“En helt fantastisk dag, meget levende og inspirerende undervisere.”
“Fabelagtig dag, fyldt med inspiration og glæde”
“Tak for en spændende dag!”
“Rigtig godt arrangement!”
”Et billede siger mere end 1000 ord”. Måske har du oplevet, at billeder har skabt en større forståelse mellem dig og barnet, den unge eller de voksne du arbejder med?
Forskningen viser, at vi optager billeder 60.000 gange hurtigere end tekst.
Netop fordi billeder opfattes hurtigere end tekst eller tale, så er grafisk facilitering et stærkt virkemiddel i den kommunikation, vi har med vores børn, unge eller voksne. Billeder taler til følelserne, og når vi kombinerer ord med billeder understøttes deltagelsen, engagementet og motivationen.
På denne workshop bliver du introduceret til metoden grafisk facilitering og anvendelsen af visuelle virkemidler i pædagogisk arbejde. Vi tegner sammen og øver os i at kombinere ord og billeder. Det foregår i et energifyldt tempo – og så er det ikke mindst rigtig sjovt. Vi udvikler sammen idéer til, hvordan du kan tegne og visualisere i arbejdet med børn, unge og brugere, i forældresamarbejdet, personalesamarbejdet og med kollegerne.
Udbytte
- Du lærer simpel tegneteknik og visuelle metoder, der kan bruges til at understøtte det pædagogiske arbejde
- Du får viden om den visuelle hjerne, hvorfor visuelle metoder virker og inspiration til, hvordan du kan bruge grafisk facilitering i dit arbejde
- Du kommer godt i gang med selv at tegne og visualisere, så du kan fortsætte arbejdet derhjemme
Program formiddag:
Visualisering fremmer forståelse og læring – og du bliver klogere på hvorfor og hvordan. Med tuschen i hånden bliver du guidet igennem simple tegneteknikker. Du lærer at tegne mennesker, kommunikation og kontekst. Vi udvikler sammen pædagogiske ikoner og begreber, som du kan få brug for at tegne i din praksis. Formiddagen indeholder også kortere oplæg om det visuelle sprog og den visuelle hjerne.
Program eftermiddag:
Underviserne sætter grafisk facilitering i spil i pædagogiske praksis – og du får gode idéer til, hvordan du kan bruge grafisk facilitering i det pædagogiske arbejde og mulighed for at arbejde med dine egne idéer. Det kan være, du får lyst til at bruge visuelle virkemidler i samtaler med børn, unge og brugere eller bruge det i arbejdet med den pædagogiske læreplan, i udviklingen af en evalueringskultur eller til at skabe dynamiske personalemøder.
Hvad er grafisk facilitering
Grafisk facilitering er en kommunikationsmetode og et visualiseringsværkstøj. Det handler om at gøre processer lettere ved at kombinere ord og billeder. I pædagogisk arbejde vil vi noget med nogen. Ved at kombinere ord med billeder bliver det nemmere (og sjovere) for os at se, hvad vi vil med hinanden, og hvor vi er på vej hen.
Målgruppe
Dagen er til dig, der arbejder med børn, unge og voksne, hvor grafiske virkemidler vil hjælpe dialogen. Dagen henvender sig både til dig, der har praksiserfaring eller ledelseserfaring inden for det pædagogiske område.