Alle nyheder
Artikel

Bettina går til kamp mod stress hos børn & unge

Et stigende antal børn og unge oplever at være stressede, og det kalder på indsatser for at hjælpe disse børn og unge. En af dem, der er gået ind i kampen for at forebygge og afhjælpe stress hos såvel børn som unge, er ergoterapeut Bettina Nielsen. Det har hun gjort ved at uddanne sig til certificeret børne-stressvejleder.

Af Nana Rafn

Digital Content Manager hos Seminarer.dk

børne-stressvejleder
Artiklen er første gang udgivet i marts 2021 og senest opdateret i marts 2024.


Jeg tror egentlig, at der længe har været mange børn, der har haft ondt i maven, sovet dårligt om natten, haft hjertebanken og lignende, men vi har måske bare ikke sat alle symptomerne sammen, men når vi samler de symptomer, så er det tegn på et overbelastet nervesystem. Og så kan vi kalde det stress, eller vi kan kalde det noget andet, men det er et overbelastet nervesystem. Så vi har set symptomerne i lang tid uden helt at koble dem.

Sådan sagde fysioterapeut Pernille Thomsen bl.a., da vi i 2020 talte med hende om stress hos børn og unge og ikke mindst om uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder, som hun underviser på sammen med psykolog Charlotte Bjerregaard.

Læs om uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder her.

Diverse undersøgelser har i de senere år sat fokus på det stigende antal børn og unge, der oplever den stress, som Pernille Thomsen henviser til, og der er ingen tvivl om, at der er brug for forebyggende og understøttende indsatser til at hjælpe disse børn og unge.

Bettina Nielsen er helt enig i den betragtning. Hun er uddannet ergoterapeut og MediYoga-instruktør, og i 2021 kunne hun tilføje endnu en titel til CV’et: Certificeret børne-stressvejleder.

Min søn går i folkeskole, og når jeg ser mig omkring, ser jeg både i indskolingen og i de større klasser, hvordan forældre og lærere kæmper med børn, der ikke trives. Og jeg ser, hvor meget det påvirker børnene og deres forældre, så jeg synes, der er et kæmpe behov for at forebygge stress hos børn og unge og for at hjælpe dem videre. Jeg valgte at tilmelde mig den digitale uddannelse til børne-stressvejleder for netop at kunne arbejde målrettet med børn og unge,forklarer hun. 

Som at få nye redskaber serveret på et sølvfad

Med undtagelse af en dag med fysisk supervision er uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder 100 % digital, og det fungerede rigtig godt for Bettina Nielsen.

I forhold til generelt at jonglere arbejde og familie var det virkelig rart, at jeg kunne tage modulerne, når det lige passede ind.”

I alt består uddannelsen af fire digitale moduler, og Bettina Nielsen ser tilbage på dem med stor tilfredshed.

Uddannelsen indeholder stærkt fagligt indhold, og der er også god litteratur, som er lige til at gå til. Jeg synes, det hele er skruet godt sammen, og man ser de forskellige emner fra forskellige vinkler og får forklaringer på forskellige måder, som binder det hele sammen. Vekselvirkningen mellem videooplæg, praksiseksempler, øvelser mv. gør, at det er spændende, så jeg blev fastholdt i undervisningen hele vejen igennem”, fortæller hun og siger videre:

Det er genialt med de forskellige redskaber, man får med fra uddannelsen, da man så har et udgangspunkt og nogle ideer at starte ud fra, og så bygger man selv videre på det undervejs. Man kan sige, man får det hele serveret på et sølvfad – lige parat til at tage i brug.

Skulle man alligevel have spørgsmål til brugen af redskaberne – eller til noget andet vedrørende uddannelsen – er der mulighed for at stille dem til underviserne i forbindelse med den fysiske supervision efter fjerde modul. For Bettina Nielsen var supervisionen som “prikken over i’et”.

Det var fantastisk med supervisionen! Den bandt det hele sammen på en fin måde. Det var fedt at møde underviserne og at kunne få uddybet ting, som jeg var i tvivl om, og høre mere om undervisernes egen praksis og møde de andre kursusdeltagere. Jeg er fra Bornholm, og fordi jeg nu har mødt de andre kursister herfra, kan vi få et fast netværk op at køre med den her uddannelse og derved hjælpe flere børn ved at samarbejde.

I dag bruger Bettina sin uddannelse som børne-stressvejleder, når hun i klinikken FysioForm hjælper børn og unge fra 8-18 år, som oplever, at nervesystemet er på overarbejde, så det f.eks. giver ondt i maven og hovedet.

Hun sørger for, at de får sved på panden med sjov træning, der sætter gang i kroppen og alle de vigtige signalstoffer, som skal til for at få ro på krop og sind. Med uddannelsen i bagagen kan hun også lære børnene og de unge forskellige teknikker til at håndtere det, når de mærker, at kroppens alarmsystem begynder at bimle og bamle.

Relevante arrangementer

Bliv certificeret børne-stressvejleder
Digital uddannelse

Bliv certificeret børne-stressvejleder

Varighed: Ca. 70 timer. Lær fra fysioterapeut Pernille Thomsen & psykolog Charlotte Bjerregaard, og bliv certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder.

Efter stressvejleder uddannelsen vil du bl.a. kunne: 

 Spotte børn og unge, som reagerer med diverse stresssymptomer  Forklare børn og unge om symptomer og løsninger på en letforståelig måde  Afhjælpe noget af den stress, som det enkelte barn/den unge oplever og tale med barnet/den unge på en bedre måde 

Stressvejleder uddannelsen består af 4 digitale moduler, og de byder bl.a. på videooplæg med underviserne, redskaber til print, tests, refleksionsøvelser og praksiseksempler. Efter 4. modul er der desuden fysisk supervision.

Vi godkender din tilmelding hurtigst muligt, og du vil ofte have adgang inden for 1 arbejdsdag.

Læs mere
Forstå dit barns reaktioner på et uhensigtsmæssigt miljø
E-læring (til private)

Forstå dit barns reaktioner på et uhensigtsmæssigt miljø

Varighed: ½ time.Tag denne digitale lektion, hvor du som forælder/pårørende bliver klædt på til at forstå og afhjælpe dit barns symptomer på et miljø – f.eks. i børnehaven eller skolen – som overbelaster barnets sind og nervesystem. 

PRIS: 240 kroner ekskl. moms – 300 kroner inkl. moms. Adgang i 1 år fra købsdato.

Du bliver undervist af fysioterapeut Pernille Thomsen og psykolog Charlotte Bjerregaard. Sammen er de ophavskvinder til begrebet “Søhestemad”. 

Lektionen varer ca. 30 minutter (afhængig af antallet af klik og pauser). For den bedste oplevelse anbefaler vi, at du ser lektionen på en computer eller tablet. 

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere