På kurset undersøger vi, hvilken funktion den selvskadende adfærd kan have. Hvor selvskade i en neurotypisk kontekst ofte forstås som et forsøg på at håndtere intense og overvældende følelser, kan selvskaden have en særlig kompleks betydning hos mennesker med autisme. Her bliver selvskade en konkret strategi, der både kan rumme et forsøg på at regulere sensoriske udfordringer, forstå kropslige signaler og skabe en fysisk udtryksform for intense og overvældende mentale og følelsesmæssige tilstande.
Dagens indhold
På onlinekurset “Autisme og selvskade” tydeliggør og konkretiserer vi, hvordan du kan arbejde mentaliserende med mennesker med autisme, der har selvskadende adfærd eller udviser tegn på dette. Sammen undersøger vi sammenhængen mellem sensoriske udfordringer, følelsesmæssig regulering og kommunikative vanskeligheder.
Dit udbytte er
- Viden om de mentale og følelsesmæssige tilstande bag selvskadende adfærd hos mennesker med autisme
- Forståelse af den afvigende følelsesmæssige og kropslige forankring, og hvordan dette relaterer sig til selvskadende adfærd.
- Konkrete mentaliserende metoder til at følelsesregulere mennesker
- Konkrete mentaliserende metoder og konkrete mentaliserende værktøjer til at støtte og styrke kropslig samt følelsesmæssig regulering for at minimere den selvskadende adfærd. Metoderne og værktøjerne er specifikt udviklet arbejdet med mennesker med autisme.
Målgruppe
Onlinekurset henvender sig særligt til alle fagprofessionelle, der arbejder med mennesker med autisme – herunder socialfagligt, sundhedsfagligt og psykologisk personale i kommuner, regioner og i privat regi. Kurset er dog relevant for alle, der ønsker en dybere forståelse af de mentale tilstande, sensoriske udfordringer og følelsesmæssige mekanismer, der kan ligge bag selvskadende adfærd hos børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser.