på Scandic Hvidovre

Undervisning fra kl. 09.00-16.00
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 3.380, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Mulig rabat:
Maillisterabat (5 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Mulig rabat - skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.