Alle nyheder
Artikel

Pædagogisk behandling – boganmeldelse

Her kan du læse en anmeldelse af Henriette Lieblein Missers bog "Pædagogisk behandling - når pædagogik og psykologi mødes".

Af Sille Trohl

Pædagogisk supervisor på behandlingshjem for tidligt skadede børn

Pædagogisk behandling
Bogen “Pædagogisk behandling – når pædagogik og psykologi mødes” af psykolog, Henriette Lieblein Misser, kan ses både som en fortsættelse og en udvidelse af hendes bog “Behandlingspædagogik” fra 2012. Der er sket meget på området for udsatte og anbragte børn og unge siden dengang, og Henriette har med sin nye bog, “Pædagogisk behandling”, formået at samle viden, teori og praksisfortællinger om de mange udfordringer udsatte børn og unge står med.

Bogen er delt op i 4 hovedafsnit, der hver især byder ind med både teori og forklaringer på forskellige relevante emner, hvilket gør den meget læsevenlig og ideel at anvende som et opslagsværk efterfølgende.

1. del giver en overordnet forståelse af og definition på forskellige typer af støtte-og behandlingskrævende børn; hvad der kendetegner dem, og hvordan behovet for støtte kan være opstået i forhold til gener og miljø. Vi bliver her bl.a. præsenteret for en “Stress-sårbarhedsmodel”, der gør det muligt at danne sig et rigtig godt overblik over mulige medvirkende og vedvarende faktorer til barnets problemer, samt – endnu vigtigere – hvad der kan bidrage til at bringe barnet i bedre trivsel og udvikling. I afsnittet gennemgås også de forskellige former for anbringelse, som et støtte- og behandlingskrævende barn kan blive tildelt ud fra dets specifikke behov, og man får en god forklaring på forskellen mellem f.eks. plejefamilier og netværksanbringelser samt døgninstitution og socialpædagogisk opholdssted.

Bogens 2. del byder på en grundig gennemgang af typiske støtte- og behandlingsbehov hos børn og unge, og der sættes fokus på vigtige emner som hjerneudvikling, tilknytningsmønstre, relationsdannelse, omsorgssvigt, traume, udviklings- og adfærdsforstyrrelser. Her kommer Henriette Lieblein Misser også ind på de forskellige overlevelsesstrategier, man som fagprofessionel kan opleve i arbejdet med behandlingskrævende børn og forældre, hvilket jeg tænker de fleste, der har arbejdet inden for dette felt i længere tid, kan nikke genkendende til, og som helt sikkert er et meget vigtigt opmærksomhedspunkt for alle.

Se også relevant kursus: Børn med tilknytningsproblemer

Del 3 omhandler skoleudfordringer og samvær med familie og netværk, og specielt det sidste, synes jeg, er rigtig interessant, da bogens forfatter her retter en smule kritik mod den måde samvær for anbragte børn ofte tilrettelægges i dag. For at en anbringelse skal give mening og hjælpe både barn og forældre, skal samværet med forældre og netværk spille en særlig og åbenlys rolle i behandlingen, hvor forældreudviklingspunkterne skal fremgå af handleplanen. Ligeledes bør barnets tilknytningsmønster tages med i overvejelserne, når samværet planlægges – hvor meget forældrekontakt kan barnet i virkeligheden tåle? Er forældrene/netværket i virkeligheden mere angstfremkaldende end tryghedsskabende? Her berører Henriette Lieblein Misser i mine øjne et punkt, der bør sættes meget mere fokus på for at sikre både udvikling og trivsel hos barnet.

Sidste del af bogen indeholder en god samlet gennemgang af anerkendte pædagogiske behandlingsmetoder med henvisning til yderligere litteratur, hvis man er interesseret i at vide mere.

Alt i alt synes jeg, det er en rigtig god og vellykket bog, der når rigtig godt rundt om et forholdsvis bredt emne, og jeg ved, at jeg i mit arbejde helt sikkert kommer til at bruge bogen som opslagsværk. Den får den største anbefaling med herfra.

Relevante arrangementer

Børn med tilknytningsproblemer
Kursus

Børn med tilknytningsproblemer

På dette givende kursus får du indsigt i, hvordan tilknytningsforstyrrelser opstår, og du lærer bl.a. hvordan du kan vurdere, om et barn har problemer med at knytte sig til andre. Du får desuden redskaber til at arbejde med disse børn gennem bl.a. sanseintegration, udviklende øjeblikke og Theraplay.

NYE DATOER: 

Den 7. juni 2021 på Scandic Hvidovre (Få pladser tilbage) Den 11. juni 2021 på Scandic Kolding (Ekstra pladser)

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Forstå børns mentale alarmberedskab
Kursus

Forstå børns mentale alarmberedskab

Forstå børns mentale alarmberedskab – Dæmp det overbelastede nervesystem gennem en bio-psyko-sociale tilgang. Få ny viden og nye redskaber.

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere