Benspænd for mellemledere - Seminarer
mellemledere
Ledelse
Kursus

Benspænd for mellemledere

Få mere gennemslagskraft! Som mellemleder skal du kunne lede både opad, nedad, på tværs og indad, og det medfører ofte en række konflikter og benspænd. På denne kursusdag bidrager ekspert i mellemledelse, Annette Klausen Bengtsson, bl.a. med:

  • Viden om, hvordan du håndterer kritik, så den kan bruges konstruktivt
  • Indsigt i, hvordan magt påvirker hjernen, så du bliver bevidst om faldgruber
  • Viden om, hvordan du håndterer store egoer, så du ikke kommer i klemme mellem chef og medarbejdere
  • Viden om, hvordan du skaber psykologisk tryghed i din organisation, bl.a. ved at skabe en god feedbackkultur

Få redskaber til at håndtere de største benspænd i mellemledelse

Som mellemleder står du i krydspresset mellem dine medarbejderes behov og topledelsens forventninger. Derfor skal du kunne navigere i krydsfeltet af modsatrettede påvirkninger og udøve 360 graders ledelse, som består i at lede opad, at lede nedad, at lede på tværs og ikke mindst at lede indad.  

Det lyder let nok, men realiteten er, at rollen som mellemleder oftest vil være konfliktfyldt grundet de mange forskellige interessenter. Og du vil derfor opleve benspænd fra mange sider. Men ved at lære at forstå og gennemskue mellemlederrollen i de benspænd, der ligger og lurer, bliver du klædt på til at tackle den modstand, du kan møde og vende den til en ”medspiller” - så du øger gennemslagskraften i din lederrolle!
Billede 1 Webgrafik_benspænd mellemledere2

Indhold på dagen

På denne kursusdag stiller ekspert i mellemledelse Annette Klausen Bengtsson skarpt på mellemlederrollens udfordringer, som primært handler om, at mellemlederen ofte føler sig klemt mellem medarbejderne og topledelsen. Derfor sætter vi fokus på alt det, der kan øge din gennemslagskraft og fjerne det, der forhindrer dig i at udfylde din lederrolle.

Dagen bliver gennemført som et mix af inspirerende oplæg, refleksionsopgaver og gruppearbejde i mindre omfang. Og når du forlader kurset, er det med mod og handlekraft til at ændre din måde at være mellemleder på.
mellemledere

De bange benspænd - Lær, hvad der er reelle benspænd, og hvad der er forhindringer, som du stiller op for dig selv. Bliv klogere på:

håndtering af kritik, så du kan bruge den konstruktivt
håndtering af et nej, så du ved, hvornår det er et nej - eller starten på en forhandling
reframing, så du ikke hænger fast i en uhensigtsmæssig historie

Magtens arena - som leder har du magt. Det har din chef også og i stedet for at afvise magten, skal du lære at bruge den fornuftigt og navigere i den. Bliv endnu bedre til at:

forstå magt som et ledelsesvilkår, så magten bliver konstruktiv
forstå hvordan magt påvirker hjernen, så du bliver bevidst om faldgruberne
håndtere store egoer, så du ikke kommer i klemme mellem chefen og medarbejderne

Mikrobeskeder - afslører den sande relation og sladrer om dit forhold til dine medarbejdere eller chef 

forstå hvordan mikrobeskeder kan bruges til at både ekskludere og inkludere
lær hvordan du kan arbejde med din tilstand i stedet for at arbejde med din adfærd
bliv mester i at udøve mikrobekræftelser og øg tilliden markant

Psykologisk tryghed - Lær hvordan I skaber en tryg kultur, hvor fejl bruges til læring. Forstå hvordan:

du skaber psykologisk tryghed i din organisation
I skaber en feedbackkultur, som giver et trygt læringsmiljø
du skaber direkte og målrettet kommunikation, som øger tilliden mellem dig, dine medarbejdere og din chef

Dagens ekspert:

Annette Klausen Bengtsson 
Klik for at se
Annette Klausen Bengtsson 
Annette Klausen Bengtsson 
indehaver af Klausen & Bengtsson
Hun har mere end 10 års erfaring med mellemlederrollen i eget arbejdsliv. Herudover har hun 10 års erfaring med udvikling og rådgivning af mellemledere. Annette Klausen Bengtsson er desuden forfatter til bøgerne ‘At lede opad - få succes med din chef’, som udkom på Forlaget DJØF i 2015, og ‘Benspænd for mellemledere - sådan tackler du modstand’, som udkom i efteråret 2018. Annette Klausen Bengtsson har stor undervisningserfaring, og hun er kendt for en stil, som er intens, direkte og provokerende. Annette Klausen Bengtsson er praktisk orienteret og gennem helt konkrete råd og eksempler hjælper hun mellemledere til mod og handlekraft.  

Praktiske oplysninger

Temadagen afholdes i Hvidovre & Silkeborg
Den 6. oktober 2020 på Scandic Silkeborg
Den 7. oktober 2020 på Scandic Hvidovre
Begge dage kl. 09.00-16.00
Altid gratis parkering
Inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage
Inkl. kaffe og te ad libitum
Du får naturligvis deltagerbevis på dagen.
Scandic Hvidovre
Scandic Hvidovre
Scandic Silkeborg
Scandic Silkeborg
UDDYBET TID OG STED
Den 6. oktober 2020 på Scandic Silkeborg
Den 7. oktober 2020 på Scandic Hvidovre

Begge dage kl. 09.00-16.00

Du modtager deltagerbevis på dagen.
PRISEN
Pris for temadagen er kr. 2.988,- ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Prisen for deltagelse afhænger af, hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de seneste 12 måneder. Se status for din arbejdsplads under Loyalitetsrabat.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat.

Se alle vores kurser og uddannelser her.