header_sorgvejleder_optimized
Personlig udvikling
Uddannelse

Bliv certificeret sorgvejleder

Bliv uddannet sorgvejleder på denne topevaluerede uddannelse udviklet i samarbejde med cand.psych., ph.d. og professor Mai-Britt Guldin.

På uddannelsen bliver du undervist af en række af de førende eksperter og praktikere på området, bl.a. psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin, professor Atle Dyregrov og hospitalspræst Christian Juul Busch.

Når du har gennemført de 5 moduler på uddannelsen, vil du bl.a. have opnået:

  • Kompetencer og metoder til at facilitere sorggrupper og dermed tilbyde sorggruppeforløb
  • Viden om kroppens rolle i sorgprocessen, herunder hvad kropshukommelse er
  • Viden om sorg hos grupperne børn og unge, forældre, døende/syge og ældre
  • Redskaber til at undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job
  • Redskaber til at opspore vedvarende sorglidelse
  • Viden om sorgen ved at miste til selvmord

Bliv sorgvejleder

Sorgkulturen i Danmark gennemgår for øjeblikket en stor transformation med opbrud og nye normer. Samtidig er vores viden om sorg øget, og vi ved i dag meget mere om, hvor mange der får langvarige konsekvenser af sorg eller ender med at lide under vedvarende sorglidelse. Derfor er der stadig større krav til dig som professionel om at kunne tale med og tilbyde en støttende indsats til dem, der gennemgår en til tider lammende og sønderlemmende sorg. Men hvordan griber du det bedst an?

Som fagperson har du en rolle i nogle af sorgkulturens utallige rum, og du kan være med til at skabe trygge og altafgørende rum for de sørgende. Det er en nødvendighed, at du kan navigere i sorgens kompleksitet og kulturelle rammer for at give den bedste vejledning. Det er også væsentligt, at du har et indblik i, hvilke muligheder du har for at kunne henvise og til hvem, så du hjælper og støtter på den mest hensigtsmæssige måde - om det så er i forhold til pårørende, der har mistet, eller til mennesket, der er på vej mod livets ende.

En praksisnær sorguddannelse med konkrete redskaber

Uddannelsen giver dig foruden ekspertviden fra førende forskere og praktikere en konkret metode - sorgfacilitering - du kan anvende til at yde støtte til de personer, du drager omsorg for i sorgen. Metoden er sammensat i et samarbejde mellem psykolog og ph.d.  Mai-Britt Guldin og Katherine Shear, professor i psykiatri og leder af The Center for Prolonged Grief ved Columbia School of Social Work i New York, USA og grundlægger af PGDT (Prolonged Grief Disorder Therapy).

Sorgfacilitering tager udgangspunkt i PGDT og bygger desuden på teorierne om tosporsmodellen, fortsættelse af det følelsesmæssige bånd og Compassion Focused Therapy. Metoden indeholder redskaber til støtte og psykoedukation af dem, du skal hjælpe.

Mange sørgende har gavn af en sorggruppe. Derfor indgår der på denne uddannelse undervisning, der gør dig i stand til at facilitere sorggrupper. Som sorggruppeleder skaber du et unikt og trygt rum for sørgende mennesker, hvor de i fortrolighed kan dele deres historier og sorg. Man får mulighed for at spejle sig i andre, og dermed får en eventuel ensomhed og tomhed mindre plads i livet.

Målgruppe
Du kan bruge Sorgvejlederuddannelsen som en overbygning/efteruddannelse til din professionsbachelor eller erhvervsuddannelse inden for omsorgsfagene. Med din baggrund suppleret med sorgvejlederuddannelsen kan du fungere som central vejleder hos kommunen – dels for borgeren og dels for kollegerne; som sorggruppeleder hos kommunerne for børn og voksne, i private institutioner, på plejehjem, i kirken mv.

Du har mulighed for at indgå samarbejder med selvstændige coaches, terapeuter e.l. indenfor omsorg og terapi ift. rådgivning, vejledning og grupper eller som ansat rådgiver/vejleder hos diverse foreninger, der beskæftiger sig med mennesker, der lider tab og sorg. Vi anbefaler, at du modtager supervision løbende, hvis du skal være sorggruppeleder eller indgå i en coaching/rådgivningsfunktion.Ønsker din arbejdsplads eller kommunen en sorgvejleder, som andre fagprofessionelle kan indhente råd og vejledning hos, er uddannelsen yderst relevant.

Med denne uddannelse i rygsækken er mulighederne mange, fordi uddannelsen dækker bredt og giver en 360 graders viden om og praksisnær tilgang til sorg.

Udbytte - Med denne uddannelse får du:

  • nyeste viden om sorg, sorgbearbejdning og forståelsesmodeller på sorg
  • redskaber til at opspore vedvarende sorglidelse
  • viden om sjælesorg og indblik i præstens mulige rolle i sorgforløbet
  • viden om kroppens rolle i sorgprocessen, herunder hvad kropshukommelse er
  • viden om sorg hos døende/syge, ældre samt børn og unge og forældre
  • viden om sorgen ved at miste til selvmord
  • viden om sorgfaciliteringsmodellen, metoder og øvelser til sorgfacilitering, så du er klædt på til at yde relevant støtte
  • viden om sorgens sociologi, den ydre sorg og samspillet med omgivelserne
  • viden om sorgforståelse i andre kulturer - særligt med fokus på sorgkulturen og sorgforståelsen i den mellemøstlige kultur
  • viden om facilitering af sorggrupper samt indblik i redskaberne remembering og bevidning i en sorggruppekontekst
  • redskaber til at undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job
  • indblik i de professionelles indsatser og koordinering i sundhedsvæsenet
Slide

”Det at kunne hjælpe folk til ’at kunne holde ud at være til’ – det synes jeg, hun [Maibritt Guldin] gav nogle fabelagtige redskaber til. Jeg kan slet ikke forestille mig, at der er nogen, der ikke vil blive beriget af uddannelsen!

- Signe Sørensen, speciallærer.

Slide

“Der er rigtig meget af det, som jeg lærte, der er direkte overførbart til det, jeg sidder med. Det har været super godt! Og så tror jeg, at det at få den nyeste viden om, hvordan man håndterer sorg mest hensigtsmæssigt, virkelig er en mangelvare ude i det ganske land.”

- Helle Pedersen, pårørenderådgiver

Slide

“Jeg kan varmt anbefale uddannelsen. Jeg synes, den er praksisnær, alsidig og retningsgivende. Jeg synes, man bliver klædt rigtig godt på til at turde være sammen med den sørgende. Der er en god balance i uddannelsen imellem teori og praksis, og så synes jeg, den er vedkommende for rigtig mange forskellige faggrupper. Jeg synes, det har været fantastisk!”. 

- Ann Naldal, hospicesygeplejerske

Slide

”Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen til alle, der arbejder med mennesker – uanset om det er med voksne eller med børn – for man får et godt fundament for at tale om og forstå sorg. Jeg, og vi, var meget begejstrede for underviserne. Jeg tænkte: “Ej, nu kan det ikke blive bedre”, men det kunne det så!”

- Janne Vagn Nielsen, selvstændig

previous arrow
next arrow

Uddannelsens opbygning

Modul 1: Introduktion til Sorgvejlederuddannelsen, viden om sorg og sorgreaktioner, forståelsesmodeller vedr. sorg samt indblik i sjælesorg. Kroppens rolle i sorgprocessen.

Dag 1: Modulets første dag byder på viden om sorg, sorgreaktioner og forståelsesmodeller vedr. sorg. Derudover får du viden om vedvarende sorglidelse, og viden om hvilke opmærksomhedspunkter, der er vigtige i forhold til opsporing heraf. Dagens underviser er specialist i psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin.

Dagen afsluttes med et oplæg om sjælesorg, og hvad præstens rolle kan være i et sorgforløb ved hospitalspræst Christian Juul Busch.

Dag 2: På modulets anden dag sætter ph.d. og seniorforsker hos Det Nationale Sorgcenter Allan Køster fokus på sorgen som eksistentiel erfaring og giver dig viden om kroppens rolle i sorgprocessen, herunder kropshukommelse.

Modul 2: Sorg hos den døende/syge og sorg hos ældre, at miste til selvmord samt sorg hos forældre, børn og unge.

DAG 1: Dagen starter med undervisning i den døende/syges sorg og fortsætter med et oplæg om ældres sorg. For begge grupper gennemgår vi, hvad du skal være særligt opmærksom på i forhold til sorg hos den enkelte gruppe, hvilke sorgreaktioner der typisk ses hos dem, hvordan du bedst støtter dem, og hvor de får hjælp til deres sorg - også hvis de bliver ramt af vedvarende sorglidelse.

Dagen afsluttes med et oplæg om sorgen ved at miste til selvmord, aspekter af selvmordstab og den efterfølgende sorg. Undervisningen bliver understøttet af cases.

Dagens undervisere er hospitalspræst Christian Juul Busch (den døende/syges sorg) og forfatter og sygeplejerske Jorit Tellervo (den ældres sorg).

DAG 2: På dag 2 er temaet sorg hos børn og unge samt forældre, der mister. Vi gennemgår, hvad du skal være særligt opmærksom på i forhold til sorg hos de enkelte grupper, hvilke sorgreaktioner der typisk ses hos den enkelte gruppe, hvordan du bedst støtter dem, og hvor de får hjælp til deres sorg - også hvis de bliver ramt af vedvarende sorglidelse.

Undervisningen varetages af professor Atle Dyregrov og Lektor ved Center for Krisepsykologi Martin Lytje. 

Modul 3: Sorgfacilitering

Dag 1 & 2: Indholdet på størstedelen af dette modul er en indføring i en unik sammensat metode til sorgfacilitering, som bygger på PGDT (Prolonged  Grief Disorder Therapy). Metoden er udarbejdet i samarbejde mellem psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin og den anerkendte professor Katherine Shear. I sorgfacilitering er indbygget en guide til hjælp med psykoedukation af de personer, du har samtaler med.

Efter modulet er der en praktisk hjemmeopgave i anvendelse af metoden, hvor vi opfordrer dig til at afprøve metoden i dit daglige virke. Din afprøvning af metoden i praksis vil danne grundlag for diskussion, sparring og refleksion på uddannelsens sidste dag på modul 5. Modulets underviser er psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin.

Modul 4: Sorgens sociologi. Et kulturelt perspektiv på sorg med fokus på den mellemøstlige sorgforståelse. Sorggrupper og facilitering af sorggrupper, herunder remembering og bevidning.

Dag 1: På dag 1 af modul 4 stiller vi skarpt på sorgens sociologi, herunder hvordan sorgen ikke kun kommer til udryk inde i mennesker, men også viser sig som et samspil mellem mennesker og mellem mennesker og samfund. Derefter får du et oplæg om sorgens udtryk i andre kulturer med særligt fokus på den mellemøstlige sorgforståelse og praksis, herunder også personlige oplevelser med forskelle i kommunikation og håndtering af sorg. Dagen afslutter vi med et oplæg om sorggruppers betydning, hvad sorggrupper kan bidrage med, og hvordan man arbejder med kvalitet i sorggrupper. Dagens undervisere er ph.d. og professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen (sorgens sociologi), Dina Elsenoussy, kulturmedarbejder og sundhedsvejleder (kulturelt perspektiv) og sognepræst og ph.d. Laila Bomose (sorggrupper).

Dag 2: På dag 2 er der fokus på at tale om sorg i grupper og facilitering af sorggrupper. Du får indblik i og øvelse i redskaberne remembering og bevidning i en sorggruppekontekst samt afprøvning af redskaberne i praksis. Undervisningen bliver varetaget af ph.d., cand.theol. og lektor i sjælesorg, Christine Tind Johannessen.

Modul 5: Undgå sekundær traumatisering i et psykisk krævende job. Erfaring med sorgvejlederuddannelsen i praksis. Professionelle indsatser og koordinering i praksis. Opsamling og refleksion.

Dag 1:Når du arbejder med mennesker i sorg, giver du ofte meget af dig selv, hvormed du enten er i risiko for at overinvolvere eller underinvolvere dig i arbejdet. Dette opstår på grund af de psykiske belastninger, som et mentalt højrisiko-job indebærer. Derfor er det en vigtig del af uddannelsen, at du får redskaber til at passe på dig selv og dine kolleger i jobbet. Undervisningen varetages af psykolog Hanne Knudsen.

Dagen afsluttes med et oplæg fra sorgvejleder Susanne Holm, der deler ud af sine personlige erfaringer med sorgvejlederuddannelsen.

Dag 2: Den sidste dag på uddannelsen får du et oplæg af psykolog og ph.d. Mai-Britt Guldin om professionelle indsatser ift. sorg og koordinering i sundhedsvæsenet. Dernæst bliver det en dag med tid til gennemgang af hjemmeopgave, opsamling, cases, spørgsmål, refleksion og sparring for til sidst at munde ud i evaluering af uddannelsen. Dagen faciliteres af Mai-Britt Guldin.

Udvikling af sorgvejlederuddannelsen

Uddannelsen er udviklet i samarbejde med en af landets førende eksperter inden for sorgområdet, cand.psych. og ph.d. Mai-Britt Guldin. Mai-Britt Guldin er specialist og supervisor i psykoterapi og har arbejdet klinisk med mennesker i tab og sorg i over 20 år. Tidligere har hun ledet forskningsprogrammet Tab og Sorg ved Aarhus Universitet, hvor hun nu arbejder som seniorforsker med projekter om tab, sorg og døden. Derudover er hun selvstændig i egen virksomhed, Center for Sorg og Eksistens, som hun etablerede i 2023 sammen med professor Carlo Leget.

Undervisere

Underviser_280x400px_Mai-Britt Guldin
Klik for at se
Underviser_280x400px_Allan Køster
Klik for at se
Micheal Hviid Jacobsen
Klik for at se
Jorit Tellervo
Klik for at se
Underviser_280x400px_Christian Juul Busch
Klik for at se
Underviser_280x400px_Christine Tind Johannessen-Henry
Klik for at se
Atle-dyregrov
Klik for at se
Susanne_Holm
Klik for at se
Dina_Elsenoussy
Klik for at se
Laila Bomose
Klik for at se
silhuet
Klik for at se
Martin Lytje
Klik for at se
silhuet
Klik for at se
Underviser_280x400px_Mai-Britt Guldin
Mai-Britt Guldin
Cand.psych., ph.d. og professor
Mai-Britt Guldin er specialist i psykoterapi og har arbejdet klinisk med mennesker i tab og sorg i op mod 20 år. Mai-Britt Guldin er tidligere professor og forskningsleder, men leder nu Center for Sorg og Eksistens.
Mai-Britt underviser læger, sygeplejersker, psykologer og præster, og er en meget aktiv foredragsholder. Mai-Britt Guldin har udgivet flere bøger om sorg, bl.a. Tab og Sorg – en grundbog for professionelle (2014), Sorg i rækken af Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag samt bogen Sorgterapi – Evidens og metoder i praksis. (2018). Senest har hun været medforfatter til og medredaktør på bogen Giv sorgen ord - Sorgkultur i forandring, som udkom i 2019 og skrevet Kort & godt om SORG - også fra 2019. Hun har endnu en bog på vej i 2024.
Underviser_280x400px_Allan Køster
Allan Køster
Ph.D. og seniorforsker
Allan Køster er ansat hos Det Nationale Sorgcenter. Allan Køsters forskningsperspektiv er på eksistentielle og fænomenologiske aspekter af sorgen – hvilket vil sige, hvordan sorg bliver oplevet af individet. Allan Køster har særligt fokus på, hvordan sorgen former os i et bredere livsperspektiv, og specifikt hvordan det ser ud hos personer, der har mistet en forælder i barndommen eller ungdommen.
Micheal Hviid Jacobsen
Michael Hviid Jacobsen
Professor i sociologi ved Aalborg Universitet
Michael Hviid Jacobsen har i en lang årrække forsket i vores forandrede forhold til døden og sorgen i det moderne samfund og har udgivet en lang række bøger om døden og sorgen.

Han er desuden tidligere studieleder på Masteruddannelsen for Humanistisk palliation ved Aalborg Universitet.
Jorit Tellervo
Jorit Tellervo
Sygeplejerske, billedkunstner og projektleder
Jorit Tellervo har mange års erfaring indenfor palliativ sygepleje.
Hun har i flere år været ansat som projektleder i Palliativt Videncenter for at styrke indsats for ældre efterladte efter livsledsagerens død.
Initiativtager til – og forfatter af uddannelsesbøger og Folkeoplysningsprojektet “Sorg – når ægtefællen dør”.
Underviser_280x400px_Christian Juul Busch
Christian Juul Busch
Hospitalspræst
Christian Juul Busch har været præst på Rigshospitalet de sidste 30 år. Før dette har han været præst på Amtssygehuset i Glostrup og i Vestre Fængsel.
Han har været aktiv i Foreningen for Palliativ Indsats og Nordisk Forening for Palliativ Vård. I 2013-2015 var han projektleder for ’Sorggrupper i folkekirken’.
Christian Juul Busch har skrevet en del artikler og lærebogskapitler, og senest har han bidraget med kapitlet Den døendes sorg – Mellem vemod og fortvivlelse i bogen Giv sorgen ord – Sorgkultur i forandring, som udkommer i 2019, – en bog, som han også har været medredaktør på i samarbejde med Michael Hviid Jacobsen og Mai-Britt Guldin.
Underviser_280x400px_Christine Tind Johannessen-Henry
Christine Tind Johannessen
Teolog, ph.d. og præst
Christine Tind Johannessen er ansat som lektor i sjælesorg og forsker ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter samt tilknyttet Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Som underviser udvikler og afholder hun den 2-årige Specialuddannelse i Sjælesorg og har i 13 år ledet forskningsprojekter og undervist i empirisk teologi, pastoralteologi og sjælesorg inden for emneområder som kræftsygdom, traumer, katastrofer og begravelsessamtaler. For øjeblikket opstarter hun et forskningsprojekt om ”Sjælesorg som stresslindring”. Derudover fungerer hun som hjælpepræst med sjælesorgssamtaler ved Studentermenigheden i København og Simeon-Sankt Johannes sogn samt tilbyder sjælesorgssamtaler og supervision og holder foredrag. Hun har bl.a. skrevet bogen Kræften og Kraften. Hverdagskristendom i et netværksteologisk perspektiv og er forfatter til en række udenlandske og danske artikler og bogkapitler.
Atle-dyregrov
Atle Dyregrov
Professor og SPECIALIST I KLINISK PSYKOLOGI
Atle Dyregrov er professor emeritus ved Universitetet i Bergen og arbejder ved Klinik for krisepsykologi i Bergen. Hans fagområde er opfølgning af børn og familier, som mister en nærtstående. Hans forskningsområde er sorg hos børn og familier samt katastrofepsykologi. Han har bl.a. skrevet bøgerne, Mestring af sorg, Sorg hos børn, Børn og traumer, Sorg hos små børn og Katastrofepsykologi. I 2021 udkom ”Håndbok i barns sorg” (Dyregrov & Lytje) og ”Sorg og komplisert sorg” (Kristensen, Dyregrov & Dyregrov). Han blev i 2014 udnævnt til Ridder 1. klasse af Den Kongelige Norske St. Olavs Orden for sit arbejde på området.
Susanne_Holm
Susanne Holm
FOREBYGGELSESKONSULENT VED INSTITUT FOR BELASTNINGSPSYKOLOGI, SORGGRUPPELEDER OG CERTIFICERET SORGVEJLEDER
Susanne er indehaver af Om-sorgen.dk og har en baggrund bl.a. som projektleder på uddannelser og kurser inden for det psykologiske område. Susanne har en grunduddannelse i krisesamtaler, kognitiv terapi og metode, samt uddannelse som sorggruppeleder og er certificeret sorgvejleder. Hun er i øjeblikket i gang med en 4-årig psykoterapeutuddannelse med fokus på det narrative og systemiske univers. Ud over sit arbejde med psykoterapi i egen praksis er Susanne tilknyttet Institut for Belastningspsykologi som forebyggelseskonsulent, hvor hun bl.a. faciliterer kurser. Susanne har siden 2010 fungeret som sorggruppeleder og kontaktperson ved Forældre & Sorg.
Dina_Elsenoussy
Dina Elsenoussy
KULTURMEDARBEJDER OG SUNDHEDSVEJLEDER I KLINIK FOR PTSD & ANGST, AUH
Dina Elsenoussy har gennem 20 år arbejdet som kulturmedarbejder og sundhedsvejleder i Klinik for PTSD & Angst, AUH Psykiatrien, som behandler traumatiserede flygtninge for PTSD og angst. Ud over sit arbejde på Klinik for PTSD og Angst er Dina en aktiv formidler og foredragsholder med emner om migration, sygdomsforståelse, interkulturel kommunikation og tolkebrug. Derudover underviser Dina på kampagnen “Ret til ligestilling” om negativ social kontrol og kvinders rettigheder. Dina er født og opvokset i Cairo, Egypten, og flyttede til Danmark i 1999.
Laila Bomose
Laila Bomose
TEOLOG, PH.D. OG PRÆST
Laila Bomose har været præst i 11 år i Ballerup Sogn og er ved at lægge sidste hånd på en ph.d.- afhandling om sorg. Udover at passe sit embede har Laila undervist i forskellige sammenhænge i forbindelse med præsternes efteruddannelse, og hun er med i flere arbejdsgrupper om sorguddannelser og koordinering af sorggrupper i folkekirken. Derudover er Laila i øjeblikket ved at udvikle et materiale om, hvordan man kan træne sit gehør i sorgsamtaler.
silhuet
Hanne Knudsen
Cand.psych.
Hanne Knudsen arbejder med rådgivning, behandling og støtte i forbindelse med bl.a. sorg, kriser, stress, angst, PTSD og depression.
Hun har stor erfaring med at rådgive unge og voksne inden for sorg, kriser, stress, angst, PTSD og depression. Hun har specialiseret sig i at behandle reaktioner og arbejdsmæssige belastninger, der kan opstå på baggrund af voldsomme hændelser, stress, samarbejdsproblemer og adskillelse
Martin Lytje
Martin Lytje
lektor ved Center for Krisepsykologi, Universitetet i Bergen, Norge.
Martin Lytjes forskning fokuserer på, hvordan man udvikler og implementerer institutionelle sorgstøttetiltag samt støtter pædagogisk personale, der arbejder med sørgende børn. Martin har været hovedforfatter på de manualer, der bruges til at vedligeholde sorgberedskabet i danske dagtilbud, skoler og på gymnasiale uddannelser. Derudover har han skrevet adskillige artikler og bøger om emnet.
silhuet
Pernille Drost
chef for NEFOS - netværket for selvmordsramte. Fonden for socialt ansvar.
NEFOS er en frivillig organisation, der giver gratis støtte og rådgivning til efterladte efter selvmord -  både i dagene umiddelbart efter selvmordet og i den videre sorgbearbejdning. Udover egne faste medarbejdere uddanner NEFOS frivillige rådgivere til at have individuelle samtaler og gruppeforløb med efterladte. NEFOS har stort kendskab til efterladte efter selvmord sorgforløb, og hvorfor denne gruppe oplever sorgen ekstra svært. Pernille Drost vil tage udgangspunkt i NEFOS' erfaringer, rådgivningsmetoder samt forskning på området.
Datoer for hold 8:
Modul 1:
29. januar 2025 kl. 9.30-17.30
30. januar 2025 kl. 9.00-15.00

Modul 2:
24. februar 2025 kl. 9.30-17.30
25. februar 2025 kl. 9.00-15.00

Modul 3:
20. marts 2025 kl. 9.30-17.30
21. marts 2025 kl. 9.00-15.00

Modul 4:
24. april 2025 kl. 9.30-17.30
25. april 2025 kl. 9.00-15.00
Modul 5:
5. maj 2025 kl. 9.30-17.30
6. maj 2025 kl. 9.00-15.00

Alle moduler på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia.

Pris: kr. 34.995 kr,- ekskl. moms. Indeholdt i prisen er overnatning samt fuld forplejning (ekskl. drikkevarer).

Der er morgenmad, frokost, eftermiddagskage/kaffe, middag og overnatning i enkeltværelse med i prisen på dag 1, og morgenmad, frokost samt eftermiddagskage/kaffe med i prisen på dag 2.

Certificering
Deltagere, der har gennemført og deltaget aktivt på uddannelsens forløb samt løst de stillede opgaver igennem forløbet, modtager et certifikat fra Seminarer.dk, der dokumenterer gennemførelse af uddannelsen.