Header_Arbejdslivets dilemmaer
Ledelse & Organisation
Kursus

Arbejdslivets dilemmaer

Hvordan styrker vi fællesskabet på arbejdspladsen? Hvordan skaber vi inkluderende og sociale arbejdspladser? Hvordan udvikler vi kompetencer i en tid med AI? Og hvordan leder vi sammen midt i forandringer?

De spørgsmål griber ledelsesrådgiver Joel Haviv fat i på denne interessante kursusdag, og ved at deltage bliver du skarpere på, hvordan du og dine kollegaer skaber det bedst mulige arbejdsliv.

Med fra dagen tager du:

  • Ny inspiration til at styrke arbejdsfællesskabet
  • Indsigt i, hvordan du styrker egne og medarbejders kompetencer i en forandringspræget tid
  • Plads til refleksion over, hvordan vi kan skabe en inkluderende arbejdsplads i praksis

Det moderne arbejdsliv er fyldt med paradokser

Vi tilbringer størstedelen af vores vågne tid på arbejdet, og arbejdet er med til at definere, hvem vi er. Det giver os værdi – både økonomisk og menneskeligt – og er rammen for fællesskab, kreativitet og samarbejde.  

Men det moderne arbejdsliv har også en pris: et konstant arbejdspres, krav om effektivitet og risikoen for mistrivsel. 

På denne kursusdag zoomer vi derfor ind på arbejdslivets dilemmaer sammen med Joel Haviv, direktør, ledelsesrådgiver og forfatter 

4 centrale temaer

Med udgangspunkt i 4 centrale temaer undersøger vi de komplekse situationer, vi alle møder i vores arbejdsliv: 

  • Hvordan styrker vi fællesskabet på arbejdspladsen? 
  • Hvordan udvikler vi kompetencer i en tid med AI? 
  • Hvordan leder vi sammen midt i forandringer? 
  • Hvordan skaber vi inkluderende og sociale arbejdspladser? 

Det handler om de store spørgsmål i arbejdslivet – fællesskab, udvikling, ledelse og diversitet. Joel Haviv åbner for samtaler, der giver nye perspektiver, inspiration og indsigt i en tid præget af forandring og optimering. 

Dagen er ikke kun til lytning. Gennem samtalesaloner arbejder vi sammen aktivt med dilemmaerne, så du kan tage konkrete refleksioner og fornyet forståelse med hjem til din arbejdsplads, dine kolleger og dig selv. 

Dagens udbytte

  • Ny inspiration til at styrke arbejdsfællesskabet
  • Indsigt i, hvordan du styrker egne og medarbejders kompetencer i en forandringspræget tid
  • Plads til refleksion over, hvordan vi kan skabe en inkluderende arbejdsplads i praksis

 

Målgruppe

Dagen er relevant for dig, der er leder, teamleder eller HR, eller hvis du blot har interesse for arbejdslivets dilemmaer og søger ny inspiration og forståelse af, hvordan du og dine kollegaer kan understøtte det gode arbejdsliv, trivsel og mening. 

Dagens underviser

Underviser_Joel Haviv
Joel Haviv
Direktør, ledelsesrådgiver og forfatter
Joel Haviv har 16 års erfaring fra kommercielle roller og arbejder i dag med at løfte og vækste startup- og scaleup-virksomheder. Han er en aktiv problemløser og brænder for alle facetter af lederskab, digital transformation, salg og kommerciel forretningsudvikling.

Joels filosofi er, at flere hoveder tænker bedre end ét. Viden kommer mange steder fra og vigtigheden af at kunne ”walk the floor” skaber bedre valg, motivation og forankrer de strategiske prioriteringer bedre i organisationen, så vi sammen kan nå i mål.
TID & STED
Det sker:
Den 19. januar 2026 på Rytterkasernen 21 i Odense.
Få mere info om Rytterkasernen, herunder vejvisning: Seminarer.dk på Rytterkasernen

Undervisning fra 9.00 til 16.00. Morgenmad fra kl. 8.30.-9.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 2.995 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.